Figur 15-2. Bundzoner, plantebælter og de frie vandmasser i en dyb sø. Bunden bliver mere finkornet og rigere på organisk stof med øget vanddybde, fordi bølgepåvirkningen bliver mindre, så de fine partikler ikke fjernes.

.

Figur 15-3. A) Rørsumpen er veludviklet, tæt og høj på en næringsfattig søbund, mens den B) er åben og lav på en næringsfattig bund.

.

Søernes planter vokser fra den sumpede overgangszone mellem land og vand og ned til vanddybder, hvor sædvanligvis omkring 10 % af lyset er tilbage. Ofte deler man planterne op i tre hovedgrupper efter, hvor de vokser (figur 15-2).

Den første gruppe, rørsumpsplanterne, vokser i overgangszonen mellem land og vand fra 0,5 m over vandet til 1-2 m under vandoverfladen (rørsumpsbæltet). De har rødderne i fugtig jord og bladene oppe i luften.

Den næste gruppe kaldes flydebladsplanter. Deres blade flyder som navnet siger, på vandoverfladen, og de fleste af dem har rødderne nede i søbunden på indtil 2-3 m’s dybde. Enkelte som andemad og frøbid er ikke rodfæstede. Den zone, hvor flydebladsplanterne findes, kaldes naturligt nok flydebladsbæltet.

Længere ude i søen følger undervandsplanterne, der som hovedregel er helt dækket af vand. De findes ned til dybder, hvor typisk ca. 10 % af overfladelyset er tilbage. Hvis rørsumps- og flydebladsplanter mangler, hvilket kan være tilfældet på eksponerede søbredder og i næringsfattige søer, vokser undervandsplanterne ind på det allerlaveste vand, og visse af arterne kan endog vokse over vand. Det gælder de små arter som strandbo og tvepibet lobelie, der har små blade i roset fra en kort stængel, hvorfor man også kalder dem rosetplanter eller grundskudsplanter.

Udviklingen af rørsumps- og flydebladsbæltet er ikke ens i de forskellige dele af søen. Rørsumpen og flydebladsbæltet er især veludviklet i læ for den fremherskende vind og bølgeslaget på søens vestbred, mens østbredden ligger mere eksponeret og derfor også udvikler en mere grovkornet bund med mindre indhold af fine, organiske og mineralske partikler. Denne forskel mellem vestbredden og østbredden er størst i store, vindeksponerede søer, hvor bølgerne får mest kraft. På kyststrækninger med lille bundhældning løber bølgerne deres energi af ved bunden, og rørsumpen bliver bredere og tættere end på kyststrækninger, hvor bunden er stejl, og bølgerne slår mod bunden med fuld kraft.

Rørsumpsplanter

Da rørsumpsplanterne aldrig mangler vand, direkte modtager sollys og kan optage CO2 direkte fra luften, er vegetationen tæt med 200-300 stængler på m2 og indeholder 1000-3000 g tørstof pr. m2 (figur 15-3), når bunden vel at mærke er rig på næring. Er bunden derimod en næringsfattig sandbund, mangler rørsumpen helt, eller den er åben og tyndstænglet bestående af f.eks. kun 5-30 stængler pr. m2.

De fleste af rørsumpens planter vokser i den inderste del, og meget få vokser på større vanddybde end 0,5 m. Det skyldes blandt andet, at de fleste arter ikke kan forsyne rodnettet med ilt ned til større dybde.

Den største artsrigdom findes, hvor bunden er rig på næring og ligger i læ for den fremherskende vindretning, så zonen kan blive bred og derfor rumme arter med forskellige tilpasninger til vekslende vanddække. Hvis rørsumpen samtidig af og til forstyrres på grund af græsning eller slåning, så tagrørene holdes nede og ikke udskygger mindre og svagere konkurrenter, bliver rørsumpen ekstra artsrig (figur 15-4).

I den artsrige, brede rørsump vokser ud over de store almindelige rørsumpsarter som tagrør, søkogleaks, rørgræs, høj sødgræs, bredbladet og smalbladet dunhammer også en stribe mindre almindelige arter som vand- og sumpskræppe, enkelt og grenet pindsvineknop, hjortetrøst, almindelig skjolddrager og hyldebladet baldrian. Man kan også møde store skærmplanter som kær-svovlrod, seline og gifttyde og de smukke, blomstrende arter gul iris og langbladet ranunkel.

I nogle ganske få uforurenede kalksøer vokser avnknippe, sortskæne og rustskæne i rørsumpen, men de er nu forsvundet fra de fleste tidligere voksesteder på Sjælland, Falster og Lolland pga. forurening og afvanding, og man skal til Øland og Gotland i Østersøen for at træffe denne vegetation mange steder.

Ved visse kalk- og næringsrige søer er rørsumpen udviklet til en starsump med meterstore tuer af især stiv star, top-star og kær-star. I de våde, græssede strøg ud til sådanne søer vokser f.eks. blågrøn star og hirse-star. Er søerne derimod kalkfattige, kan man blandt stararterne træffe almindelig star, næb-star og tråd-star.

Flydebladsplanter

Figur 15-6. A) Flydebladsbæltet med hvid åkande ved en søbred. B) En næringsrig dam, hvor vandfladen er dækket af liden andemad.

.

Flydebladsplanterne findes typisk på vanddybder mellem 2 og 3 m. Da bladene er koncentreret på selve vandoverfladen, er biomassen meget lavere hos flydebladsplanter end hos rørsumpsplanter. Blandt de rodfæstede flydebladsplanter ligger den blot omkring 200-400 g tørstof pr. m2, når de vokser tæt. Og for åkandernes vedkommende er en stor del af denne biomasse endda gemt nede i søbunden i de lange, tykke jordstængler, som planterne bruger til oplagring af stivelse til overlevelse om vinteren og fremvækst næste forår. Hos fritsvømmende flydebladsplanter, f.eks. andemad, er biomassen 10 gange lavere.

Antallet af arter, som er flydebladsplanter, er blot omkring 10 og dermed mange gange lavere end blandt rørsumpsplanter og undervandsplanter. Artsrigdommen er størst på beskyttet, næringsrig bund. Er bølgepåvirkningen stor, forsvinder flydebladsplanterne. I næringsrige søers flydebladszone vokser f.eks. gul og hvid åkande sammen med svømmende vandaks og vandpileurt (figur 15-5 og 15-6). Man kan møde de samme arter i næringsfattige søer, blot mere spredt, men her klarer svømmende vandaks og vand-pileurt sig bedre end åkanderne.

På steder med læ og næringsrige betingelser vokser fritsvømmende individer af frøbid, vandrøllike, liden andemad, stor andemad og tyk andemad. De sidstnævnte arter er også almindelige i små, næringsrige damme, og her kan krebseklo udkonkurrere alt og alle i de få tilfælde, hvor den forekommer. Liden andemad er dog langt mere almindelig og overvokser fuldstændigt lysåbne, næringsrige damme, da den udelukkende kan optage næringssalte til vækst fra vandet (figur 15-6B).

I subtroperne og troperne vokser der mange flere flydebladsplanter, og med stigende temperaturer og øget spredning af akvarieplanter kan en del eksotiske arter dukke op herhjemme, som det allerede er sket i Holland. Nye arter af andemad (f.eks. rød andemad og Lemna minuta) og vandbregner står på spring ved vores grænser eller er måske allerede undsluppet fra akvarierne.

Undervandsplanter

Figur 15-7. Tæt bestand af blomstrende tvepibet lobelie fra en klarvandet sø.

.

Figur 15-8. Tagrørsbæltet var meget mere åbent og havde kortere strå i begyndelsen af 1900-tallet (venstre) end i 1980’erne (højre), hvor søen var blevet forurenet og søbunden rigere på næring.

.

Undervandsplanter kan vokse på lavt vand i åbninger i rørskoven og flydebladsbæltet, men deres hovedforekomst er på dybere vand uden for bælterne med rørsumps- og flydebladsplanter. Deres biomasse varierer fra blot 50 g tørstof pr. m2 i bestande af små rosetplanter til omkring 500 g pr. m2 i tætte bestande af kraftigtvoksende arter som f.eks. vandpest.

Undervandsplanterne udgør en blandet gruppe på omkring 100 arter, hvoraf mange er sjældne eller truede (figur 15-7). Omkring 70 af disse arter er blomsterplanter eller andre karplanter, og de mest artsrige slægter er vandaks (19 arter), vandstjerne (7), vandranunkel (6 arter) og blærerod (6 arter). Ca. 20 af arterne er kransnålalger, og 10 er vandmosser. Mange kransnålalger og vandmosser er i dag sjældne pga. udbredt eutrofiering, som har ført til uklart søvand. Det rammer disse arter særligt hårdt, fordi de ofte vokser på større dybder end blomsterplanter og har en vækstform tæt på bunden under store blomsterplanter, hvilket øger deres risiko for at blive skygget bort.


Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Planternes fordeling.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig