Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Planteøer

Oprindelig forfatter KSJe

 Figur 6-13. Mosaik af planteøer fra et dansk vandløb.

Figur 6-13. Mosaik af planteøer fra et dansk vandløb.

Det er svært for planterne at kolonisere den forstyrrede vandløbsbund. Men når et skud først får fat, vokser det vegetativt ud og danner en tæt bestand, en såkaldt planteø. Strømmen og risikoen for igen at blive trukket op med rode gør det særlig fordelagtigt at danne tætte bestande af skud, som gensidigt giver læ for hinanden og beskytter mod strømmen. Samtidig med, at planterne reducerer strømmen, stabiliserer de også bunden og fremmer tilbageholdelsen af finkornede partikler og kan herved øge næringsforsyningen til rodnettet (se nærmere i næste hovedafsnit).

Der fremkommer hen over vandløbsbunden en mosaik af planteøer, som hver især ofte blot indeholder én enkelt art (figur 6-13). Om vinteren eller i det tidlige forår er der ofte flest øer af vandranunkel- og vandstjernearter (figur 6-14). Sådan kan det også være om sommeren, men her fylder planteøerne mere, og især de amfibiske arter sideskærm og brøndkarse kan have invaderet og delvis overvokset de oprindelige planteøer.

 Figur 6-14. Vandplanterne danner ofte en mosaik af adskilte planteøer ned gennem vandløbene. Den enkelte planteø er dannet ved vegetativ formering fra et enkelt skud, hvorfor den indledningsvist kun består én art. I den jyske Surbæk er vegetationen spredt om A) vinteren og domineret af vandranunkel, mens vegetationen er tættere og rummer flere arter B) om sommeren.

Figur 6-14. Vandplanterne danner ofte en mosaik af adskilte planteøer ned gennem vandløbene. Den enkelte planteø er dannet ved vegetativ formering fra et enkelt skud, hvorfor den indledningsvist kun består én art. I den jyske Surbæk er vegetationen spredt om A) vinteren og domineret af vandranunkel, mens vegetationen er tættere og rummer flere arter B) om sommeren.

Planteøen afgrænses af strømrender med øget strømhastighed, øget dybde og mere grovkornet bundmateriale. Det indre af planteøen har derimod nedsat strømhastighed, nedsat dybde og finkornet bundmateriale, hvor der netop kan vokse amfibiske arter. Med deres vækst i adskilte øer er planterne med til at øge den fysiske heterogenitet, hvad angår strøm, dybde og substrat, og disse forhold er meget vigtige for smådyrenes og fiskenes trivsel, antal og vækst.

Annonce

Vækst i planteøer

Undersøgelser fra først i 1980’erne har vist, hvordan planteøer blev dannet og udviklede sig. Ved hjælp af et mobilt rammesystem, som kunne spændes på nedhamrede pæle placeret med 2 m’s afstand ved bredden af vandløbet, kunne man i løbet af året bestemme etablering, position, størrelse og forsvinden af alle planteøer på en strækning med en præcision bedre end 1 cm.

De fleste planteøer af vandstjerne og vandranunkel, der i løbet af vinteren var blevet skyllet bort, blev genetableret i det tidligere forår fra drivende skud, som blev fanget af sten eller grene på bunden. Kun i få tilfælde udviklede bestandene sig fra overvintrende, underjordiske dele eller frø i bunden (tabel 6-2). Mange af de små planteøer forsvandt hurtigt igen, men havde de nået at vokse til en vis størrelse og fået veludviklede rødder, var dødeligheden lav.

Tabel 6-2. Kolonisering og tab af planteøer af roset-vandstjerne i Nimdrup Bæk i 1990. Efter Sand-Jensen, Andersen og Andersen, 1999.
MekanismeKoloniseringTab
Drivende skud, fanget ved sten7358
Drivende skud, andet4925
Fra frø149
Fra gamle planteøer44
I alt14096

Planteøerne voksede sig efterhånden større, idet de i stærk strøm på lavt vand udviklede en aflang ellipseform. Væksten var mindst op mod strømmen og størst nedstrøms i læ for strømmen, mens væksten til siderne lå imellem de to yderpunkter. Væksten op mod strømmen var størst ved lav strømhastighed og mindst, i visse tilfælde negativ, ved høj strømhastighed. En planteø af vandstjerne kunne i forsommeren vokse med 0,3-2,0 cm pr. dag i gennemsnit, mens væksten for vandranunkels og enkelt pindsvineknops vedkommende lå på 0,5-4,0 cm pr. dag. Hvis vandstjerneøens daglige tilvækst f.eks. er 1,3 cm nedstrøms, 0 cm opstrøms og 0,3 cm til siderne, så kan et enkelt skud i løbet af 100 dage vokse op til en 1,3 m lang og 0,6 m bred planteø. Vandranunkel kan snildt brede sig dobbelt så hurtigt og blive 2,6 m lang og 1,2 m bred på den samme tid. Derfor kan et enkelt skud i løbet af sommeren blive til en planteø på flere m2.

 Figur 6-15. Rene og blandede planteøer af vandstjerne (lysegrøn) og vandranunkel (mørkegrøn) i et lavvandet, rent vandløb.

Figur 6-15. Rene og blandede planteøer af vandstjerne (lysegrøn) og vandranunkel (mørkegrøn) i et lavvandet, rent vandløb.

Som nævnt udvikler hver planteø sine egne træk, hvad angår form, strømmiljø og bundforhold. Hvis strømmen er kraftig og vanddybden lav, er der større tendens til, at planteøerne bliver meget aflange, da strømmen accelereres omkring siderne, uddyber strømrenden og hæmmer tilvæksten i bredde. Ved lavere strøm og større dybde kan strømmen omvendt lettere tvinges op over planteøen, så breddetilvæksten ikke hæmmes, og planteøen bliver nogenlunde cirkulær. Særlige strømforløb kan skabe planteøer med smukke, skulpturelle former, fordi skud ved overfladen udvikler sig med forskellig hastighed (figur 6-15).

Strøm og aflejring i planteøer

Planteøer af vandstjerne og vandranunkel danner et tæt netværk af blade og skud, som dæmper strømmen midt inde i planteøen til 10-20 % af strømmen udenfor (figur 6-16). I de ret åbne planteøer dannet af pindsvineknops båndblade nedsættes strømhastigheden imidlertid blot til 30-80 %.

 Figur 6-16. Strømhastigheds ændringer med dybden og afstanden hen over to forskellige planteøer. Øverst) en tæt planteø af vandstjerne og nederst) en åben planteø af enkelt pindsvineknop. Der er målt 6 steder (måleprofiler), I ligger opstrøms øen, II-V ligger hen gennem øen, og VI ligger nedstrøms øen (se detailfigur). Pilene angiver planteøens øvre kant.

Figur 6-16. Strømhastigheds ændringer med dybden og afstanden hen over to forskellige planteøer. Øverst) en tæt planteø af vandstjerne og nederst) en åben planteø af enkelt pindsvineknop. Der er målt 6 steder (måleprofiler), I ligger opstrøms øen, II-V ligger hen gennem øen, og VI ligger nedstrøms øen (se detailfigur). Pilene angiver planteøens øvre kant.

Er strømhastigheden i vandløbets frie områder 20 cm pr. sekund, kan den derfor være ganske lav, blot 2 cm pr. sekund i gennemsnit ind gennem tætte planteøer af vandstjerne. Det er imidlertid mere end rigeligt til at forhindre, at der opbygges kemiske forskelle mellem vandet inde i og uden for planteøen. Med denne strøm kan vandet på 2 minutter passere gennem en 1,2 m lang, tæt planteø. Det var derfor fagligt ubegrundet, da en interessegruppe for nogle år siden lancerede et ønske om at slå vandløbets planter mere intenst for at forhindre iltsvind inde i planteøer og i vandløbet som helhed.

Dog skal man være opmærksom på, at planterne kan medvirke til iltsvind, dersom vandløbet er kraftigt forurenet med iltforbrugende organisk stof. I så fald skyldes det dog mere, at der har lagt sig et lag af organisk stof på planteoverfladerne, og at dette lag nedbrydes af mikroorganismer under iltforbrug, end det er en følge af planternes indflydelse på strømmen.

 Figur 6-17. Bundmaterialets sammensætning og indhold af næringsstoffer opstrøms, inde i og nedstrøms planteøer af vandstjerne.

Figur 6-17. Bundmaterialets sammensætning og indhold af næringsstoffer opstrøms, inde i og nedstrøms planteøer af vandstjerne.

Længst inde i planteøens netværk af stængler og blade opstår de laveste strømhastigheder tæt på bunden. Her kan partikler, der har været opslemmet i vandet, falde ned på bunden, og den rullende, hoppende bundstrøm af mineralpartikler kan stoppe, så partiklerne lægger sig til hvile. Derfor kan bunden som tidligere nævnt blive hævet adskillige cm inde i planteøerne, andelen af finkornede partikler og organisk stof stiger, og bunden bliver rigere på næringssalte, da de netop findes i organisk stof og fine mineralpartikler (figur 6-17).

Flere af de her nævnte forhold uddybes i næste hovedafsnit.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kaj Sand Jensen: Planteøer i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 4. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=498219

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk