Overalt i Danmark er nedbøren større end fordampningen. Dette vandoverskud føder en fortsat strøm af vand gennem vandløbene til havet. Da både vandoverskuddet og arealet er størst i Jylland, er vandløbene også størst her. De seks største vandløb ligger da også i Jylland, og 16 jyske vandløb er på landets top 20 liste, mens Fyn har ét og Sjælland de sidste tre vandløb på listen. Lolland, Falster og Bornholm har ingen af landets større vandløb (figur 1-5). Vandløbene løber gennem ådale, dvs. render i landskabet, som er skabt igennem årtusinders vandstrømning.
Vandløbene
Figur 1-5. Kortet viser de 20 største danske vandløb nummereret efter oplandets størrelse.
Figur 1-6. Israndens beliggenhed, da den var nået længst mod vest ved slutningen af sidste istid, den såkaldte Hovedstilstandslinje. Samtidig vises bakkeøer, dvs. områder, der ikke var nediset under sidste istid, hedesletter og andre landskabsformer.
Vandløbenes dannelse
I det nordlige og østlige Jylland samt på Øerne blev de første, afgørende skridt til ådale taget under istidens gletsjere. Her samledes store mængder smeltevand, som af såvel isens tryk som tyngdekraften blev presset ud mod isens rand. Undervejs gravede det brede render, som udviklede sig til nutidens ådale, f.eks. Gudenådalen, der dengang rummede meget større vandløb end i dag.
Mod vest i Jylland, foran isranden, aflejrede smeltevandsfloder, der kom fra isen, store mængder grus, sand og finere partikler, der gradvist opbyggede de såkaldte hedesletter (figur 1-6), som datidens vandløb eroderede sig ned i. Tæt ved isranden var vandstrømmen kraftig, og kun de tunge partikler som grus og sand blev aflejret. Længere ude mod vest blev strømmen svagere, og her blev også de finere partikler aflejret. Sandet ligger derfor i Sydvestjylland, mens leret ligger ude i den nuværende Nordsø.
Tætheden af vandløb (og søer) er lav på hedesletternes ofte grovkornede og svagt skrånende flader, men her findes omvendt nogle af vore vandrigeste åer, f.eks. Skjern Å, Storå og Kongeå. Ådalene er nedskårne og markante og havde især tidligere udstrakte engarealer ned mod selve åen. Højtliggende arealer længere borte fra åen var tidligere heder, mens de i dag overvejende er dyrkede, kunstvandede marker.
I Nordjylland og Himmerland er undergrunden i dag flere steder hævet havbund. Ådalene er ganske brede, og skrænterne ned mod ådalene er stejle og eroderede, som de fremstår langs f.eks. Skals Å og Simested Å.
Vejviser
Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Vandløbene.
- Forrige afsnit er Landet drev førhen af væde
- Næste afsnit er Søerne
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.