• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Søerne

Oprindelig forfatter KSJe

Figur 1-7. Nutidig gletsjer, hvis landskabsformende virke tydeligt ses. På samme måde formede istidens gletsjere Danmarks landskab.

Figur 1-7. Nutidig gletsjer, hvis landskabsformende virke tydeligt ses. På samme måde formede istidens gletsjere Danmarks landskab.

I Danmark har vi omkring 500 søer, der har et areal på over 5 ha. De er alt overvejende ganske små og lavvandede. Medianværdien, som skiller disse søer i to lige store grupper med 50 % i hver, er 22 ha for arealets vedkommende, 3,7 m for maksimumdybdens og 2,0 m for middeldybdens (tabel 1-2). Vandets opholdstid, dvs. den tid, det tager at tilføre nyt vand i en mængde, der svarer til søens vandvolumen, er gennemgående ganske kort, 4 måneder.

Men der findes også søer, som er dybere, og hvor vandet har en meget lang opholdstid på over 10 år. Det gælder bl.a. Esrum Sø og Furesø. I forhold til søens størrelse har de et ret lille opland, som er det areal omkring søen, som den modtager sit vand fra. Nogle af landets reneste søer, Grane Langsø og Kalgaard Sø i Midtjylland vest for Bryrup, har også et lille opland og en lang opholdstid. Disse søer ligger på en udvasket sandbund og fødes udelukkende af undersøiske kilder. Omgivelserne er skov og hede, og så længe der ikke dyrkes, gødskes og etableres bebyggelse i oplandet, kan søerne opretholde deres klare vand og næringsfattige tilstand. Omvendt, hvis skoven gødskes, eller der sker opdyrkning, vil også disse få tilbageværende næringsfattige søer i Danmark blive forurenede og miste deres enestående plante- og dyreliv.

Tabel 1-2. Størrelse, dybde, oplandsareal og
vandets opholdstid for de blot 468 danske søer,
som var større end 5 ha. Medianen skiller mellem
de 50 % lavere og 50 % højere værdier. Efter Miljøstyrelsen, 1990.

Egenskab

Median

Variation

Søareal (km2)

0,22

0,05‑42

Middel dybde (m)

2,0

0,2‑16,3

Maksimums-
dybde (m)

3,7

0,2‑38

Oplandsareal
(km2)

11

0,2‑1.500

Opholdstid (år)

0,3

under 0,01‑27

Søernes dannelse

Der er meget få søer i Sydvestjylland. De eneste større hedeslettesøer er Sunds Sø og Krag Sø på Karup Hedeslette og Kvie Sø på Grindsted Hedeslette. Deres oprindelse er uklar, men det drejer sig formodentlig om dødishuller (se Geologien, Dødislandskaber og fladbakker). På de gamle flader på bakkeøerne er alle de oprindelige søer stort set fyldt op, vokset til og forsvundet i løbet af de ca. 100.000 år, der er gået siden forrige istid. Solsø på Skovbjerg Bakkeø nær Vinderup er en undtagelse. Solsø er Danmarks ældste sø, og den er efterhånden næsten blevet fyldt op med partikler fra oplandet og organisk stof produceret i søen. Arealet er efterhånden indskrænket til blot 1000 m2.

Annonce

Tætheden af søer er derimod høj i de bakkede morænelandskaber i Midt- og Østjylland, på Thy og Fyn samt i Nord- og Midtsjælland. Her er søerne altovervejende dannet af isens kræfter, som har gravet i undergrunden og skubbet jorden op i bakker og volde og dermed skabt fordybninger i terrænet, som blev til søer (figur 1-7). Her finder man nogle af de største søer i Danmark med et areal på mere end 10 km2 såsom Mossø, Tissø, Arresø og Esrum Sø, og her ligger søer med dybder på mere end 30 m såsom Hald Sø, Knudsø, Ravn Sø og Furesø.

Figur 1-8. Langs et naturligt slyngede vandløb sker der til stadighed afsnøring af meanderbuer og dannelse af hesteskoformede søer, som derefter gradvist vokser til. Det giver et stor variation af levesteder for planter og dyr til gavn for biodiversiteten.

Figur 1-8. Langs et naturligt slyngede vandløb sker der til stadighed afsnøring af meanderbuer og dannelse af hesteskoformede søer, som derefter gradvist vokser til. Det giver et stor variation af levesteder for planter og dyr til gavn for biodiversiteten.

I de kalkrige områder i Himmerland og på Øerne er der også opstået mindre søer i jordfaldshuller. Nedsivende vand har under lang tid opløst lokale kalkforekomster nede i jorden, og når jorden oven over synker ned og udfylder „hulrummet“, opstår jordfaldshuller, som fyldes med vand. Mindre søer, eksempelvis på Møn, med meget stejle skrænter under vandet er opstået på denne måde. Endvidere er der ved kysthævning opstået søer ved afsnøring af tidligere fjorde og havbugter.

Søer kan også opstå på helt andre måder. F.eks. kan slyngede vandløb fra tid til anden afsnøre en slyngning (meanderbue, figur 1-8), der giver ophav til hesteskoformede søer. Denne proces var tidligere vigtig, men i dag er der stort set ingen vandløb tilbage i Danmark med et ureguleret forløb, der giver mulighed for dannelse af denne type søer. Man kan se processen ved nogle af Europas få uforstyrrede floder såsom Emmajokki i Estland og Bierbza i Østpolen.

Ude ved kysterne kan naturlige landhævninger kombineret med aflejringer af såkaldte strandvolde føre til dannelsen af nye søer inden for strandvoldene. Man kan følge processen flere steder i Vendsyssel, f.eks. ved Tværsted, Lild Strand og Grønnestrand. Dannelse af strandsøer mellem strandvolde kan også ske uden samtidig landhævning, som man ser det ved Ringkøbing Fjord og i Det Sydfynske Øhav. Der kan også ske det, at bugter og fjorde naturligt mister forbindelsen til havet, når strømmen langs kysten aflejrer materiale i deres munding. Sådan opstod Arresø i Bronzealderen, da kontakten med Kattegat mod nord blev afbrudt og en brakvandsfjord skiftede status til Danmarks største sø på 40 km2 (se boks 1-1).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kaj Sand Jensen: Søerne i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=498183

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk