Hos landplanter sørger vandfordampning fra bladene for, at der går en strøm af vand fra rødderne op igennem hele planten – og med den de næringssalte, rødderne optager i jorden, og som bladene skal bruge for at bygge organisk stof.
Undervandsplanter har ingen vandfordampning, så de må bruge en anden mekanisme. Den blev påvist i 1980’erne og består i, at rødderne aktivt optager næringssalte fra søbunden, så disses koncentration inde i rødderne stiger. Derfor følger vand passivt med, og dette vand samt dets indhold af næringssalte presses videre op i planten. Der kan opstå et overtryk (rodtryk) på nogle få atmosfære, og det er nok til, at vandet når ud i bladene.
Vandet skal selvfølgelig ud igen, og hos tvepibet lobelie og enkelt pindsvineknop sker det gennem særlige vandporer (figur 15-19). Hos andre undervandsplanter sker dette enten på samme måde eller mere spredt over overfladen.
Selv om denne metode er langsom, er den alligevel tilstrækkelig til at forsyne blade og skudspidser med de nødvendige stoffer. I øvrigt er det jo også en væskestrøm drevet efter samme princip, der fører sukkerstoffer og aminosyrer fra bladene gennem stænglernes eller stammernes karsystem til rødderne. Her skabes det osmotiske overtryk af de sukkerstoffer, som bladene producerer ved fotosyntesen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.