Den svenske Mørrumsåen på vej ned over sten og klipper i et turbulent forløb præget af store hvirvler. Helt så barske er de fysiske betingelser ikke i danske vandløb, men de kan dog sætte organismerne på store prøver alligevel (se figur 4-1).

.

Livsbetingelserne i vand, især for de små, mikroskopiske organismer, kan virke meget fremmedartede på os. Men det skyldes ene og alene, at vi lever på land og er store. I de første 2500-3000 millioner år af livets historie udfoldede det sig i form af mikroskopiske, vandlevende væsner. Først i de allerseneste 450 millioner år har flercellede organismer koloniseret det besværlige landmiljø.

Der er ikke bare én, men mange fysiske forskelle mellem vand og luft. I det følgende beskrives nogle af de situationer, en levende organisme skal kunne klare for at overleve, set i relation til de vilkår, vandmiljøet byder på. De tilsvarende vilkår i luften nævnes kort til sammenligning.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Livsbetingelser i vand.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig