Livet i vandløbenes evigt flydende verden giver både dyr og planter store udfordringeren og store muligheder. De skal f.eks. kunne holde sig fast, og de skal kunne bøje sig. Men for mange kommer føden „lige til døren“, og problemer med iltsvind har de sjældent.
Som det fremgår af kapitlerne Vandløbenes miljø og Vandløbenes smådyr byder vandløbene dyrelivet en række meget varierede vilkår. Især den stadige vandbevægelse, de vekslende iltmængder i vandet og det meget skiftende fødegrundlag stiller store krav til dyrenes tilpasninger.
Tilpasninger til de skiftende vandbevægelser og de vekslende iltforhold er emnet for dette kapitel, mens vandløbsdyrenes fødeoptagelse beskrives nærmere i kapitlet Smådyrenes føde i og omkring vandløb.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.