Figur 7-7. Vandbænkebideren Asellus aquaticus tåler ikke kraftig strøm og findes kun langs brinkerne og i tæt vegetation med meget ophobet organisk stof.

.

Figur 7-8. Nymfe af slørvingen Isoptena serricornis lever gravende i bunden af de store, sandede vandløb i Vestjylland.

.

Når bækken har vokset sig så stor, at vegetationen på bredden ikke længere er en hindring for opvækst af vandløbsvegetation, taler man i idealvandløbet om en å.

I Danmark er der som beskrevet i kapitlet Vandløbenes miljø stor forskel på grundvandstilførslen og vandføringen i vandløb, der løber henholdsvis øst og vest for isens hovedstilstandslinje. Disse forskelle giver også forskelle i plante- og dyrelivet, og derfor beskrives de to landsdeles vandløb hver for sig.

Østdanske åer

I det østlige Danmark er jordbunden præget af moræneler, og grundvandsdannelsen er derfor langsom. Det betyder, at tilførslen af overfladevand til de østdanske vandløb er stor i forhold til tilførslen af grundvand. I sommertiden går næsten al nedbør til planterne og fordampning, hvorfor vandføringen er lav undtagen efter kraftige regnperioder. I vintermånederne, hvor fordampningen er lav, er der, undtagen i langvarige frostperioder, stor vandføring.

De fysiske forhold

Bundmaterialet varierer fra sten og grus i strømrenderne til sand og fint organisk stof i de såkaldte planteøer. Mængden af organisk stof på bunden om sommeren kan komme op på ca. 1000 g pr. m2 og være 5-10 gange større end planternes biomasse.

Vandtemperaturen veksler i årets løb med lufttemperaturen, fordi grundvand, der har næsten konstant temperatur året rundt, ikke i særlig høj grad spiller modererende ind. Det betyder, at sommertemperaturerne bliver høje og vintertem­peraturerne lave, ofte ned til næsten nul grader. Så lave temperaturer kan vandplanterne ikke tåle, og de visner derfor bort i starten af vinteren.

Også strømhastigheden veksler i løbet af året. Om sommeren nedsætter planterne den, hvorved flere fine partikler holdes tilbage og indgår i omsætningen. Om vinteren er vandføringen stor, og vandet er uigennemsigtigt på grund af opslemmede partikler. På den årstid er der ingen planter af betydning, og strømhastigheden er derfor stor undtagen i bredzonen, hvor masser af smådyr befinder sig.

Endelig svinger vandets iltindhold meget – både i løbet af døgnet og i løbet af året. Det skyldes en kombination af stor primærproduktion, stor respiration og lav strømhastighed med lille udveksling af ilt mellem vandet og luften til følge.

Fødegrundlaget

Østdanske åer præges af vandløbets egen produktion af organisk stof. Bidrag fra land i form af blade og grene er af mindre betydning, mens tilførslen af opløst organisk stof og især fine partikler fra opstrøms strækninger af vandløbet er væsentlig (figur 7-1).

I det tidlige forår, hvor de bundlevende alger dominerer, er P/R-forholdet væsentligt over 1. Produktionen af organisk stof er med andre ord meget større end forbruget. Senere på sommeren er planterne vokset op, og forbruget af organisk stof på bunden og planternes overflade er meget stor – derfor falder P/R-forholdet til under 1.

Til trods for den store primærproduktion er P/R-forholdet på årsbasis under eller højst lige omkring 1, fordi organismerne i vandløbet omsætter det meste af den sammen med en del af det organiske stof, som tilføres fra land og fra opstrøms strækninger. Denne del af vandløbet har således også en større nedbrydning end opbygning af stof (figur 7-1).

Dyrelivet

Smådyrene omfatter dyr knyttet til bunden og planterne. Dyrebestandene er generelt store på grund af den rigelige mængde af føde. Men fordi fødeudbuddet varierer kraftigt i løbet af året, dominerer arter, som lægger mange æg, og som vokser hurtigt. Disse arter kan have adskillige generationer pr. år, således at de store bestande hurtigt kan opbygges, når fødeudbuddet er stort.

I Suså varierede antallet af vandbænkebidere (figur 7-7) fra ca. 100 individer pr. m2 i det tidlige forår til 28.000 i eftersommeren. Denne sæsonrytmik findes hos alle betydende bunddyr. Dyrelivet i vegetationen svinger naturligt nok på samme måde.

Bundens dyreliv domineres af forholdsvis få arter af især dansemyg, kvægmyg og døgnfluer, og det samlede antal individer kan nå op på 500.000 pr. m2. Vegetationsdyrene består dels af passive filtratorer (larver af kvægmyg og dansemyggen Rheotanytarsus) og dels af dyr, som lever af biofilmen (skrabere som døgnfluen Baetis, figur 8-4).

Den store biomasse af større planter ædes i begrænset omfang direkte af snegle og visse vårfluelarver. Det meste af plantematerialet ædes efter planternes henfald af iturivere, sediment­ædere og filtratorer eller eksporteres videre til nedre vandløbsstrækninger (se også Smådyrenes føde i og omkring vandløb og de følgende afsnit).

Eksempler på østdanske åer

De fleste større vandløb på Fyn og Sjælland vil passe ind på ovenstående beskrivelse, ikke mindst Susås mellemste løb er et godt eksempel på et typisk østdansk vandløb.

Vestdanske åer

I Danmark vest for isens hovedstilstandslinje er jordbunden mere sandet end i landets østlige dele og grundvandsdannelsen derfor hurtig. Vandløbene får derfor først og fremmest deres vand fra grundvandet.

De fysiske forhold

De vestjyske åers bundmateriale består overvejende af sand. Grundvandsbidraget er som nævnt stort, og vintertemperaturen derfor højere end i en østdansk å af samme størrelse. Derfor står planterne med grønne plantedele hele året. Temperaturen er til gengæld lavere om sommeren i de vestdanske end de østdanske åer. Grundvandet på 8 °C varmer om vinteren, men køler om sommeren og stabiliserer dermed udsvingene i temperatur.

Fødegrundlaget

Som i østdanske åer består dyrelivets føde også i vestdanske af vandløbets egen produktion af organisk stof. Bidrag fra land i form af blade og grene er af mindre betydning, mens tilførslen af opløst organisk stof og især fine partikler fra opstrøms strækninger af vandløbet er væsentlig (figur 7-1).

Også udviklingen i forholdet mellem de levende organismers produktion og forbrug er som i de østdanske åer: I det tidlige forår er det væsentligt over 1. Senere på sommeren falder det til under 1. På årsbasis er det under eller højst lige omkring 1.

Dyrelivet

Bestandene af smådyr i vestdanske åer svinger mindre, og deres livscyklus kan være noget længere end i de østdanske. Ferskvandstangloppen og døgnflueslægten Baetis dominerer ofte og danner store bestande i vegetationen.

Sandbunden synes ved første øjekast næsten tom for dyr. Dette er også rigtigt i „vedligeholdte“ vandløb, hvor planterne fjernes, og sandet hele tiden omlejres af strømmen. Men løber vandløbet i et naturligt leje, hvor vandplanterne får lov til at danne store bestande, vil sandbunden være rimelig stabil og tæt befolket med små arter af især dansemyg.

Den lille dansemyg Rheosmittia spinicornis, der som fuldvoksen larve kun er 3 mm lang og 0,2 mm bred, kan optræde i enorme antal. I sandbunden i Skærbækken, et lille hedevandløb nord for Vrads Sande, er der fundet op til 2 millioner individer pr. m2. Den lever af at skrabe små kiselalger af sandkornene. Fordi den er så lille, forsvinder den gennem maskerne i de traditionelle indsamlingsredskaber og er blevet overset. Men man ved nu, at den også lever i de store vestjyske åer som Varde Å og Karup Å.

Et mere spektakulært dyr i de vestjyske åer er slørvingen Isoptena serricornis (figur 7-8). Den er på verdensbasis sjælden, men findes i Danmark i de største jyske åer, nemlig Gudenå, Varde Å, Skjern Å, Storå og Karup Å, der huser en stor del af verdensbestanden. Dens larver lever nedgravet i sandbunden på samme måde som døgnfluen Ephemeradanica, men foretrækker dog lidt grovere og renere sandbund (se figur 9-9).

Larver af de store slørvinger er alle rovdyr, men Isoptena serricornis er overvejende sedimentæder med et stort indhold af grove sandkorn i tarmen, hvilket afspejler dens levested. Den udnytter måske de store mængder af alger, primært kiselalger, i sandet. Formentlig kan den dog ikke færdigudvikle sig uden et ekstra kosttilskud i form af orme og dansemyg, dvs. at den også er rovdyr. Sandkornene udgør op til 75 % af dyrets vægt og er formentlig med til at gøre dyret tungere, så det lettere kan holde sig nede i det meget bevægelige sand.

Eksempler på vestdanske åer

De fleste mellemstore vandløb i Vestjylland passer på ovenstående beskrivelse. Bl.a. kan nævnes Holtum Å, Karstofte Å og Omme Å, der alle er tilløb til Skjern Å.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Lysåbne åer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig