Vandløbenes miljø

Jævnt væk risler grøfter, kilder og småbække, kildevæld og moseløb ud i åløbet og bliver et med dens brede strøm, der stedse vandrer og altid fornys. Frifeldt (1929)

En rejse ned ad et naturligt, ureguleret vandløb begynder i det lille, kølige kildevæld højt oppe i terrænet, hvor grundvandet vælder frem ved foden af en skrænt (figur 5-1). Flere vældsystemer løber sammen og bliver til en kildebæk. Længere nede løber kildebækkene sammen til den 0,5-2 m brede øvre bæk, som senere bliver til den 2-4 m brede nedre bæk. I nogle tilfælde løber kilden eller bækken direkte ud i havet, men i andre kan man fortsætte rejsen og opleve, at bækkene løber sammen i åer, og at åerne samles i floden, som tømmes i havet (figur 5-2). Undervejs bliver vandløbet bredt og dybt, varmt om sommeren og koldt om vinteren.

I de fleste af nutidens danske vandløb er rejsen kraftigt forandret. Den begynder ikke i et kildevæld, men i stedet i en grøft eller i et drænrør, og over lange strækninger er vandløbet lagt i lige kanaler, så hele den fysiske udformning og ikke bare vandets kemi præger organismernes livsudfoldelse.

Vandløbene har en vigtig rolle i naturen og landskabet. Igennem dem transporteres nemlig al den nedbør, som falder på landjorden og ikke når at fordampe ud til havet. Og med vandet transporteres sten, grus, sand og ler, som med tiden er blevet gravet af klipperne eller den blødere jord omkring vandløbet. Herved skaber vandløbene kløfter og floddale i højlandet (figur 5-3). Længere nede i lavlandet aflejres en del finere partikler langs vandløbene eller i de deltaer, som vandløbene udvikler ved udløbet i havet. Vandløbene flytter hele tiden masser af vand og stof og former dermed landskabet.

Opløst i vandløbsvandet er alle de stoffer, som frigives ved forvitring af mineraler og ved organismernes omsætning i jorden. Kemien i vandet afspejler derfor den mineralsammensætning, der findes i de klipper og jorder, som vandløbet får vand fra. Men vandets kemiske sammensætning afspejler også det naturlige plantedækkes aktivitet, som giver anledning til forbrug af visse stoffer og produktion af andre. Den menneskeskabte udnyttelse af jorderne til landbrug, gartneri og bebyggelse påvirker også vandets kemi, fordi denne udnyttelse giver anledning til udledning af gødningsstoffer og et utal af affaldsstoffer.

I kapitlerne Vandløbenes planter og Vandløbenes smådyr beskrives plante- og dyrelivet og de biologiske forhold i vandløbets forskellige afsnit nærmere. Grundlaget for dette liv er imidlertid lagt af vandløbets fysiske udformning og vandstrøm, af lysforholdene i vandet og af vandets temperatur og kemiske sammensætning. Disse forhold bliver behandlet her i dette kapitel.