Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Øbiogeografien og landskabets diversitet

Oprindelig forfatter HAds

Øbiogeografimodellen har vist, at økosystemers diversitet afhænger af de geografiske sammenhænge i landskabet. Der sker en udveksling af arter – af diversitet – mellem det enkelte økosystem og de nærliggende områder. Resultatet af denne udveksling af arter afhænger af økosystemets størrelse og dets afstand til lignende systemer.

Fragmenteringen – dannelsen af det åbne lands mosaik – indebærer netop ændringer i levestedernes areal og isolation, og dette indebærer ændringer i diversitet. Både artssammensætning og artsantal vil blive påvirket. Artsudskiftningerne vil gå langsomt ved høj isolationsgrad og ved stort areal, og de vil gå hurtigt ved lille isolationsgrad og lille areal. For den lille og sjældne lokalitet – f.eks. et lille uforstyrret overdrev – vil det betyde, at en arts overlevelsestid kan være forholdsvis kort. Da der på grund af sjældenheden er langt til andre lignende overdrev, vil sandsynligheden for genindvandring være lille, i hvert fald i forhold til sandsynligheden for, at almindelige arter fra dyrkede græsmarker, vejkanter eller hegn indvandrer. Resultatet kan blive, at de sjældne arter bliver endnu sjældnere, og at overdrevet bliver befolket af færre og almindeligere arter.

Er der så foretaget undersøgelser, som sætter tal på disse forløb? Ikke mange. Der findes kun få undersøgelser, hvor man år efter år besøger samme lokalitet og nøje registrerer dens arter. Spredte iagttagelser fra det åbne, danske land tyder på, at omsætningshastigheden, målt som antal indvandringer + forsvindinger pr. år, ligger på mellem 2 og 10 % af de tilstedeværende arter af højere planter.

Annonce

Disse ret høje værdier understreger, at det f.eks. i naturforvaltningen er fejlagtigt at anskue naturlige samfund som stabile områder, som blot skal fredes. Successionsforskningen og øbiogeografien gør det tydeligt, at artssammensætningen i samfundene kun undtagelsesvis er konstante over tid. Forvaltning må løbende undersøge, om de forordningsmæssige hensigter indfris, og gribe ind, hvis det ikke er tilfældet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henning Adsersen: Øbiogeografien og landskabets diversitet i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 24. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484860

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk