Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Diversitet ved kysterne

Oprindelig forfatter HAds

Ved kysterne er havvandets indflydelse afgørende. De yderste bælter, strand og salteng, er artsfattige, fordi de er udsat for brænding og oversvømmelse et par gange i døgnet, og det kan kun få arter tåle.

Mens strandens sand og grus er fattigt på næringsstoffer som fosfor og kvælstof, vil saltengens fine jordpartikler kunne binde disse stoffer, men dog ikke fastere, end at de kan optages af planterne. saltenge bliver dermed ganske produktive og kan give god græsning, men det er kun relativt få arter af højere planter, der har tilpasset sig det salte miljø, og der er da også en forholdsvis artsfattig vegetation i de yderste bælter mod havet.

Til gengæld er saltengene kendt for deres rige fugleliv. Vadehavsmarsken og de vest- og nordjyske fjordenge og vejler er således blandt Europas vigtigste fuglelokaliteter. Det er dog lidt svært her at opgøre diversiteten. De mest talstærke arter er vadefugle og gæs på træk til og fra yngleområder langt mod nord, og det er et åbent spørgsmål, om de skal tælle med i en diversitetsopgørelse. Selv mange af de fuglearter, der i kraft af at de yngler på strandengene, har „indfødsret“, henter store dele af deres føde uden for strandengene, ofte i de nærliggende hav- og vadeområder.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henning Adsersen: Diversitet ved kysterne i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 24. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484851

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk