Søernes planter vokser fra den sumpede overgangszone mellem land og vand og ned til vanddybder, hvor sædvanligvis omkring 10 % af lyset er tilbage. Ofte deler man planterne op i tre hovedgrupper efter, hvor de vokser (figur 15-2).
Den første gruppe, rørsumpsplanterne, vokser i overgangszonen mellem land og vand fra 0,5 m over vandet til 1-2 m under vandoverfladen (rørsumpsbæltet). De har rødderne i fugtig jord og bladene oppe i luften.
Den næste gruppe kaldes flydebladsplanter. Deres blade flyder som navnet siger, på vandoverfladen, og de fleste af dem har rødderne nede i søbunden på indtil 2-3 m’s dybde. Enkelte som andemad og frøbid er ikke rodfæstede. Den zone, hvor flydebladsplanterne findes, kaldes naturligt nok flydebladsbæltet.
Længere ude i søen følger undervandsplanterne, der som hovedregel er helt dækket af vand. De findes ned til dybder, hvor typisk ca. 10 % af overfladelyset er tilbage. Hvis rørsumps- og flydebladsplanter mangler, hvilket kan være tilfældet på eksponerede søbredder og i næringsfattige søer, vokser undervandsplanterne ind på det allerlaveste vand, og visse af arterne kan endog vokse over vand. Det gælder de små arter som strandbo og tvepibet lobelie, der har små blade i roset fra en kort stængel, hvorfor man også kalder dem rosetplanter eller grundskudsplanter.
Udviklingen af rørsumps- og flydebladsbæltet er ikke ens i de forskellige dele af søen. Rørsumpen og flydebladsbæltet er især veludviklet i læ for den fremherskende vind og bølgeslaget på søens vestbred, mens østbredden ligger mere eksponeret og derfor også udvikler en mere grovkornet bund med mindre indhold af fine, organiske og mineralske partikler. Denne forskel mellem vestbredden og østbredden er størst i store, vindeksponerede søer, hvor bølgerne får mest kraft. På kyststrækninger med lille bundhældning løber bølgerne deres energi af ved bunden, og rørsumpen bliver bredere og tættere end på kyststrækninger, hvor bunden er stejl, og bølgerne slår mod bunden med fuld kraft.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.