Skarvernes ekskrementer dræber træerne i kolonien, så den får en spøgelsesagtig karakter.

.

Figur 18-1. Skægmejsen lever i de store rørskove. Den indvandrede først i 1966, men yngler nu mange steder.

.

Ikke mindre end 23 % af samtlige danske ynglefuglearter er knyttet til søer, selv om søerne end ikke kan snige sig op på 2 % af landets areal. Det siger noget om deres betydning for fuglelivet. Søerne er på mange måder et fristed i kulturlandskabet, et sted hvor jægere og driftige landmænd ikke kan nå fuglene. Også pattedyrene finder formodentlig et fristed ved søerne, men man ved ikke helt så meget om dem som om fuglene.

Nogle af de fuglerigeste søer ligger tæt på byer og indgår i folks daglige cykeltur eller spadseretur. Man kan nævne Brabrand Sø ved Århus, Utterslev Mose ved København og søerne ved Maribo. I Nordsjælland kan nævnes nyoprettede søer som Alsønderup Enge, Solbjerg Engsø og Strødam Engsø på besøgslisten sammen med de store naturlige søer Arresø og Esrum Sø. I de nyoprettede søer havde man i 2009, efter 11-22 år som sø, registreret i alt omkring 200 fuglearter (boks 18-1).

Type fugle Røgbølle Sø Nørresø Søndersø Hejrede Sø
Fiskeædere 29 33 12 17
Planteædere 49 18 7 22
Æder smådyr i øvre vandlag 40 24 15 27
Æder smådyr i dybe vandlag 28 4 2 2
De fire grupper tilsammen 146 79 36 68
Tabel 18-1. Antallet af ynglepar pr. 100 ha fri søflade plus rørskov i de fire Maribo-søer. Røgbølle Sø (223 ha) er ret klarvandet og vegetationsrig, mens Nørresø (45 ha), Søndersø (957 ha) og Hejrede Sø (59 ha) er uklare. Efter Sand-Jensen, 2001. Bearbejdet efter data i Jørgensen, 1991 og 1996.

Bevæger man sig rundt i dette sølandskab en forårsdag, kan man næsten ikke undgå at træffe på „sjældenheder“ som havørn, fiskeørn, isfugl og trane sammen med 20 andre mere almindelige arter. Om sommeren kan man alene ved Alsønderup Enge i gode år møde 25 arter, som yngler i et antal på 100-200 individer. Men oplevelsen fortsætter uden for ynglesæsonen, hvor det øvrige landskab er fattigt på fugle og natur­oplevelser, mens 50 arter af rastende fugle fra nord er landet og tæller 3-4 tusinde individer.

Ved Maribo-søerne Nørresø og Søndersø og Røgbølle Sø og Hejrede Sø har man gennemført nogle meget detaljerede fugletællinger. Antallet af arter og individer ved de fire søer er dybt imponerende (tabel 18-1). Medtager man småfugle i rørsumpen og de fugtige enge ud til søerne, nærmer ynglefuglene sig 50 arter, mens 75 arter regelmæssigt gæster søerne. Midt om vinteren holder der en snes havørne til ved søerne, og det er landets talrigeste bestand. Om sommeren er søerne landets ynglelokalitet for rødhovedet and.

Mens søerne er fuglerige, er der til gengæld her, som andre steder i naturen, næsten ingen pattedyr at se. De er der måske nok, men man opdager dem bare ikke, fordi de enten er sjældne, er natdyr eller færdes skjult. Men til pattedyr, som lever ved søerne eller søger føde her, hører både vand- og damflagermus, vandspidsmus, mosegris, odder, den undslupne amerikanske mink og den genindførte bæver.

Boks 18-1.

Nye søer i landskabet

På en liste fra 2009 optræder 22 nye danske søer. Dertil kommer 47 genoprettede søer. De fleste er etableret i perioden 1990-2010. Man har fulgt udviklingen i fuglebestandene ganske godt i disse søer, men på listen er blot det samlede antal registrerede arter vist, ikke antallet af ynglefugle. Til gengæld varierer det registrerede antal arter kolossalt fra topscoreren, Sneum Digesø på 20 ha ved Vadehavet, med 264 arter, til Wedellsborg Hoved på Vestfyn, der er på 27 ha og kun har 24 arter.

Hvorfor er der denne kolossale variation? Søens alder og fugleobservationernes intensitet vil påvirke antallet. Det samme vil søarealet. Beliggenheden i landet og afstanden til gode fugleområder (f.eks. Vadehavet) har også en stor betydning.

Men dertil kommer ifølge listens ophavsmand, Kjeld Hansen (2009), søernes design. Han bygger denne vurdering på erfaringens styrke. Her er der ifølge ham fem hovedingredienser i det succesrige design af en fuglesø:

* Skab varierende vanddybder * Anlæg en lang kystlinje * Opbyg øer af rene materialer * Indfør begrænset adgang for publikum * Bekæmp uønskede rovdyr

Det betyder, at det frem for alt er vigtigt med fladvand for at tilgodese vadefugle og svømmeænder. Da fuglene i højere grad opholder sig langs bredden end ude midt på søen, er lune vige og beskyttede bugter guf for fuglene. Kunstige fugleholme er afgørende for at give beskyttelse mod rovdyr, især ræve og mennesker. Det rene materiale skal forstås som uforurenet jord, som forhindrer øerne i at gro til med høje stauder og buske. Da minken flere steder udgør et problem, og da den kan forårsage blodbad selv ude på øerne, er bekæmpelse af den en særdeles god idé.

Hvad så med færdsel. Det siger sig selv, at sejlere og lystfiskere i større omfang forstyrrer fuglene end gående. Men selv fodtrafik er et problem, når det skal foregå på grusbelagte stier tæt på søbredden hele vejen rundt, så fuglene ingen steder er i fred. Derfor skal de besøgendes færdsel kanaliseres hen til nogle få udvalgte steder, hvor de til gengæld kan få en sublim oplevelse i opbyggede skjul.

Nye søer Areal (ha) Oprettet Registrerede antal arter
Sneum Digesø, Esbjerg 20 1995 264
Årslev Engsø, Århus 205 2003 231
Gl. Hudding Engsø, Ribe 16 2007 216
Alsønderup Enge, Hillerød 54 1987 202
Solkær Enge, Kolding 183 2004 198
Strødam Engsø, Hillerød 22 1996 197
Egå Engsø, Århus 113 2006 196
Solbjerg Engsø, Hillerød 33 1993 195
Saltvandssøen, Tønder 223 1981 184
Majbølle Nor, Stubbekøbing 34 1991 180
Tane Sø - Nørrekær, Oksbøl 23 1994 177
Nakkebølle Sø, Sydfyn 62 2003 173
Ølundsgårds Inddæmning, Odense Fjord 40 1999 166
Holløse Bredning, Helsinge 53 1999 159
Karlsmosen, Kværndrup 63 2001 141
Marbæk-søerne, Esbjerg 21 1979 132
Tim Søenge, Stadil Fjord 100 2007 113
Rettrup Kær Sø, Skive 29 2004 102
Rødkilde Enge, Østfyn 22 2005 77
Nysø, Slagelse 15 2004 59
Fuglsang Sø, Herning 28 2003 39
Hammer dam, Østfyn 10 2005 33
Wedellsborg Hoved, Vestfyn 27 2001 24
24 nyoprettede søer i perioden frem til 2009. Deres areal, oprettelsesår og samlet antal registrerede fuglearter fremgår. Efter Hansen (2009).

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Søernes fugle og pattedyr.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig