Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vandløbenes smådyr

Oprindelig forfatter CLin

Der lever rigtig mange insektarter i kilder, bække og åer, og der er betydelige forskelle mellem østdanske og vestdanske vandløbs dyreliv, ligesom der er stor forskel på dyrelivet i skovens og det åbne lands vandløb.

Ørreden har fundet sin standplads i skjul bag vandplanter.

Ørreden har fundet sin standplads i skjul bag vandplanter.

Vandløb ændrer gradvist udseende fra udspringet i kilden til udløbet i havet. Denne ændring er almindeligt kendt og afspejler sig i, at man bruger forskellige navne til forskellige vandløbsafsnit: kilde, bæk, å og flod. Baggrunden for forandringerne er ændrede fysiske (se Vandløbenes miljø) og biologiske forhold (se Smådyrenes tilpasninger til rindende vand og Smådyrenes føde i og omkring vandløb, hvor der også er flere billeder af de forskellige arter).

Et vandløb kan imidlertid skifte karakter mange gange i sit forløb alt efter, hvordan omgivelserne ændrer sig. Da videnskaben gerne vil illustrere nogle generelle mønstre, blev begrebet the river continuum concept lanceret af amerikanske ferskvandsbiologer i 1980. På dansk har begrebet fået navnet idealvandløbet. Idealvandløbet er et teoretisk vandløb, der viser nogle principielle ændringer fra kilden til havet, som alle vandløb verden over gennemløber. Det eksisterer ikke i virkeligheden, men det kan bruges til at beskrive nogle vigtige principper og mønstre (figur 7-1).

Annonce

De små vandløb i idealvandløbet er f.eks. altid omgivet af skov. Sådan var det også her i landet i de årtusinder efter istiden, hvor skoven dækkede hele landet. Dengang blev et vandløb først lysåbent, når det blev så stort, at de omgivende træer ikke længere kunne overskygge hele åen. Men da mennesket begyndte at rydde skoven, blev mange små vandløb lysåbne, og i dag løber der flere af dem gennem agerland end gennem skov. Små vandløb i agerlandet er dog ofte flankeret af levende hegn, der giver samme virkning som skoven. Og ved helt små vandløb giver den omgivende urte- og buskvegetation en „skovvirkning“.

Idealvandløbet har det største fald i begyndelsen, og derfor eroderer det mest her med stenet bund til følge. Men i Danmark er virkeligheden lidt anderledes, for her begynder mange vandløb ved foden af bakker. Her har de små vandløb derfor ikke det store fald, og stenbunden er erstattet af sandbund.

Som nævnt ændrer de fysiske forhold sig mange gange frem og tilbage i takt med, at omgivelserne ændrer sig, og vandløbet efterhånden bliver større. Derfor findes de trinvise ændringer i dyrelivet, som er vist i figur 7-1, heller ikke helt så tydeligt i virkeligheden. Ændringerne i dyrelivet sker glidende, men de sker.

I de følgende afsnit beskrives de fysiske forhold, dyrenes fødegrundlag og selve dyrelivet i kilden, skovbækken, den lysåbne å og floden i idealvandløbet tilpasset danske forhold. Til vandløbet hører strengt taget også den nærmeste del af landjorden omkring vandløbet, den såkaldte ripariske zone. Den leverer føde til vandløbsdyrene, og den sikrer, at vandløbsinsekterne kan fuldføre deres livscyklus. Derfor er livet i denne zone medtaget sidst i dette kapitel. Og i boks 7-1 og 7-2 er smådyrene som sådan præsenteret.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Lindegaard: Vandløbenes smådyr i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 12. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=498222

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk

Tags