Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kunstig tilgang og afgang af søer

Oprindelig forfatter KSJe

Figur 1-10. I oplandet til Arresø er der etableret fire nye søer og én er foreslået. Formålet var at tilbageholde fosfor i de nye søer, så Arresøs fosforbelastning kunne reduceres og søen derved komme til leve op til sin målsætning. Formålet var endvidere at øge naturkvaliteten i Nordsjælland. Det første formål er kun delvis opfyldt, fordi søerne er for lavvandede til at sikre en permanent fosfortilbageholdelse. Til gengæld er naturkvaliteten i form af et rigt fugleliv forbedret meget i området. Kortet viser de tre nye søer øst for og den foreslåede syd for Arresø (pile).

Figur 1-10. I oplandet til Arresø er der etableret fire nye søer og én er foreslået. Formålet var at tilbageholde fosfor i de nye søer, så Arresøs fosforbelastning kunne reduceres og søen derved komme til leve op til sin målsætning. Formålet var endvidere at øge naturkvaliteten i Nordsjælland. Det første formål er kun delvis opfyldt, fordi søerne er for lavvandede til at sikre en permanent fosfortilbageholdelse. Til gengæld er naturkvaliteten i form af et rigt fugleliv forbedret meget i området. Kortet viser de tre nye søer øst for og den foreslåede syd for Arresø (pile).

Udviklingen af småsøer, damme og vandhuller har aldrig fulgt en ensrettet kurs med fremgang eller tilbagegang. Der er altid blevet etableret nye vandsamlinger, mens andre er forsvundet. Især i 1800-tallet blev der skabt mange nye vandhuller. I en nutidig opgørelse af over 2200 vandhullers oprindelse fra forskellige egne af landet er det de naturlige vandhuller (35,6 %), mergelgrave og lergrave (23,8 %), tørvegrave (8,4 %), branddamme (4,8 %) og vandingshuller (4,3 %), der er mest talrige, men oprindelsen er endnu mere mangfoldig (tabel 1-3). I dag etableres der ikke længere mergelgrave, tørvegrave og branddamme, og de er derfor ved helt at forsvinde fra landskabet. Nu etableres nye vandhuller i stedet af hensyn til opdræt af ænder og anden jagt, som grusgrave, som regnvands- og sparebassiner, som opsamlingsbassiner for vejvand ved motorvejsbyggeri og endelig direkte som naturvandhuller for at sikre levesteder for frøer og tudser.

Antallet af vandhuller faldt voldsomt op gennem 1900-tallet, fordi de dels blev overflødige, dels lå i vejen for landbrugets stadig større maskiner. Århus Kommune har fået kortlagt sit tab af vandhuller og søer i perioden fra 1900 til 1980. I år 1900 var der i alt 2752 søer og vandhuller, men i 1980 var antallet blot 835; altså en reduktion på 70 %, som både ramte søer og vandhuller (tabel 1-4). Tilsvarende viser en opgørelse af søer og vandhuller omkring Arreskov Sø på Fyn et samlet tab på 76 % i løbet af 1900-tallet. Udviklingen i antallet af vandhuller er blevet kortlagt i hele England. Her faldt antallet fra 1.200.000 i 1880 til ca. 300.000 i 1980. Siden er det steget til 400.000 i 2005.

Tabel 1-3. Oprindelse til 2200 vandhuller og damme. Efter Fog, original
Oprindelse
Antal
%
Naturlig lavning78535,6
Tørvegrav/mose m. tørvegrave1858,4
Mergelgrav50022,7
Lergrav251,1
Grusgrav472,1
Stengrav/ralgrav90,4
Brunkulsgrav10,0
Kvægvanding944,3
Gadekær241,1
Branddam1054,8
Parkdam/havedam/havebassin542,5
Regnvandsbassin o.l.622,8
Bundfældningsbassin120,5
Fiskedam/ørreddam30,1
Vandhul til andehold/andejagt863,9
Andre gravede vandhuller873,9
Opstemning693,1
Flynedslag fra 2. verdenskrig10,0
Andre/ukendt542,5
I alt220399,8

Afgang af søer

Før afvanding af Møllesø i Lille Vildmose i 1760 var der gennemført yderst få afvandinger af søer i Danmark. Teknologien og behovet manglede ganske simpelt. Men da overhofmarskal Adam Gottlob Moltke, Danmarks mægtigste mand i tiden, som bestyrer af Danmarks rige for den dybt alkoholiserede enevældige konge, Frederik V, fik foræret Lille Vildmose lige øst for et af hans store godser, Lindenborg, fulgte der en forpligtelse med gaven til gengæld for 20 års skattefrihed. Mosen skulle kultiveres. Der fulgte også en tilladelse til at afvande de fire større søer i mosen, Birkesø, Møllesø, Lillesø og Toftesø. I 1760 blev Møllesø så afvandet, og det igangsatte den første større afvandingsbølge af søer og kystområder i Danmark.

Annonce

I 1796 blev de første afvandingskanaler gravet ved Søborg Sø i Nordsjælland, øst for Esrum Sø. I 1852 indledtes afvandingen af Jyllands største sø, Filsø i SV Jylland tæt på Vesterhavet og 13 km2 nyt agerland dukkede op, da søens vandstand blev sænket fra 5,3 til 2,2 m.

Siden er det gået slag i slag ud over hele landet. Dog med større intensitet i de perioder, hvor Staten dækkede de fleste omkostninger og tilbød særligt profitable lån. I alt gennemførtes der over 200 større afvandinger af søer. Og i løbet af de næste 100 år afvandede man alle større søer i Vendsyssel; f.eks. Gårdbo Sø på 770 ha syd for Råbjerg Mile, Ingstrup Sø på 265 ha og Kettrup Sø på 80 ha i klitterne syd for Løkken. På Mors forsvandt Hundsø på 126 ha og Legind Sø på 69 ha. I Thy afvandedes Sjørring Sø på 850 ha, og i Himmerland syd for Løgstør afvandes Vilsted Sø på 303 ha. Lægger man dem alle sammen, bliver det til omkring 50 søer over 10 ha alene i Nordjylland. Elleve af dem har man igen sat vand på i de allerseneste år, fordi det ikke mere kunne betale sig at dyrke jorden.

Billedet er det samme i landets øvrige egne. I Midt- og Vestjylland foregik der også omkring 50 større afvandinger af søer. Ni af søerne er igen sat under vand. I Sydjylland blev der afvandet lidt under 30 større søer, hvoraf ni er sat under vand igen. I hele Jylland er der altså afvandet omkring 130 større søer over 10 ha, og omkring 30 er igen sat under vand.

Tabel 1-4. Antallet af damme og søer i Århus Kommune er fra år 1900 og frem til 1980 blevet indskrænket med ca. 70 %. Tilbagegangen har ramt såvel smådamme som søer. Efter Skriver & Skriver, 1981
ÅrMindre end 0,1 ha
0,1-1 ha
1-10 ha
Mere end 10 ha
190022564058120
1980626173297

Den største og mest sagnomspundne af dem alle er Filsø, som oprindeligt var på 2000 ha og dermed Danmarks næststørste sø (se Kampen om vandet og de følgende afsnit). Den husede oprindeligt en overordentlig rig og vidt udbredt vegetation bestående af fattigbundsplanter i Søvig Sund mod sydøst i søen, bl.a. sylblad, som i dag kun har en lokalitet tilbage i landet og anses for kritisk truet. Filsø havde et meget rigt fugleliv, som er gengivet i utallige malerier af den berømte fuglemaler Johannes Larsen. Han tog hvert år ophold på Henne Kro tæt ved søen for at male og gå på jagt, indtil søen endegyldigt blev afvandet i 1951.

Tabel 1-5A
For at forbedre vandkvaliteten i Danmarks største sø, Arresø i Nordsjælland, opstillede Frederiksborg Amt i slutningen af 1990’erne mål for at nedsætte den årlige fosfortilførsel til søen. Metoden bestod især i bedre spildevandsrensning suppleret med reduktion af tilførslen fra regnvandsbetingede udløb, enkeltejendomme og mindre bidrag fra markerne. De skulle tilsammen reducere den årlige fosfortilførsel fra 23,43 tons i 1991 til 9 tons efter indgrebet. Men ifølge matematiske modeller for sammenhængen mellem algemængde og fosfortilførsel i Arresø måtte man ned på en årlig tilførsel på 6 tons for at opnå en tilfredsstillende tilstand. Det skulle ske ved at oprette fire lavvandede søer i oplandet, som kunne tilbageholde de ønskede 3 tons fosfor årligt. Tallene i tabellen er tons pr. år. Efter P. Jørgensen, Frederiksborg Amt.
Fosforkilder
Status 1991
Efter indgreb
Renseanlæg13,203,20
Regnvandsbetingede udløb2,031,25
Enkeltejendomme1,451,00
Bidrag fra gårde0,200,20
Dyrkede arealer4,902,00
Erosion af vandløbsbrinker mv.0,800,50
Skove og naturarealer0,250,25
Atmosfæren0,600,60
I alt23,439,00
Tilbageholdelse i nye søer -3,00
I alt med nye søer 6,00

I 1990’erne blev der etableret en industriel svineproduktion på arealet, som efterhånden blev urentabel i takt med, at jorderne blev mere vandlidende. I 2011 blev området opkøbt af Aage V. Jensen Naturfond for et ukendt trecifret millionbeløb med henblik på et genoprette søen og omgivelserne som nationalt naturområde for danskerne. I efteråret 2012 blev små 1000 ha atter sat under vand her.

Den store fortælling om afvandingerne i Danmark, som er mere omfattende end i noget andet land, er fortalt af miljøjournalisten Kjeld Hansen i bøgerne „Det Tabte Land“ (fra 2008) og „Folk og Fortællinger“ (Jyllandsbindet fra 2011). Det er som at læse en kriminalhistorie om, hvordan de små lodsejere og naturinteresserne gang på gang blev fuppet eller kørt over af spekulanter, godsejere og Hedeselskabet i uskøn forening (se Kampen om vandet og de følgende afsnit). Staten betalte, Landbrugsministeriet var en logrende medspiller, og Hedeselskabet fik lov til at foreslå og udvælge projekterne, projektere arbejdet og endog stå for afvandingerne i praksis samt til slut fungere som tilsynsmyndighed. En så overvældende sammenblanding af interesser åbenbares, at man har svært ved at forstå, at det kunne foregå upåagtet årti efter årti i Danmark.

Tabel 1-5B. Fosfortilbageholdelse. Den årlige tilbageholdelse (gennemsnit: 2,69 tons fosfor per år) i de fire søer, som gradvis blev etableret i Arresøs opland fra 1994 til 2001. Tallene er tons pr. år. Efter P. Jørgensen, Frederiksborg Amt
19941995199619971998199920002001200220032004
8,984,5901,792,462,180,252,204,740,541,86

Tilgang af søer

Allerede i 1918 anlagde man Tange Sø ved at opdæmme Gudenå og Vandkraftsøen ved at opdæmme Storå ved Holstebro, begge med henblik på elektricitetsproduktion. Senere er andre nye søer dannet kunstigt, f.eks. er Saltbæk Vig blevet til Vestsjællands største sø, ved at man byggede en beskyttende dæmning ud mod Sejerøbugten.

I de seneste årtier er der udgravet en del nye søer, ligesom der er fyldt vand i flere tidligere tørlagte søer. Mens antallet af nye vandhuller skal tælles i tusinder, ligger antallet af nye og genetablerede søer som tidligere omtalt omkring 100, altså lidt under det halve af det antal, der er forsvundet ved kunstig afvanding. Spørgsmålet rejser sig derfor: Hvorfor har man genoprettet og skabt nye søer, og hvad har udbyttet været?

Figur 1-11. Fugleinteresserede har fået en havørn i synsfeltet.

Figur 1-11. Fugleinteresserede har fået en havørn i synsfeltet.

Visse nye søer er blevet genoprettet eller nyetableret for at nedsætte næringstilførslen til særligt værdifulde søer. Langs Pøleåen fra Hillerød til Arresø er der således blevet etableret tre nye søer for at nedsætte Arresøs fosforbelastning ved at give mulighed for udfældning af fosfor i bunden af de tre nye søer. Yderligere en ny sø er etableret i oplandet til Arresø, og én er planlagt (figur 1-10). Hovedmålet har været at reducere den årlige fosforbelastning af Arresø med mindst 6 tons. Det nåede man i de første år, men tilbageholdelsen er næppe stabil og permanent (se tabel 1-5). Efter at Frederiksborg Amt blev nedlagt i 2004 og miljøtilsynet reduceret, er det uklart, om fosfortilbageholdelsen lever op til målet. Søernes fugleliv og rekreative værdier er til gengæld store (se Søernes fugle og pattedyr og de følgende afsnit).

En del nye søer er skabt af rekreative hensyn (figur 1-11). Det gælder f.eks. Fuglsang Sø ved Herning samt Egå Engsø og Årslev Engsø ved Århus. Der er mange gode intentioner ved genopretning og nyetablering af søer. Men man kan imidlertid beklage, at der sjældent er gjort forsøg på at optimere søernes design med henblik på f.eks. det rigeste fugleliv eller den størst mulige tilbageholdelse af fosfor. Man har heller ikke systematisk fulgt søernes biologiske eller miljømæssige kvalitet, så det er sjældent muligt præcist at vurdere: Hvordan gik det i grunden? Derfor er det svært at uddrage positive eller negative erfaringer med henblik på at gøre det helt rigtige næste gang eller rette op på en ikke-optimal udvikling i allerede retablerede søer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kaj Sand Jensen: Kunstig tilgang og afgang af søer i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 19. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=498408

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk