Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Næringsfattige, tørre, sumpede eller salte områder

Oprindelig forfatter HAds

Som nævnt er skov den naturlige vegetation på veldrænet og næringsrig jord. Derfor finder man fortrinsvis det åbne lands naturlige plantesamfund på de jorde, som er for næringsfattige, for tørre, for sumpede eller for salte til trævækst. De tørreste og næringsfattigste områder findes på sandet og gruset bund på aflejringer fra istidens smeltvandsfloder, i gamle sandede strandvolde og i klitter. Her finder man nøjsomme vegetationstyper som lynghede, græshede, klithede, grå klit, grønsværklit og strandoverdrev.

Produktiviteten målt som planternes tørstofproduktion er ganske lav i disse områder. Der er f.eks. angivet størrelsesordener på tørstofproduktioner på ca. 4 t pr. ha årligt for strandoverdrev, 2-3 t pr. ha årligt for lynghede og 2 t pr. ha årligt for græshede. Der er ingen danske undersøgelser over klitsamfundenes produktivitet, men den må formodes at være væsentligt lavere.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henning Adsersen: Næringsfattige, tørre, sumpede eller salte områder i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 15. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484845

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk