Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Færdsel og rekreativ udnyttelse

Oprindelig forfatter IJoh

Landskabet udnyttes i stigende grad til en lang række fritidsaktiviteter, der på forskellig måde styrker vor livskvalitet. Mange af disse aktiviteter rummer store muligheder for naturoplevelser og er derfor medvirkende til at skabe forståelse for det åbne lands naturværdier. Motivationen for en indsats over for natur- og miljøbeskyttelse hos den enkelte borger stammer i høj grad fra selvoplevede betagende eller storslåede naturfænomener. For mange mennesker er iagttagelse af dyrevildt og fugle på nært hold af særlig stor betydning, ligesom synet af blomsterrigdom og smukke landskabsformer kan glæde øjet.

Den rekreative udnyttelses skadevirkninger

I forhold til de mange andre menneskelige aktiviteter, der kan forårsage skader, rangerer den rekreative udnyttelse forholdsvis lavt. Der er dog eksempler på, at visse arter, f.eks. store rovfugle, kan generes af færdsel tæt på redesteder, ligesom flere plantesamfund, f.eks. græsland og visse hedetyper, er særlig sårbare over for slitage ved færdsel. Men en nyere analyse peger på, at de vigtigste rekreative aktiviteter, som skader dyrelivet, er jagt og sejlads langs vore kyster.

Naturens tilgængelighed

Der er imidlertid sket en forringelse af publikums adgang til landskabet. Således er enge og moser ikke blot blevet færre og mindre – adgangen til dem er også blevet forringet. Det samme gælder for markerne, som også byder på masser af oplevelser med deres skiftende farver og dufte, med køer på græs og landbrugsmaskiner i arbejde. Årsagen til de forringede adgangsforhold er, at mange markveje er blevet nedlagt i de senere årtier. En undersøgelse i Vejle Amt viser, at længden af markvejene er blevet reduceret mellem 40 og 50 % siden 1950. For at forbedre situationen blev der i 2001 nedsat et såkaldt adgangsudvalg, hvis konklusioner bl.a. var, at der skulle gøres en bred indsats for at øge offentlighedens adgang til det åbne land.

Annonce

NID-3-868.pngNID-3-869.png
FIGUR 14-22. A) Udsigt over Bygholm Vejle fra Kraptårnet. B) Kraptårnet (fugletårn) i vestsiden af Bygholm Vejle. Bygholm Vejle indgår i Han Herreds vejler, som er et stort strandengs- og rørskovsområde, som skabtes efter et mislykket afvandingsforsøg i begyndelsen af 1900-tallet. Han Herreds vejler er nu én af Europas bedste fuglelokaliteter. Foto: H.S. Heide-Jørgensen.

Mange af vore øvrige naturværdier er imidlertid heller ikke let tilgængelige – rent oplevelsesmæssigt. Fascinationen ved dem forudsætter en vis viden om planterne og dyrene omkring os, deres indbyrdes samspil – herunder vor egen rolle for naturens udvikling – samt de ofte meget spændende tilpasninger til de gældende livsbetingelser. F.eks. vil de færreste nok finde en vandretur på en højmose attraktiv – den kan i øvrigt være ret besværlig hen over tuer og lavninger – på trods af, at højmosen er et unikt økosystem med meget høj status i naturbeskyttelsen.

Men man skal ikke drage den slutning, at f.eks. højmosers eksistens i Danmark er ligegyldig, bare fordi de ikke betyder noget videre for de fleste borgere. Man skal snarere forøge formidlingsindsatsen, så den utrolige verden, der omgiver os, bliver åben for alle som en uudtømmelig kilde til viden, erkendelse og oplevelse. Derved får vi alle et større incitament til at bidrage til sikring af den danske naturarv med al dens mangfoldighed, herunder også højmosens.

Jagt

Jagt er en urgammel menneskelig aktivitet, og der er knyttet dybe følelser til udøvelse af jagt. Drives jagt på en fornuftig måde, er den fuldt forenelig med bevarelsen af et alsidigt dyreliv. Hér skal dog påpeges to forhold ved jagt, som påvirker naturoplevelsen og forekomsten af fuglearter i det åbne land.

 FIGUR 14-23. Fugleskjul ved Han Vejle. Fugleskjulet er bygget i kanten af en gammel, ikke slået tagrørbevoksning med bl.a. ynglende skægmejser. Han Vejle er en af de små Han Herreds vejler, men udmærker sig ved at have meget høj vandkvalitet.

FIGUR 14-23. Fugleskjul ved Han Vejle. Fugleskjulet er bygget i kanten af en gammel, ikke slået tagrørbevoksning med bl.a. ynglende skægmejser. Han Vejle er en af de små Han Herreds vejler, men udmærker sig ved at have meget høj vandkvalitet.

Pattedyr og fugle bliver mere sky, når de jages. Fugle letter på lang afstand, og pattedyrene tager sig i agt og forsvinder, ofte før man kan nå at se dem. Med andre ord, iagttagelse af pattedyr og fugle på nært hold bliver vanskeliggjort for os alle som følge af jagten. Heldigvis bliver der gjort en del ved dette problem, idet der er oprettet jagtfri områder og vildtreservater rundt omkring i Danmark, hvor det er muligt at komme tættere på dyrene end normalt. Tilmed bliver der flere og flere steder bygget skjul og tårne, hvorfra man ofte har en enestående mulighed for at opleve dyrelivet på nærmeste hold; eksempler på sådanne observationstårne fra Vejlerne i Nordjylland ses på figur 14-22 og 14-23.

Et større problem forbundet med jagt er udsætningen af jagtbart vildt, som giver jægeren større sikkerhed for at få nedlagt bytte med hjem. Udsætning er en gammel tradition og svarer til udsætning af fisk i vore vandløb og søer. Problemet er, at de udsatte dyr skal beskyttes mod de naturlige fjender, som tiltrækkes af de rigelige mængder af føde, de udsatte dyr udgør. I nærheden af fasanerier og ved agerhønseopdræt bortskydes rovfugle som duehøg, spurvehøg og musvåge – ja sågar den truede rød glente er blevet efterstræbt i nyere tid på trods af, at den i høj grad lever af kragefugle og ådsler.

Det er næsten pinligt, at vi danskere blot skal krydse Øresund for at opleve et landskab med en sund og talrig bestand af rovfugle, ikke mindst rød glente. I 2002 var der 700 par i Skåne, 20-30 i alt i Danmark, med blot nogle få par på Sjælland og Bornholm. På Sjælland er synet af rød glente en stor sjældenhed! Men også på dette punkt kan udviklingen vendes. Den store succes, som Dansk Ornitologisk Forenings havørneprojekt har haft, kan måske være med til at øge befolkningens opmærksomhed over for de store, majestætiske rovfugle – de hører det åbne land til!

Turisme

En meget stor del af de turister, der årligt besøger vort land i ferietiden, opholder sig ved kysten, ikke mindst ved den jyske vestkyst. Hér er der store sommerhusområder, som giver turistindtægter fra huslejen og fra indkøbene i de lokale forretninger, der i mange tilfælde kun er åbne om sommeren.

Men de mange turister skal ned til vandet og færdes derfor gennem klitterne, hvor de kan øge slitagen på de græsser, der skal forhindre sandflugt. Set ud fra et natursynspunkt er dette ikke nogen større skade; faktisk bidrager turisterne på denne måde til opretholdelse af en i øvrigt hel naturlig dynamik. Derimod kan slitagen på klitterne udgøre en trussel for sommerhusområder, P-pladser mv., der kan plages stærkt af sandflugt. Det er bl.a. derfor, at der langs den jyske vestkyst flere steder ses dæmpning af sandflugt, bl.a. ved rækkeopstilling af fyrreris ved den yderste klitfod, plantning af hjelme og udlæg af halm og flis på de foretrukne stier i klitterne, se også kapitlet De eksponerede kyster.

Meget tyder på, at forekomsten af vindbrud længere inde i klithederne har været for nedadgående i løbet af de seneste årtier. Turistslitage udgør derfor næppe nogen væsentlig trussel mod vegetationen i klithederne. Anderledes ser det ud med fugle- og dyrelivet. Mange af hedens fugle, f.eks. trane, tinksmed og hjejle, er i forvejen meget sjældne og også forholdsvis sky, se kapitlet Fugle: Fuglene på heder og græsland og de følgende afsnit. Det har derfor været nødvendigt at oprette reservater, hvor fuglene beskyttes mod menneskelig forstyrrelse i yngletiden. Et af de vigtigste hedefuglereservater i Danmark er Hanstholmreservatet i Thy (figur 14-24).

NID-3-871.pngNID-3-872.png
NID-3-873.png
FIGUR 14-24. Hanstholm Vildtreservat i Thy – Danmarks største vildtreservat og et af de mest vidtstrakte klithedeområder i Europa. Nederst: Udsyn over de stabiliserede grå klitter ind mod den gamle stenalderkystskrænt markeret af Tved Plantages vestdel. Yngleområde for trane, tinksmed og hedehjejle. Ill.: Jørgen Strunge. Foto: H.S. Heide-Jørgensen.

Der er en konflikt mellem vort ønske om at komme tæt på de vilde pattedyr og fugle, og dyrenes mulighed for at få tilstrækkeligt med fred til at søge føde og yngle. Der er derfor behov for at regulere færdslen nogle steder i det åbne land, mens konflikten andre steder er ubetydelig eller helt fraværende. Snarere er det som nævnt ovenfor svært for den almindelige borger at færdes i det åbne land, der langtfra altid har tilstrækkelig med veje og stier til fri afbenyttelse.

De mest forstyrrende fritidsinteresser – ud over jagt – for dyrelivet i det åbne land er orienteringsløb, kørsel på mountainbikes, flyvning med dragefly m.m. Fantasien har tilsyneladende ingen grænser, når det gælder udfordrende måder at færdes på i luften og på jorden. Igen gælder det, at udfoldelsen af disse „voldsomme“ fritidsinteresser må reguleres, så de kan foregå på steder og tidspunkter, hvor skaden på naturen er så lille som muligt.

Golf

Golfsporten er i stærk stigning i disse år og er efterhånden en udbredt familiesport. I 2003 havde Dansk Golf Union ca. 110.000 medlemmer. Golf spilles på store, åbne baner, der kan opdeles i greens, fairways og roughs. Ofte er der naturområder på og ved siden af golfbanerne. Det er problematisk, hvis golfbanerne ligger i værdifuld natur, f.eks. tæt på kysten, hvor der ellers ville have været strandoverdrev eller klithede. Til gengæld kan plantelivet – og dermed dyrelivet – på en golfbane blive mere artsrigt, hvis det accepteres blot at slå græsset, men at undlade gødskning og pesticidanvendelse på fairways og roughs.

Naturforståelse bør gå hånd i hånd med udviklingen inden for golfsporten, så golfspillere og golfbanegæster ud over den friske luft også kan få fine naturoplevelser.

Indsamling af dyr og planter

Det er almenmenneskeligt at glæde sig over fine og komplette samlinger af diverse genstande. I visse tilfælde udgør denne trang dog desværre en trussel mod naturen.

 FIGUR 14-25. Vandrefalk. En sjælden ynglefugl i Danmark (Møns Klint), men forholdsvis hyppig på træk.

FIGUR 14-25. Vandrefalk. En sjælden ynglefugl i Danmark (Møns Klint), men forholdsvis hyppig på træk.

Det grelleste eksempel er indsamling af æg fra fuglereder, hvor de mest komplette indsamlinger omfatter hele kuld fra meget sjældne fugle. Således er vandrefalken på Møns Klint (figur 14-25) af hårdkogte samlere blevet frarøvet alle sine æg i en ynglesæson. Heldigvis er indsamling af æg nu forbudt ved lov. Det er end ikke længere tilladt at indsamle mågeæg fra kolonier, fordi der er risiko for, at sjældnere arters æg – terner, vadefugle – ryger med i købet.

Indsamling af planter er særlig problematisk, hvis indsamlingen består i opgravning af flerårige urter, der forekommer i små bestande. Der er derfor indført fredning af arter, som hverken må plukkes eller opgraves. Alle orkidéer er fredede. Det samme gælder en lang række åbentlandsplanter. Der er nærmere oplysninger om fredede dyr og planter på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside: www.skovognatur.dk/DyrogPlanter.

Selve plukningen af blomster udgør dog kun sjældent en trussel mod de pågældende arters forekomst. Det er snarere trusler mod levestederne, der er afgørende for plantediversiteten.

Også fangst af insekter i fælder har været kritiseret, men denne kritik er så godt som forstummet. Insekternes artsrigdom er meget mere påvirkelig af levestedernes kvalitet end af de forholdsvis få entomologers indsamling. Der omkommer f.eks. mange flere insekter i trafikken. Men en målrettet indsamling af dyr fra en lille bestand kan naturligvis være ødelæggende for denne bestand. Mange insektinteresserede vælger da også at fotografere og filme sjældne insekter i naturen frem for at indsamle dem og sætte dem på nåle.

 FIGUR 14-26. Trafikdræbt grævling i vejkant. Fra motortrafikvej nær Følle.

FIGUR 14-26. Trafikdræbt grævling i vejkant. Fra motortrafikvej nær Følle.

Trafik og trafikanlæg

Trafikken i det åbne land påvirker dyre- og planteliv på mange forskellige måder.

Trafikdrab

Der dræbes hvert år mange dyr på de danske veje (figur 14-26). Men det er antageligt ikke tra fikdrab, der begrænser dyrenes antal i det åbne land. En række fuglearter løber tilsyneladende en stor risiko ved at søge føde tæt på vejbanerne, herunder især kragefugle; men der dør forbløffende få af disse i forhold til det store antal, der har denne adfærd. Det ser ud til, at fugle ikke skræmmes af biler – de opleves måske af fuglene som harmløse „væsner“, der blot pisker af sted uden mål eller med. Så længe passagererne holder sig i bilen, kan man komme meget tæt på de fleste fugle. Det hævdes, at hastigheder på under 80 km i timen i almindelighed vil give fugle tid nok til at undvige et køretøj.

 FIGUR 14-27. Tårnfalk. Danmarks almindeligste falk, der ofte ses muse (som den gør på billedet) i jagt efter mus langs landeveje og på marker.

FIGUR 14-27. Tårnfalk. Danmarks almindeligste falk, der ofte ses muse (som den gør på billedet) i jagt efter mus langs landeveje og på marker.

De fleste bilister kan desuden glæde sig over rovfuglene, der holder til langs vore motorveje og andre veje – tårnfalk (figur 14-27) og musvåge er de hyppigste. Vejenes tiltrækning skyldes dels døde smådyr inklusive insekter, der kan findes i vejrabatterne, dels de mange mus, der bl.a. findes i motorvejens midterrabat, fordi ræve ikke kan gøre noget væsentligt indhug i bestandene her.

Planterne langs vore veje

Plantelivet langs vejene er også stærkt påvirket. Vintersaltningen har i løbet af de seneste årtier skabt en større udbredelse af salttolerante planter langs vejene. Mange steder minder vejrabatten om en ministrandeng med arter som udspærret annelgræs (figur 14-28), strand-vejbred, fliget vejbred, engelskgræs og kryb-hvene. Disse arter har en konkurrencefordel på grund af deres salttolerance. Desuden spredes de let langs vejene, dels ved klæbrige frø, der sætter sig på køretøjerne, dels ved trafikkens gentagne ophvirvling af frøene.

Grøftekantsslåning

Slåningen af grøftekanter nærmest vejbanen medvirker til at opretholde en høj artsdiversitet af lave urter. Af hensyn til insektlivet er det dog vigtigt, at slåningen foretages sent på sommeren, så de insekter, der lever af og i planterne, når at gennemføre deres livscyklus. Desuden må slåningen om foråret ikke foretages længere ind end til og med de opsatte refleksstandere, idet mange fugle har rede i den høje vegetation længere inde. Det gælder agerhøns, lærker og gulspurve. Se mere om vejkanterne i kapitlet Det dyrkede land.

 FIGUR 14-28. Udspærret annelgræs langs vej. Udspærret annelgræs er en salttålende græsart, der ellers vokser på strandenge. Den er nu almindelig langs veje på grund af vintersaltningen.

FIGUR 14-28. Udspærret annelgræs langs vej. Udspærret annelgræs er en salttålende græsart, der ellers vokser på strandenge. Den er nu almindelig langs veje på grund af vintersaltningen.

Landmændene har været bekymret over spredning af „ukrudt“ fra grøftekanten ind i markerne og har derfor presset på, for at vejmyndighederne skal slå helt ind til markskellet. Men dette er helt unødvendigt. De vilde planter, der optræder som ukrudt på dyrkede marker, forekommer stort set ikke i grøftekanten. Af hensyn til landbruget er der derfor ingen grund til at foretage den meget intense, brede slåning, som man alligevel stadig ser af og til. Arter som almindelig kvik og agertidsel kan dog sprede sig via underjordiske udløbere ind i marken, men slåning vil ikke modvirke dette nævneværdigt.

Vejene og dyrenes spredning

Vejnettet påvirker udvekslingen af dyr mellem de forskellige bestande i det åbne land. For nogle arter fungerer de lange motorvejsstrækninger således i realiteten som uoverskridelige grænser mellem bestande, der forekommer på hver sin side af motorvejen. Det betyder, at der ikke sker en normal udveksling af gener – bestandene isoleres. Er bestandene små, kan dette med årene blive et problem for deres sundhedstilstand.

Det er derfor nødvendigt at bygge vildtpassager i form af tunneller eller broer. Mange dyr er dog ikke glade for at passere gennem en tunnel. Hjortevildt foretrækker en bro – og odderen at gå op og krydse kørebanen med stor risiko for liv og lemmer! Vi har formentlig allerede i dag isolerede bestande af kronvildt, der ikke kan spredes som følge af vejbarriererne.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ib Johnsen: Færdsel og rekreativ udnyttelse i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484789

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk