Bestandene af smådyr i vestdanske åer svinger mindre, og deres livscyklus kan være noget længere end i de østdanske. Ferskvandstangloppen og døgnflueslægten Baetis dominerer ofte og danner store bestande i vegetationen.
Sandbunden synes ved første øjekast næsten tom for dyr. Dette er også rigtigt i „vedligeholdte“ vandløb, hvor planterne fjernes, og sandet hele tiden omlejres af strømmen. Men løber vandløbet i et naturligt leje, hvor vandplanterne får lov til at danne store bestande, vil sandbunden være rimelig stabil og tæt befolket med små arter af især dansemyg.
Den lille dansemyg Rheosmittia spinicornis, der som fuldvoksen larve kun er 3 mm lang og 0,2 mm bred, kan optræde i enorme antal. I sandbunden i Skærbækken, et lille hedevandløb nord for Vrads Sande, er der fundet op til 2 millioner individer pr. m2. Den lever af at skrabe små kiselalger af sandkornene. Fordi den er så lille, forsvinder den gennem maskerne i de traditionelle indsamlingsredskaber og er blevet overset. Men man ved nu, at den også lever i de store vestjyske åer som Varde Å og Karup Å.
Et mere spektakulært dyr i de vestjyske åer er slørvingen Isoptena serricornis (figur 7-8). Den er på verdensbasis sjælden, men findes i Danmark i de største jyske åer, nemlig Gudenå, Varde Å, Skjern Å, Storå og Karup Å, der huser en stor del af verdensbestanden. Dens larver lever nedgravet i sandbunden på samme måde som døgnfluen Ephemeradanica, men foretrækker dog lidt grovere og renere sandbund (se figur 9-9).
Larver af de store slørvinger er alle rovdyr, men Isoptena serricornis er overvejende sedimentæder med et stort indhold af grove sandkorn i tarmen, hvilket afspejler dens levested. Den udnytter måske de store mængder af alger, primært kiselalger, i sandet. Formentlig kan den dog ikke færdigudvikle sig uden et ekstra kosttilskud i form af orme og dansemyg, dvs. at den også er rovdyr. Sandkornene udgør op til 75 % af dyrets vægt og er formentlig med til at gøre dyret tungere, så det lettere kan holde sig nede i det meget bevægelige sand.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.