Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Det nedre vandløb - floden

Oprindelig forfatter CLin

Når vandløbene bliver så store og dybe, at vandplanterne ikke længere får lys nok til at vokse ud over bunden, men begrænses til det lave vand ved bredden, taler man i idealvandløbet om floden.

De fysiske forhold

Bunden i floden kan variere fra blødt sediment til grus og ligefrem sten. Selv om faldet er aftaget, vil den mindre friktion mod bund og bred medføre en relativ kraftig strøm (se Vandløbenes miljø og de følgende afsnit), der fjerner de mindre partikler. Disse aflejres i princippet først i flodernes delta ved udløb i søer eller havet.

Temperaturen varierer med lufttemperaturen fra næsten nul om vinteren til op mod 25 °C om sommeren.

Annonce

På grund af de færre vandplanter er svingningerne i iltindholdet i det nedre vandløb små sammenlignet med forholdene i vandløbene opstrøms. Hvis vandet imidlertid er meget dybt og løber langsomt, kan der opstå dybdeforskelle i iltindholdet, som det kendes i søer (se Søernes miljø og de følgende afsnit).

Boks 7-4. Rold Kilde

Rold Kilde ligger i Rold Skov i Himmerland. Kilden og kildebækken løber til Lindenborg Å. Kilden ligger i en slugt omgivet af tæt bøgeskov, der forhindrer det meste af sollyset i at nå ned i vandet. Mosvegetationen er derfor yderst sparsomt udviklet. De bundlevende alger er også meget sparsomt udviklet, og deres produktion har kun betydning for dyrene i begyndelsen af foråret, inden bøgetræerne springer ud. Over 95 % af den energi, kildens organismer omsætter, tilføres fra land i form af visne bøgeblade, der falder eller blæser ned i kilden, og opløst organisk stof, der tilføres med vandet.

En undersøgelse har vist, at kilden hvert år får tilført 510 g blade målt som tørvægt per m2. Kun 6,5 % blev eksporteret ned ad bækken som hele blade, mens hele 45 % blev sendt videre i form af fine, organiske partikler. Det vil sige, at ca. halvdelen af bladenes organiske stof blev sendt videre ned ad vandløbet.

Smådyrenes produktion udgjorde årligt 8,65 g organisk tørvægt per m2. Skraberne, der lever af biofilm og mos, bidrog kun med 1,5 % af den samlede produktion, hvorimod ituriverne stod for 68,5 og sedimentæderne for 30 % af produktionen.

ch07_011.jpg

Rold Kilde. Foto: Dean Jacobsen
I et økosystem regner man normalt med, at ca. 10 % af den energi, der indarbejdes i organisk stof på et givet trofisk niveau, kan genfindes som tilvækst på det næste trofiske niveau. I Rold Kilde blev de 510 g blade kun til 8,65 g dyr, hvilket svarer til 1,5 %. Dette er en meget lille udnyttelse, men her er der da heller ikke tale om, at dyrene indgår som et led i en fødekæde umiddelbart efter det led, hvorfra planteføden kommer. Desuden gik en væsentlig del af planteføden enten til nedbrydere eller til eksport i form af fine, organiske partikler.

Fødegrundlaget

Tilførslen af organisk stof fra land er relativt lille i det nedre vandløb, mens tilførslen af organisk stof fra opstrøms strækninger er stor. Primærproduktionen udføres af algeplankton og vandplanter.

I Danmark er de nedre vandløb normalt ikke store nok til, at algeplanktonet kan dominere. En undtagelse er dog langsomt flydende afløb fra næringsrige søer, hvor der er mulighed for en videre vækst af algeplankton fra søen, men dets andel falder hurtigt, fordi algerne synker ned på bunden og dyrene filtrerer dem fra vandet. Algeplanktonet spiller f.eks. en central rolle for produktionen i bl.a. Mølleåen neden for Furesø og Lyngby Sø, i Gudenå neden for Silkeborg-søerne og mange andre steder, hvor der findes indskudte søer i vandløbet.

Da der ikke er lys nok på det dybe vand efter søerne, findes vandplanterne kun langs bredderne og dækker således kun et lille areal. For vandløbets omsætning som helhed er de derfor af underordnet betydning.

P/R-forholdet er som i de foregående vandløbsafsnit under 1, fordi nedbrydningen af de tilførte organiske partikler er stor i forhold til planternes produktion.

Dyrelivet

Bunddyrene er især gravende former. De er fortrinsvis sedimentædere som dansemyg og børsteorme og filtratorer som de store dam- og malermuslinger samt de små ærte- og bønnemuslinger.

Nogle gravende dyr er rentvandsarter og kræver højt iltindhold. Det gælder f.eks. døgnfluen Ephemera danica (figur 9-8), der også findes i sandede dele af den øvre del af vandløbet. Den er dog ofte i større vandløb erstattet af sin nære slægtning Ephemera vulgata, der også lever i søer.

Dyrelivet i de dybere, langsomt flydende dele kan være artsfattigt på grund af lavt iltindhold, men bestandene er relativt store på grund af de store mængder af fine organiske partikler, der føres med strømmen. Arter med hæmoglobin i blodet kan dominere, hvis iltforholdene er dårlige.

Dyrenes livscyklus er forholdsvis lang med en eller to generationer om året, men de store muslinger kan udmærket blive 10-15 år gamle. Dyrene i vegetationen er de samme som i de foregående vandløbafsnit, men deres betydning er mindre, fordi zonen med planter er smal.

Eksempler på floder

De nedre dele af vore store vandløb kan med lidt god vilje karakteriseres som floder. Det gælder både Gudenå, Skjern Å og Karup Å.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Lindegaard: Det nedre vandløb - floden i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 12. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=498498

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk