De fleste danske vandløb løber gennem åbent terræn og modtager derfor meget sollys. Men en del vandløb har strækninger gennem skov, der fjerner omkring 90 % af lyset, når der er blade på træerne.
Inde i skoven bliver vandløbet om sommeren koldere, fordi Solen ikke kan varme vandet op. Uden lys forsvinder de fleste større planter. Men mosser vokser dog på stenene i skyggen under trækronerne, og forskellige alger kan også klare sig. Da planter og alger producerer organisk stof, som dyrene kan leve af, er smådyrenes og fiskenes vækst i skovvandløbet betydelig lavere end i de solbeskinnede vandløb i det åbne land (tabel 5-1 og figur 5-10). Det er dog ikke sådan, at dyrenes vækst går helt i stå af mangel på føde i skovvandløbene, absolut ikke. Men de må hovedsagelig klare sig med energien i det organiske stof, som tilføres opløst i vandet fra de øvre strækninger af vandløbet, pibler ud i vandløbet fra bredderne eller bunden og sidst men ikke mindst kommer med de blade, der falder ned i vandet.
Lokalitet | Biomasse (g kulstof per m2) | Produktion (g organisk kulstof per m2 og år) |
---|---|---|
Rold Kilde | 1,6 | 4,4 |
Caribau River | 0,5 | 2,0 |
Suså ca. | 7 | 45,0 |
Cone Spring ca. | 6 | 64,0 |
I de lysåbne vandløb kan dyrene udnytte det friske materiale, som algerne og planterne hele tiden producerer ved fotosyntesen. Det er nemmere at udnytte og giver derfor ophav til en større tilvækst af bakterier og smådyr end organisk stof fra land, som jo ofte allerede har været igennem en langvarig nedbrydning på landjorden, hvilket har fjernet en stor del af de mest eftertragtede stoffer.
Selv ude i åbent terræn kan der være en betydelig skygning af vandløbene. Ligger smalle vandløb dybt nedskåret i terrænet, modtager de næsten intet lys. Hårdhændet vedligeholdelse med bundskovling efter princippet „tag nu rigeligt af“ har f.eks. sendt mange vandløb ned i mørket flere meter under terræn (figur 5-12). Vandløb, der snor sig nord om bakker og skrænter, ligger også i dyb skygge for middagssolen fra syd. Endelig er smalle vandløb altid kraftigt skyggede af vegetationen på land, idet de 0,5-2 m høje urter kan fjerne mere end 70 % af indstrålingen, hvis vandløbene ikke er mere end 1-2 m brede (figur 5-12). Der fjernes mest sollys ved lav solhøjde tidligt om morgenen og sent på eftermiddagen eller hele dagen på de mørke årstider. Høje træer på den sydvendte vandløbsbred kan tilsvarende fjerne en stor procentdel af lyset i brede vandløb, mens urtevegetation her kun skygger ganske lidt, fordi Solen kan skinne hen over toppen på planterne og lige ned i det meste af vandløbet (figur 5-13).
Den mængde lys, der falder på vandløbets alger og planter, afhænger altså i meget høj grad af skygningen fra land. Men lyset svækkes selvfølgelig også ned gennem vandet, fordi det absorberes af opslæmmede partikler og opløst, brunfarvet organisk stof i vandet. Så jo mere uklart vandet er, og jo dybere det er, desto mindre lys når ned til alger og planter på bunden. Endelig kan man regne med, at omkring 10 % af lyset tabes ved refleksion fra vandoverfladen.
I de klareste vandløb reduceres lyset i gennemsnit til 20 % af den samlede solindstråling ved passage af en 3,0 m dyb vandsøjle. 20 % af solindstrålingen er nogenlunde den mængde lys, rodfæstede planter kræver for at vokse og overleve. Der findes dog ingen vandløb, hvor planterne vokser så dybt, fordi det klareste vand findes i små, lavvandede kildebække og ikke i dybe åer. Men i de nedre afsnit af Gudenå, som har middelklart vand, vokser de rodfæstede planter ned til 2 m’s dybde. Ligger vandløbet i skygge under trækronerne, kan de rodfæstede planter ikke klare sig, selv om vandet er klart, fordi løvdækket i snit kun lader 10 % af Solens stråler passere. Finder man nogle få planter, står de i åbninger i løvdækket, hvor Solen kan skinne igennem. Mikroalger på sten kan imidlertid overleve med blot omkring 2 % af sollyset, og de kan derfor selv i et beskygget vandløb findes ned til 3,0 m’s dybde i et ultraklart vandløb. Som nævnt har vi herhjemme ikke vandløb med klart vand, som er så dybe. Men de findes i udlandet.
I de mest uklare, men lysåbne danske vandløb når 20 % af lyset fra overfladen i gennemsnit ned i 0,6 m’s dybde. Indtil den dybde kan man altså møde rodfæstede planter. De mindre lyskrævende alger vil kunne overleve ned til samme dybde, selv om vandløbene er kraftigt skyggede af vegetationen på land.
Nogle af kildebækkene øverst i Skjern Å-systemet har usædvanligt klart vand. De fødes udelukkende af grundvand næsten uden partikler og opløst, farvet organisk stof. De har vand, som er næsten lige så klart som destilleret vand eller havvand midt ude på de blå oceaner.
De mest uklare danske vandløb kan have opslæmmet okker eller bundpartikler i vandet (figur 5-14). Andre uklare vandløb starter som malingsgrønne afløb fra næringsrige søer fyldt med planktonalger. I sådanne vandløb forsvinder stort set alt lys i de øverste 20 cm af vandsøjlen, og der vokser ingen rodfæstede undervandsplanter overhovedet i vandløbet. Herved ligner sådanne vandløb de næringsrige, uklare søer, som også er helt uden undervandsplanter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.