Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Intensivt landbrug

Oprindelig forfatter IJoh

Tab af biodiversitet er altså resultatet, når den ekstensive landbrugsdrift på halvnaturarealer ophører. Men biodiversitet tabes også i forbindelse med moderne, intensiv landbrugsdrift. Og moderne landbrug er næsten altid meget intensivt, kun økologisk landbrug er ekstensivt, men det findes kun på ca. 5 % af alle landbrugsbedrifter og af landbrugsarealet.

Hvad karakteriserer det moderne intensive landbrug? Det er dels mekaniseringen med den udstrakte brug af tungt maskinel, og dels brugen af stærkt forædlede og meget produktive planter og dyr med den dertil knyttede nødvendige anvendelse af gødning (handels- eller husdyrgødning) samt sprøjtningen med pesticider mod vilde planter og dyr. Markvanding er også et vigtigt fænomen knyttet til intensivt jordbrug, særlig i sandjordsegne. Og nu indgår også muligheden for dyrkning af genmodificerede afgrøder.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ib Johnsen: Intensivt landbrug i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 24. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484808

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk