Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Det åbne landskab er en mosaik

Oprindelig forfatter HAds

En flypassager vil se det danske landskab som et markant visuelt mønster: En mosaik af marker, haver, vådområder, skove osv. med skarpe grænser imellem, grænser der ofte er ekstra markeret med veje, levende hegn og kanalagtige vandløb (figur 15-4). Dette skyldes, at arealet er underkastet forvaltningsmæssige eller dyrkningsmæssige forordninger i en grad, som næppe mange andre lande i verden fremviser: Jordlovene forbyder generelt ophør af landbrugsarealets dyrkning, skovlovene forpligter til aktiv opretholdelse af det træbevoksede areal, vandløbslovene skal ud over miljøhensynet tilsikre, at åer og bække kan aflede overskudsvand fra landbrugsarealer eller bebyggede områder, sandflugtslovene tilstræber tilplantning af klitarealer, og Naturbeskyttelsesloven har som et af sine hovedformål at sikre mennesket adgang til naturen.

 FIGUR 15-4. Det åbne, danske landskab er en mosaik af velafgrænsede felter.

FIGUR 15-4. Det åbne, danske landskab er en mosaik af velafgrænsede felter.

Det meste af landet er derfor opdelt i felter med hver deres påvirkning, og de enkelte økosystemer kommer til at ligge som afgrænsede fragmenter. Det åbne lands økosystemer dominerer, men langt størstedelen af disse er opdyrkede marker, som vel kan indeholde stor landskabelig skønhedsværdi, men som på grund af hyppig forstyrrelse og rigelig gødningstilførsel har ringe naturværdi. De områder, hvor ploven, sprøjten eller gødningssprederen ikke når ud, er få og små. Det åbne, naturlige land skal derfor findes hist og her som fragmenter i landskabet (figur 15-5).

De naturtyper, der udsættes for fragmentering, vil forekomme inden for flere, mindre om råder, afstanden mellem de enkelte forekomster vil blive større, og randområderne vil komme til at fylde forholdsmæssigt mere, end tilfældet er, hvis de ikke er fragmenteret. For de enkelte arter vil det betyde, at deres populationer splittes op i mindre populationer, som kommer til at leve længere fra hinanden – måske så langt, at individer fra forskellige lokaliteter ikke kan mødes og parre sig med hinanden mere.

Annonce

 FIGUR 15-5 (a). Fragmentering er en opdeling af landskabet i brudstykker med varierende størrelse og grad af isolation. De lyse og de grønne områder har på alle tre tegninger samme totalareal, men er kvaliteten den samme? Betyder det noget, om arealet er baggrund eller brudstykker? Og hvad med isolationsgraden af de forskellige brudstykker?

FIGUR 15-5 (a). Fragmentering er en opdeling af landskabet i brudstykker med varierende størrelse og grad af isolation. De lyse og de grønne områder har på alle tre tegninger samme totalareal, men er kvaliteten den samme? Betyder det noget, om arealet er baggrund eller brudstykker? Og hvad med isolationsgraden af de forskellige brudstykker?

 FIGUR 15-5 (b). Fragmenteringen forstærker en eventuel randeffekt. Også her er de lyse og de grønne arealer ens, men randzonearealerne er forskellige, hhv. 12 %, 22 % og 17 % af totalarealet, selv om alle randzoners bredde er den samme.

FIGUR 15-5 (b). Fragmenteringen forstærker en eventuel randeffekt. Også her er de lyse og de grønne arealer ens, men randzonearealerne er forskellige, hhv. 12 %, 22 % og 17 % af totalarealet, selv om alle randzoners bredde er den samme.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henning Adsersen: Det åbne landskab er en mosaik i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 25. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484864

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk