Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Overgangszonen mellem land og vand

Oprindelig forfatter KSJe

Med kendskab til antallet og størrelsen af vandløb, søer og vandhuller er det muligt at beregne det omtrentlige omfang af overgangszoner mellem land og vand. Det bliver til ca. 30.000 km for søers og vandhullers vedkommende og 128.000 km for vandløbenes, eller i alt 158.000 km overgangszone fra land til ferske vande tilsammen. Hver km2 af Danmarks areal rummer derfor ca. 3,6 km land-vand overgangszone.

Det er ikke bare en akademisk regneøvelse at vurdere omfanget af denne overgangszone mellem land og vand. Det er samtidig en biologisk kvalitetsvurdering, fordi overgangszonen rummer en særlig stor variation af levevilkår inden for et givent areal og derfor også levemuligheder for mange forskellige organismer. Som et eksempel kan nævnes, at hele 80 ud af 471 plantearter fra større plantefamilier (19 %) er knyttet til en fugtig overgangszone, men kun 5 % lever ude i selve vandet. Desuden er de fleste vandinsekter afhængige af overgangszonen, fordi deres larver lever i vand, mens de som voksne holder til på land. Også frøer og tudser krydser frem og tilbage, idet æg og haletudser lever i vand, mens de voksne lever på land.

Overgangszonen spiller også en nøglerolle for tilførslen af plantenæringssalte og miljøfremmede stoffer til selve vandet. Både næringssalte og miljøfremmede stoffer kan nemlig binde sig til jordpartikler og med disse blive skyllet fra det tørre land ud i vandet, når det regner. Denne transport dæmpes, hvis der er en bred overgangszone, hvor partiklerne kan blive hængende.

Annonce

Endvidere kan plantenæringsstoffet fosfor blive opløst i det vand, der langsomt siver gennem jorden og ud i en sø eller et vandløb. Fosfor binder sig imidlertid til jordpartikler, og sådan nogle møder det sivende vand bl.a. i overgangszonen, som også på den måde kan dæmpe en evt. forurening. Endelig bliver landbrugets sprøjtemidler, der kan føres til vandområderne med vinden, overfladevandet og jordvandet, tilbageholdt en tid i overgangszonen, hvor det måske når at blive nedbrudt til uskadelige bestanddele.

Til alt dette kommer, at overgangszonens planterødder holder på jorden, så erosion langs bredden undgås.

Overgangszonens positive rolle på en række felter er baggrunden for, at man har udlagt lovpligtige 2 m brede bræmmer langs vandløbene og nu har vedtaget at udvide bræmmernes bredde til 10 m.

Boks 1-1. Arresø

Arresø er en 2000‑3000 år gammel sø med en omskiftelig skæbne. Den ligger nord for Frederiksværk, nogle få kilometer bag klitterrænet ved Tisvilde og er med sine ca. 40 km2 Danmarks største sø.

Ved afslutningen af sidste istid lå der sandsynligvis en ret dyb ferskvandssø på stedet. Herefter opstod der i Stenalderhavets tid for 5000‑6000 år siden en ret dyb brakvandsfjord med forbindelse til Kattegat. Senere landhævning og strandvoldsdannelse lukkede gradvist forbindelsen til Kattegat, og den nuværende ferskvandssø, Arresø, opstod.

Arresø havde i begyndelsen afløb mod vest og syd til Roskilde Fjord. Men afløbet sandede til under sandflugten i 1600-tallet, og det gav anledning til generende oversvømmelser af engene omkring søen. I 1717‑19 gravede svenske krigsfanger Arresøkanalen mod syd til Roskilde Fjord, søen blev stemmet 4 m op over havet, og der blev anlagt en række vandmøller, hvorom byen Frederiksværk voksede op med produktion af krudt, kugler, kanoner og andre jernvarer.

Studier af sedimentet i Arresø afslører en række faser i søens udvikling. Den ældste fase, fase 1, i de dybeste sedimenter dækker overgangen fra brakvandsfjord til ferskvandssø. Her finder man skaller fra blåmusling og hjertemusling samt planter, der både kan vokse i brakvand og ferskvand. Frø af planten strandtrehage viser, at strandengene stadig var saltpåvirkede. I løbet af perioden blev kransnålalger mere almindelige, sandsynligvis fordi saltindholdet faldt i takt med, at forbindelsen til Kattegat gradvist lukkede til. Den efterfølgende fase 2 var præget af stærkt vekslende forhold. I fase 3 var Arresø en klarvandet ferskvandssø med tætte bestande af kransnålalger, aks-tusindblad, vandkrans og vandaks (børstebladet, liden og spinkel). Arterne viser, at søen var kalkrig i lighed med i dag. I fase 4 var søen også klarvandet og vegetationsrig, men kransnålalger var nu mere fåtallige.

Fase 5 indtrådte sandsynligvis engang i 1700-tallet, hvor der var stærkt vekslende vandstand. I de lavvandede perioder blev moser og enge tørlagt, og det gav anledning til forøget nedbrydning af organisk stof i jorderne og øget udvaskning af næringssalte til søen, som derfor blev mere uklar og fik færre undervandsplanter. Næringstilførslen fra dyrkede marker og bysamfund steg yderligere op gennem 1800- og 1900-tallet, så Arresø efterhånden blev en af landets mest næringsrige og grønne søer. Det toppede omkring 1980, da Arresø havde en gennemsigtighed (sigtdybde) på blot 20‑30 cm om sommeren.

Siden har Arresø bevæget sig ind i den seneste fase 6. Her har man forsøgt at nedbringe fosfortilførslen ved at rense byspildevandet fra såvel små som store byer i oplandet. Man har desuden oprettet fire nye, lavvandede såkaldte engsøer i vandløb, der løber til Arresø. I dem bundfældes fosfor, før den kan nå ud og forurene Arresø. Det har haft en betydelig virkning, idet både fosfor- og algemængden i søen faldt til en femtedel (figuren). Det har ikke gjort Arresø klarvandet, men sigtdybden er øget betydeligt – dog ikke så meget, at vandplanterne for alvor har indfundet sig. Her bliver det nødvendigt at bringe forureningen med kvælstof og fosfor yderligere ned eller skabe beskyttede forhold i dele af søen, hvor bundplanterne kan udvikle sig i læ for bølgerne. Den store, vindudsatte søoverflade betyder nemlig, at søens bølger halvdelen af tiden ophvirvler bundmateriale, der sammen med algerne gør vandet uklart.

ch01_011 (1).jpg

Sand-Jensen m.fl., original

I Arresø er indholdet af fosfor og planteplankton i løbet af de seneste 20 år faldet til omkring en femtedel pga. forbedret spildevandsrensning. Søen er dog stadig uklar og uden undervandsplanter.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kaj Sand Jensen: Overgangszonen mellem land og vand i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 13. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=498184

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk