Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Menneskets påvirkning af naturtyperne i det åbne land

Oprindelig forfatter IJoh

 FIGUR 14-1. Dansk sommerlandskab med spredte gårde, store marker, levende hegn med mere. Nær Lading ved Århus.

FIGUR 14-1. Dansk sommerlandskab med spredte gårde, store marker, levende hegn med mere. Nær Lading ved Århus.

Indledning

Når man en sommerdag her i begyndelsen af det 21. århundrede kører igennem et dansk landskab som det, der er vist på figur 14-1, bliver man slået af dets frodighed. Markerne bugner med friske afgrøder, skovene står mørkegrønne, søerne ligger spredt som perler i alt dette grønne, og der er aldrig langt til havet og fjordene – noget, der giver landskabet dybde og perspektiv. Men dette skønmaleri har en mindre flatterende bagside, som afsløres, hvis man ser på landska bets udvikling gennem de sidste hundrede år eller går grundigt til værks med miljø- og naturanalyser.

Hvad er det, der er galt? Tænk på de smukke billeder malet af vore såkaldte guldaldermalere i midten af 1800-tallet. De gamle motiver kan stadig findes, og overfladisk set er der ikke sket meget – det mest iøjnefaldende er det daværende landskabs forblæsthed og træfattigdom.

Men ved nærmere undersøgelse opdager man, at landskabet dengang rummede en langt højere biologisk variation. Dette fremgår af gamle floraer, hvor arter knyttet til lysåben natur, og som nu er sjældne, blev karakteriseret som „almindeligt forekommende“ I vore dage har vi mistet en meget stor del af den biodiversitet, der fandtes tidligere. Vi har i stor stil ødelagt levemuligheder og levesteder for dyr og planter ved bevidst at drive rovdrift på økosystemer og enkeltarter i produktivitetens navn. Udviklingen fremgår med stor tydelighed af figur 14-2 og 14-3.

Annonce

 FIGUR 14-2. Oprindeligt hjemmehørende plantearter levnes kun lidt plads i dagens landskab. Figuren viser, at vore hjemmehørende arter helt overvejende findes uden for arealet i omdrift, der udgør hele 58 % af Danmarks areal. Bemærk især det store antal arter på overdrev, der kun udgør 0,6 % af landets areal!

FIGUR 14-2. Oprindeligt hjemmehørende plantearter levnes kun lidt plads i dagens landskab. Figuren viser, at vore hjemmehørende arter helt overvejende findes uden for arealet i omdrift, der udgør hele 58 % af Danmarks areal. Bemærk især det store antal arter på overdrev, der kun udgør 0,6 % af landets areal!

I den såkaldte Wilhjelmrapport fra 2001 kan man læse: „De naturgivne vilkår i Danmark har tidligere givet plads til mange forskellige arter af vilde planter og dyr i forhold til landets størrelse. Men den konstaterede tilbagegang for det vilde plante- og dyreliv er alvorlig. Ca. 30 % af det antal arter, der er opført på Rødliste 1997, er akut truede og sårbare. Ca. 340 arter er uddøde siden 1850, størstedelen som følge af menneskelig aktivitet“. Den negative udvikling er fortsat helt frem til i dag, hvilket bl.a. en sammenligning af rødlisterne fra 1997 og 2004 viser (tabel 14-2 og 14-4).

Hvorledes er dette gået for sig? For det første har vi intensiveret landbrug og skovbrug, så mange af de vilde planter og dyr, der tidligere havde en plads i agerlandet og skovene, har fået kummerlige kår eller er helt udryddet. Intensiveringen i landbruget har især resulteret i belastning med næringssalte og pesticider og ødelagt de gamle småbiotoper som levende hegn, vandhuller og småskove. For det andet har vi forurenet luften, jorden og vandet med direkte skader på plante- og dyreliv til følge og med mulige menneskeskabte klimaændringer undervejs eller i vente. For det tredje har udviklingen i det moderne samfunds bebyggelse, industri og trafikstruktur ødelagt meget af landskabet og dets biologi. For det fjerde er vores pres på naturen øget som følge af vort stadigt større behov for nye råstoffer og øgede fritidsaktiviteter.

 FIGUR 14-3. Rødlistede arter fra skov, overdrev, agerland (omdrift og småbiotoper) og fersk eng. Til venstre antal arter i alt og % af de hjemmehørende arter i den pågældende biotop. Til højre antal rødlistede arter fra de pågældende biotoper, der er truet af henholdsvis driftsændringer og tilgroning/tilplantning.

FIGUR 14-3. Rødlistede arter fra skov, overdrev, agerland (omdrift og småbiotoper) og fersk eng. Til venstre antal arter i alt og % af de hjemmehørende arter i den pågældende biotop. Til højre antal rødlistede arter fra de pågældende biotoper, der er truet af henholdsvis driftsændringer og tilgroning/tilplantning.

I det følgende bliver disse forhold og deres årsager og virkninger nærmere undersøgt. Men ikke ud fra en dommedags-synsvinkel – i mange tilfælde rummer vor natur nemlig tilstrækkelig evne til at komme sig oven på vore indgreb. Det er imidlertid afgørende, at vi erkender, at der er påvirkninger, der er mere ødelæggende end andre – især fordi vi gennem disse påvirkninger forholder vore efterkommere nogle muligheder for højere livskvalitet. Visse naturtyper i områder med f.eks. intensivt landbrug kræver formentlig århundreders indsats for at kunne genskabes.

Formålet med dette kapitel er at åbne læserens øjne for de nye tiders samspil mellem menneske og natur og at vise, hvordan naturen reagerer på vore aktiviteter på godt og ondt. Det er også hensigten at pege på nogle muligheder for at råde bod på skaderne og vende udviklingen, så landskabets naturindhold atter kan stige.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ib Johnsen: Menneskets påvirkning af naturtyperne i det åbne land i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 23. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484771

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk