Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Det åbne land er et kalejdoskop

Oprindelig forfatter HAds

I en rigtig mosaik ligger brikkerne fast. Såfremt det åbne lands felter lå lige så fast, ville det tilhørende dyre- og planteliv efterhånden kunne finde et blivende tilholdssted i de felter, der passer de enkelte arter. Succession, indvandring og forsvinden ville resultere i bestemte artsantal og artskombinationer.

Imidlertid sker der for de fleste af det åbne lands felter så hyppige ændringer, at denne ligevægtslignende tilstand sjældent når at indtræffe. Mosaikkens brikker flytter sig ligesom de forskelligt farvede glasstumper i et kalejdoskop, der bliver drejet. Dette medfører et kapløb mod tiden, i hvilket de arter, der kræver længere tidsrum for at gennemføre deres generationsskifte, bliver udskilt.

Hurtige rotationer

Dette forhold har været kendt og udnyttet af jordbrugere i generationer – sædskifte er ofte overlegent i forhold til fortsat dyrkning af den samme afgrøde. Besværligt, flerårigt ukrudt, skadedyr og sygdomsfremkaldende svampe og mikroorganismer bliver ikke så hyppige, at de afgørende truer afgrøden, men til gengæld fremmes arter med hurtigt generationsskifte, rigeligt afkom, stor bevægelighed og alsidighed i optagelse af næring og føde.

Annonce

Den hyppige forstyrrelse og den rigelige næring på markerne tillader således overlevelse af ukrudtsarter, der er tilpasset lignende forhold andre steder. Mælder, gåsefod, pileurter, kvik og agertidsel har rimeligvis deres oprindelige voksesteder i kystnære områder, hvor oversvømmelse og bølgegang sørger for uro, og næring findes i opskyllet tang.

Af skadedyrene bliver de mest bevægelige tilbage: vingede insekter som galmyg og bladlus samt dyr, der kan yngle i én naturtype og fouragere i en anden, såsom råger og rådyr. Se mere herom i kapitlet Det dyrkede land.

Langsomme rotationer

I visse af det åbne lands kultur- eller halvnaturfelter er skiftet langsommere – svarende til at kalejdoskopet drejes langsommere. Permanente græsgange bliver i mange tilfælde omlagt, dvs. pløjet, med flere års mellemrum, og omlægningen er ofte ledsaget af gødskning samt isåning af kløver og fodergræsser som rapgræs og engsvingel. Resultatet bliver en tilbagegang for arter, som foretrækker overdrevenes uforstyrrethed og næringsfattigdom.

Det gamle hedebrug havde også omdriftstider på mange år. Der kunne gå op til 25 år imellem opskrælning af lyngtørven, for at en mager rugafgrøde kunne høstes i et par år. Her blev forstyrrelsen imidlertid ledsaget af en udpining af jorden, så nøjsomme hedearter kunne genindvandre. Det skabte ikke høj artsdiversitet, men sammen med en velafpasset fåregræsning forhindredes de magre arealer i at springe i skov, så de karakteristiske hedearter kunne opretholde levedygtige bestande. Hedelyngs foryngelse er netop afhængig af, at der sker forstyrrelser i form af græsning eller jordblottelser inden for den enkelte lyngbusks normale levetid på 30-35 år (se kapitlet Lynghederne).

Endvidere er det åbne lands fugtigbundssamfund – både de salte og de ferske – stærkt afhængige af grundvandsspejlet. Det kan ændres naturligt ved erosions- og landhævningsprocesser, og kulturbetinget ved grundvandssænkning, dræning eller oversvømmelse. Mange nutidige naturgenopretningsprojekter, f.eks. genetableringen af Skjern Ås løb, har netop til formål at genskabe de oprindelige grundvandsforhold.

Sammenfatning

Sammenfattende kan vi fremhæve, at kalejdoskopdrejningen i store dele af det åbne kulturlandskab begunstiger

  • arter, der ikke er længelevende,

  • arter, der vokser hurtigt,

  • arter med stor reproduktionsevne (mange unger eller frø),

  • arter, der hurtigt opbygger store bestande,

  • arter med stor spredningsevne.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henning Adsersen: Det åbne land er et kalejdoskop i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 25. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484828

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk