Planteøer

Undersøgelser fra først i 1980’erne har vist, hvordan planteøer blev dannet og udviklede sig. Ved hjælp af et mobilt rammesystem, som kunne spændes på nedhamrede pæle placeret med 2 m’s afstand ved bredden af vandløbet, kunne man i løbet af året bestemme etablering, position, størrelse og forsvinden af alle planteøer på en strækning med en præcision bedre end 1 cm.

De fleste planteøer af vandstjerne og vandranunkel, der i løbet af vinteren var blevet skyllet bort, blev genetableret i det tidligere forår fra drivende skud, som blev fanget af sten eller grene på bunden. Kun i få tilfælde udviklede bestandene sig fra overvintrende, underjordiske dele eller frø i bunden (tabel 6-2). Mange af de små planteøer forsvandt hurtigt igen, men havde de nået at vokse til en vis størrelse og fået veludviklede rødder, var dødeligheden lav.

Planteøerne voksede sig efterhånden større, idet de i stærk strøm på lavt vand udviklede en aflang ellipseform. Væksten var mindst op mod strømmen og størst nedstrøms i læ for strømmen, mens væksten til siderne lå imellem de to yderpunkter. Væksten op mod strømmen var størst ved lav strømhastighed og mindst, i visse tilfælde negativ, ved høj strømhastighed. En planteø af vandstjerne kunne i forsommeren vokse med 0,3-2,0 cm pr. dag i gennemsnit, mens væksten for vandranunkels og enkelt pindsvineknops vedkommende lå på 0,5-4,0 cm pr. dag. Hvis vandstjerneøens daglige tilvækst f.eks. er 1,3 cm nedstrøms, 0 cm opstrøms og 0,3 cm til siderne, så kan et enkelt skud i løbet af 100 dage vokse op til en 1,3 m lang og 0,6 m bred planteø. Vandranunkel kan snildt brede sig dobbelt så hurtigt og blive 2,6 m lang og 1,2 m bred på den samme tid. Derfor kan et enkelt skud i løbet af sommeren blive til en planteø på flere m².

Som nævnt udvikler hver planteø sine egne træk, hvad angår form, strømmiljø og bundforhold. Hvis strømmen er kraftig og vanddybden lav, er der større tendens til, at planteøerne bliver meget aflange, da strømmen accelereres omkring siderne, uddyber strømrenden og hæmmer tilvæksten i bredde. Ved lavere strøm og større dybde kan strømmen omvendt lettere tvinges op over planteøen, så breddetilvæksten ikke hæmmes, og planteøen bliver nogenlunde cirkulær. Særlige strømforløb kan skabe planteøer med smukke, skulpturelle former, fordi skud ved overfladen udvikler sig med forskellig hastighed (figur 6-15).

Planteøer af vandstjerne og vandranunkel danner et tæt netværk af blade og skud, som dæmper strømmen midt inde i planteøen til 10-20 % af strømmen udenfor (figur 6-16). I de ret åbne planteøer dannet af pindsvineknops båndblade nedsættes strømhastigheden imidlertid blot til 30-80 %.

Er strømhastigheden i vandløbets frie områder 20 cm pr. sekund, kan den derfor være ganske lav, blot 2 cm pr. sekund i gennemsnit ind gennem tætte planteøer af vandstjerne. Det er imidlertid mere end rigeligt til at forhindre, at der opbygges kemiske forskelle mellem vandet inde i og uden for planteøen. Med denne strøm kan vandet på 2 minutter passere gennem en 1,2 m lang, tæt planteø. Det var derfor fagligt ubegrundet, da en interessegruppe for nogle år siden lancerede et ønske om at slå vandløbets planter mere intenst for at forhindre iltsvind inde i planteøer og i vandløbet som helhed.

Dog skal man være opmærksom på, at planterne kan medvirke til iltsvind, dersom vandløbet er kraftigt forurenet med iltforbrugende organisk stof. I så fald skyldes det dog mere, at der har lagt sig et lag af organisk stof på planteoverfladerne, og at dette lag nedbrydes af mikroorganismer under iltforbrug, end det er en følge af planternes indflydelse på strømmen.

Længst inde i planteøens netværk af stængler og blade opstår de laveste strømhastigheder tæt på bunden. Her kan partikler, der har været opslemmet i vandet, falde ned på bunden, og den rullende, hoppende bundstrøm af mineralpartikler kan stoppe, så partiklerne lægger sig til hvile. Derfor kan bunden som tidligere nævnt blive hævet adskillige cm inde i planteøerne, andelen af finkornede partikler og organisk stof stiger, og bunden bliver rigere på næringssalte, da de netop findes i organisk stof og fine mineralpartikler (figur 6-17).

Flere af de her nævnte forhold uddybes i næste hovedafsnit.

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Planteøer.

• Forrige afsnit er Vandplanternes tilpasninger
• Næste afsnit er Planternes nøglerolle i vandløbenes økologi