Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Biologiske samspil i vandløb

Oprindelig forfatter KSJe

 Tusindbrødre. Aborrer, der på grund af mangel på rovfisk opbygger store bestande. Det betyder, at der opstår fødemangel og den enkelte fisk kan ikke vokse til normal størrelse. Kønsmodenhed indtræder ved en størrelse på under 10 cm.

Tusindbrødre. Aborrer, der på grund af mangel på rovfisk opbygger store bestande. Det betyder, at der opstår fødemangel og den enkelte fisk kan ikke vokse til normal størrelse. Kønsmodenhed indtræder ved en størrelse på under 10 cm.

Vandløb rummer stærkere og mere varierende fysiske kræfter som strøm, vandføring og bundforhold, end søer gør. Derfor sætter fysikken i højere grad grænser for planters og dyrs udfoldelse og samspil i vandløb end i søer. Det betyder dog ikke, at der ingen samspil findes i vandløbene, men hidtil har den side af vandløbenes biologi ikke været undersøgt særlig nøje. Ikke desto mindre ved man, at fiskene påvirker deres byttedyr, skraberne påvirker deres algeføde og vandplanterne påvirker både det fysiske miljø og alle andre organismer i vandløbene.

Biologiske samspil drejer sig om, hvordan forskellige dyr og planter påvirker hinandens forekomst, antal og adfærd, og derved kommer til at afgøre, hvordan naturen „ser ud“ det pågældende sted – kort sagt hvordan de biologiske samfund er sammensat på stedet.

Tilbage i 1960’erne havde man kun øje for det fysiske og kemiske miljøs betydning for livets udfoldelse i vandløbene. Derefter, i 1980’erne, udviklede der sig to modstridende syn på, hvilke faktorer der havde mest indflydelse på livets udfoldelse i vandløb.

Annonce

Tilhængere af det ene syn holdt fast ved, at vandløbene fuldstændig var styret af fysiske processer, mens der kun var små muligheder for biologiske samspil. Tilhængere af det andet derimod fremførte, at biologiske samspil havde stor betydning i vandløb, idet de virkede efter de samme principper, som man kender det fra søer. Sidstnævnte indebar, at rovdyrenes konsum af byttedyr var vigtigt for begge dyregruppers antal og adfærd. Det indebar også, at skraberes konsum af mikroalger på vandløbsbunden påvirkede mængden af såvel skrabere som mikroalger. Det indebar endvidere, at der kunne være betydelig konkurrence mellem såvel artsfæller som forskellige arter. Store fisk kunne eksempelvis undertrykke en mindre fisk af samme art. Og en bestemt art kunne, afhængigt af miljøet, udkonkurrere en nært beslægtet eller fjernere beslægtet art med samme fødebiologi.

Efterhånden har forskningen, især i udlandet, fremvist uomtvistelige eksempler på alle de nævnte biologiske samspil i vandløb. En del af eksemplerne stammer dog fra afgrænsede forsøg i kunstige strømrender, indhegninger og lignende, og her forstærkes de biologiske samspil ofte, fordi nogle arter bliver særlig talrige og andre, som eventuelt kunne holde dem nede, står uden for strømrenden eller indhegningen. Det er derfor svært at overføre resultaterne fra sådanne forsøg til den virkelige verden.

I dag er de fleste vandløbsbiologer af den opfattelse, at man for at forstå vandløbenes biologiske samfund bliver nødt til at kombinere de to synspunkter. Vandløb er meget dynamiske med store fysiske og biologiske variationer fra sted til sted og fra det ene tidspunkt til det næste. Derfor er både de fysiske og de biologiske faktorers rolle voldsomt afhængige af, i hvilken vandløbstype og på hvilket tidspunkt af året man undersøger dem.

Undersøger man eksempelvis en kilde eller en kildebæk i skov, er både vandføring, strøm og temperatur så konstante, at de biologiske samspil her spiller hovedrollen for de biologiske samfunds udformning.

Undersøger man derimod en bæk eller å, hvor både strøm, vandføring, temperatur og lysindstråling varierer meget i løbet af året, er det disse fysiske forhold, der i særlig grad former samfundene. Der kan dog være perioder på året, f.eks. om sommeren ved langsom strømhastighed, lav vandføring, høj temperatur og stor solindstråling, hvor de fysiske betingelser er gunstige og ret konstante, så organismerne formerer sig kraftigt og deres tæthed derfor bliver så stor, at de ikke kan undgå at påvirke hinanden meget. Både rovdyrs og planteæderes udnyttelse af „byttet“ og den indbyrdes konkurrence mellem individer inden for alle grupper kommer derfor til at spille hovedrollen. Det er f.eks. om sommeren, at vandplanterne bliver så mange, at de får hovedrollen ved at reducere strømmen, skygge for bundens alger, give smådyr og mikroorganismer store overflader at leve på og fisk standpladser at skjule sig på (se Lys).

De biologiske samspil kan endog begynde oppe på bredden. Planter på bredden, ved man nu, vokser ofte ud over vandløbsbunden. Disse planter skygger i stor udstrækning for vandløbets mikroskopiske alger og vandplanter, især i små, smalle vandløb. Bredplanterne er også vigtige for de voksne insekters overlevelse på land. Og endelig leverer bredplanterne føde og energi til bakterier og smådyr i vandløbet – men forskellige bredplanter spiller meget forskellige roller. Det er her, historien begynder.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kaj Sand Jensen: Biologiske samspil i vandløb i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=498247

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk