Figur 1-1b. Vinteroversvømmet mark.

.

Figur 1-1a. Som denne vinteroversvømmede mark så store dele af landet ud, før dræningen af moser, enge og søer for alvor tog fart. Det synes det lille billede i sort-hvid i hvert fald at antyde. Det stammer fra egnen omkring Silkeborg i 1887. Den lille tegning stammer fra bogen „Danmark i Skildringer og Billeder af danske Forfattere og Kunstnere“ gengivet efter Hofmeister, 2004.

.

Figur 1-3. Storå under store vinterafstrømninger 2005 og 2007 ved Grysholt (A), gennem Holstebro (B) og ved Bur nedstrøms Holstebro (C).

.

Figur 1-4. Antal og størrelse af vandhuller, damme og søer med et areal på over 100 m2.

.

Figur 1-2. Sådan så de udgrøftede enge og den snoede Odense Å ud nord for Nørre Broby i 1922. Trekvart århundrde senere i 1996 var engene drænet og åen var rettet ud til en snorlige kanal.

.

En rejse gennem Danmarks land for 6000, 1000 eller for den sags skyld for blot 250 år siden kunne ikke foregå tørskoet, selv om man holdt sig til de mest højtliggende partier tæt på vandskellene mellem vandløbene. Åbne vandløb, søer og sumpe var dengang meget mere talrige, end de er i dag. Skønsmæssigt var arealet med vandløb og søer mindst tre gange større dengang end nu, hvor meget af det åbne vand er lagt i drænrør under jorden, næsten alle vandløb er reguleret og lagt i snorlige kanaler, og flere hundrede søer og titusindvis af vandhuller er vokset til eller er blevet afvandet og omdannet til dyrkede marker (figur 1-1).

Man kan få en fornemmelse af, hvor vådt Danmark tidligere var ved at studere gamle kort og malerier eller betragte nutidens omfang af våde arealer i våde vinterperioder, hvor drænene og vandløbene ikke kan nå at føre overskudsvandet bort (figur 1-2 og 1-3). Det gamle natur- og kulturlandskab havde meget mere vand og dermed også den langt højere biodiversitet, der følger med vandet og de mange overgangszoner mellem land og vand, end vi har i dag (figur 1-4, se også Søernes fugle og pattedyr og de følgende afsnit).

De danske vandløb har i dag en udstrækning på ca. 64.000 km. Langt hovedparten er små vandløb med en bundbredde under 2,5 m, og kun 16.000 km er større vandløb (tabel 1-1).

Vandløbenes samlede areal svarer til 0,35 % af Danmarks areal, mens de formodentlig dækkede 1 % af arealet for 6000 år siden. Søer og vandhuller findes i et meget stort antal, men langt de fleste er små. Der er omkring 120.000 små vandhuller, som har et areal over 100 m2. Kun 2760 er større end 10.000 m2 (1 ha) og fortjener navnet sø, mens de mange små kaldes vandhuller, damme og lignende (figur 1-4).

Tabel 1-1. Den samlede længde af små (2,5 m brede), mellemstore (2,5-8 m) og store (over 8 m) danske vandløb. Efter Kronvang m.fl., 2000
Vandløbstype Samlet længde (km)
Små vandløb 48.000
Mellemstore vandløb 14.500
Store vandløb 1.500
I alt 64.000

Hvis man tager alt med, dækker søer og vandhuller 1,4 % af landets areal. For 6000 år siden dækkede de formodentlig omkring 4,2 % af arealet. Tilsammen sneg sø- og vandløbsarealet sig dengang op på 5 %, og hertil kom sumpe og moser, således at det våde areal i alt udgjorde ca. 15 %. Det svarer meget godt til de 15-20 %, naturlige vådområder dækker i nutidens Canada. Det svarer også meget godt til det areal, der ifølge paleoøkologen Bent Odgård fandtes i Danmark i Jægerstenalderen, før befolkningen begyndte at fælde skoven og dyrke jorden. Først op mod nutiden begyndte den intensive afvanding af moser, sumpe og søer.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Landet drev førhen af væde.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig