Den voldsomste forurening kan dræbe alle dyr i et vandløb. Er den bare kraftig, nøjes den måske med at dræbe de mest følsomme arter eller ungdomsstadierne. Men er forureningen derimod mere moderat, er det kun en del af individerne i bestandene, der får deformerede kæber eller taber evnen til at spinde perfekte fangstnet. Er forureningen lav, er det kun de mest følsomme arters adfærd, der påvirkes. Sådan afhænger forureningens virkning af dens karakter og styrke.
Tre forhold har mere end noget andet af det, vi mennesker har udsat vandløbene for, forringet dem som levested for dyr og planter: forurening med organisk stof, forurening med miljøfremmede stoffer og ændring af deres fysiske form.
Forringelsernes omfang er steget i takt med befolkningens størrelse og rigdom. Der har sikkert været vandløbsødelæggelser allerede i forhistorisk tid, men først fra Middelalderen kendes der beretninger om dem. Og selv da var det kun noget, der optrådte lokalt. Først i løbet af 1900-tallet steg problemerne til sådanne størrelser, at de kom til at påvirke vandløbene over det meste af landet. De ødelæggende forholds omfang toppede i 1970’erne, men resultaterne af dem findes stadig i form af et fattigt dyre- og planteliv.
Det organiske stof og de miljøfremmede stoffer er menneskers affald, som enten med planlagt spildevand eller med uplanlagt afløbsvand fra forurenede arealer er endt i vandløbene. Det skal dog tilføjes, at en del af det organiske stof, der ender i vandløbene, stammer fra naturen selv. Det optræder normalt blot i mængder, der ikke skader dyr og planter.
Ødelæggelsen af vandløbenes fysiske form er af en helt anden karakter. Den har under navnet vandløbsvedligeholdelse bestået i udretning af slyngede forløb, sænkning af vandløbsbunden og fjernelse af plantevæksten. Formålet med disse tiltag har været at gøre vandløbene så egnede til transport af vand, at landets utallige moser og fugtige enge kunne blive til dyrkelige arealer. Til ødelæggelse af den fysiske form kan man også regne rørlægning og opdæmning, som dog ikke går under betegnelsen vandløbsvedligeholdelse.
Kilde | 1970 | 1977 | 1983 | 1989 | 1994 | 2000 | 2008 |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Rensningsanlæg | 42.000 | 28.000 | 16.700 | 14.200 | 9400 | 1800 | 1300 |
Regnvandsbetingede udløb | 3000 | 3000 | 3000 | 3000 | 2500 | 1700 | 1700 |
Spredt bebyggelse | 6000 | 6000 | 6000 | 6000 | 5000 | 3900 | 3500 |
Dambrug | 12.500 | 10.500 | 9000 | 6200 | 3500 | 3400 | 2500 |
Total | 63.500 | 47.500 | 34.700 | 29.400 | 20.400 | 10.800 | 9000 |
Tabel 12-1. Udledningen af organisk stof (tons pr. år) til ferskvand i perioden fra 1979 til 2008. Der er ikke data fra regnvandsbetingede udløb og spredt bebyggelse i alle årene. I nogle opgørelser af BI5 fra rensningsanlæg er der ikke skelnet mellem udledning til ferskvand og havområder. I disse tilfælde antages de ferske vande oghavet at have fået lige store mængder organisk stof. Udledninger til ferskvand fra industrien udgjorde i 2000 ca. 40 og i 2008 15 tons og er på grund af større usikkerhed end på de øvrige tal ikke medtaget i tabellen. Forudsættes det, at udledningen fra regnvandsbetingede udløb og spredt bebyggelse var konstant i årene fra 1970 til 1989 (i tabellen angivet med tal i kursiv), er den samlede reduktion i udledning af organisk stof fra 1970 til 2008 på 84% og for udledningen fra rensningsanlæggene på 97%. Data fra Forureningsrådet 1971, Miljøstyrelsen 1984, 1990, 1995, Boutrup m.fl. 2001 og Naturstyrelsen 2010. |
Siden problemerne kulminerede i 1970’erne, har man med forskellige initiativer forsøgt at gøre problemerne mindre eller ligefrem fjerne dem. Forurening med organisk stof og næringssalte fra spildevand er da også takket være biologiske og kemiske renseanlæg begrænset til nogle få procent af, hvad det var, da det var værst (se boks 12-1 og tabel 12-1). Det har haft en positiv indflydelse på vandløbene som levested for dyr og planter, men forbedringen har langtfra været så stor, som man havde håbet. Det skyldes i vidt omfang, at man har opretholdt vandløbsvedligeholdelsen med dens fjernelse af bundmateriale og afskæring af planterne ved roden. Det siger sig selv, at i et sådant vandløb har dyrene og planterne yderst usle levevilkår, selv om vandkvaliteten som sådan er forbedret.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.