Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vandløbenes og fiskenes historie

Oprindelige forfattere DBek, EEgN, FSiv og MMH

Figur 10-3. Gudenåen nærmer sig Randers Havn. Her, hvor den slutter sit løb i Randers Fjord, er den blevet til en bred flod.

Figur 10-3. Gudenåen nærmer sig Randers Havn. Her, hvor den slutter sit løb i Randers Fjord, er den blevet til en bred flod.

Udnyttelse af vandløbene

I forhistorisk tid har man primært udnyttet vandløbene som transportveje og fiskebestandene som et vigtigt supplement til den daglige kost.

I Middelalderen blev man opmærksom på, at man kunne udnytte vandkraften til at male korn og forarbejde uld (se Mennesket og de ferske vande og de følgende afsnit). Dette førte til anlæg af opstemninger i bække og åer og opførelse af et stort antal vandmøller med store negative konsekvenser for fiskebestandene, som nu ikke længere kunne vandre frit mellem gyde- og opvækstområder. Denne type udnyttelse af vandløbene tog igen fart i starten af 1900-tallet, hvor man opførte vandkraftværker ved en række vandløb. Tangeværket ved Gudenå og det nu nedlagte Karlsgårdeværket ved Varde Å er de mest kendte af disse værker.

Fra landbrugets side har man i takt med dræning og indvinding af ny landbrugsjord opfattet vandløb som afvandingskanaler, der så hurtigt som muligt skulle lede overskydende vand væk fra jorden (figur 10-4). Fra midten af 1800-tallet til starten af 1970’erne har man derfor udrettet og reguleret så mange vandløb, at 97 % af vandløbssystemerne i dag er kraftigt påvirket heraf.

Annonce

Endelig har man anvendt vandløbenes vand til opdræt af regnbueørred i dambrug, som siden 1850’erne har udviklet sig til en stor industri. Traditionelt anlagde man dambrug med dæmninger ved åerne, hvor man tog vand ind. Vandet blev ledt gennem dambrugene, inden det sammen med foderrester og ekskrementer fra fiskene blev ledt tilbage til vandløbene. Det havde store negative konsekvenser for de vilde fiskebestande og miljøet.

Figur 10-4. Her slyngede Gelså sig tidligere.

Figur 10-4. Her slyngede Gelså sig tidligere.

Skiftende natursyn og deres betydning for vandløbene

De udnyttelser, der omtales i forrige afsnit, bygger alle på den opfattelse af vandløbene og deres fiskebestande, at der var tale om forbrugsressourcer.

I de seneste ca. 50 år har andre natursyn imidlertid vundet indpas. Fisk og vandløb bliver i stigende grad opfattet som en rekreativ ressource. Lystfiskeri er således en aktivitet, som er med til at forøge livskvaliteten for mere end 600.000 borgere. Samtidig er den afledte økonomiske omsætning betydelig og andrager årligt næsten tre milliarder kr. for det samlede rekreative fiskeri.

Sidst, men ikke mindst er der i samfundet kommet meget mere fokus på vigtigheden af at bevare vores biologiske mangfoldighed, herunder de autentiske bestande af dyr og planter, som trods alt stadig findes i Danmark. Vandløb er vigtige levesteder og spredningskorridorer, ikke alene for fisk og andre vandlevende dyr, men også for pattedyr, fugle, insekter og planter, som er knyttet til vandløb (figur 10-5).

I takt med denne ændrede opfattelse har man inden for de sidste 20 år kunnet se en udvikling hen imod en mere skånsom udnyttelse af vore vandløb og tiltag til at genoprette miljøforholdene. F.eks. har man i flere tilfælde ført udrettede åløb tilbage til deres oprindelige leje. Restaureringen af Skjern Å er nok det mest kendte eksempel (se Skjern Å – ren eller beskidt, laks eller ej). Måske mindre spektakulært, men med særdeles stor positiv betydning for fiskebestandene, er mange mindre vandløb blevet restaureret, ofte med lokale lystfiskerforeninger og andre interessegrupper som primus motor og frivillig arbejdskraft (figur 10-6).

Figur 10-5. Vandløb med grødebanker og varierede strømforhold giver gode levesteder for fisk og smådyr. Her et eksempel fra Skjern Å.

Figur 10-5. Vandløb med grødebanker og varierede strømforhold giver gode levesteder for fisk og smådyr. Her et eksempel fra Skjern Å.

Dertil kommer, at dambrugene generelt forurener mindre end tidligere (se Forureningens udvikling og karakter). Den traditionelle produktionsform, som blev omtalt ovenfor, er nu ved at blive erstattet af recirkulerede dambrug. Disse dambrug tillader væsentlig højere produktion af fisk med meget mindre vandforbrug. Teknologien er nu så god, at man helt kan undgå at tage vand ind fra vandløbet og i stedet bruge grundvand. Derfor undgår man at lede de store mængder affaldsstoffer ud i vandløbene.

Endelig har der været gjort en stor indsats for at fjerne spærringer i vandløbene (bl.a. ved dambrug) eller i det mindste at sikre fri passage uden om dem (figur 10-6). Der er også en gryende erkendelse af, at vandkraft er utidssvarende som energikilde i Danmark. Således er Karlsgårdeværkets drift nu afviklet i forbindelse med naturgenopretning af Varde Å, mens Tangeværkets fortsatte drift er uafklaret.

Situationen for vores vandløb og deres fiskebestande er takket være det ændrede natursyn blevet forbedret i de seneste årtier, men hvorvidt det er en udvikling, som vil fortsætte, afhænger meget af, om man også i fremtiden prioriterer naturbevarelse og er indstillet på at bruge de nødvendige ressourcer. Samtidig lurer miljøændringer af en helt anden kaliber i horisonten i form af klimaændringer, som efter alt at dømme er menneskeskabte. Er vores nuværende fiskebestande i stand til at tilpasse sig et varmere miljø, eller vil nogle arter måske helt forsvinde i løbet af de næste årtier og århundreder?

Referér til denne tekst ved at skrive:
Dorte Bekkevold, Einar Eg Nielsen, Finn Sivebæk, Michael Møller Hansen: Vandløbenes og fiskenes historie i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 25. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=498237

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk