• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Iltning af bundvandet

Oprindelig forfatter KSJe

 Figur 20-4. Iltning af Thorup Sø.

Figur 20-4. Iltning af Thorup Sø.

Formålet med iltning er dels at give fisk og bunddyr nok ilt nede under springlaget, så de kan overleve, dels at holde jernet i sedimentoverfladen på iltet form som ferrioxider (okker), så det er i stand til at binde fosfor til overfladen. Fosfor frigøres nemlig fra bundsedimentets organiske stof, når dette nedbrydes af bakterier og andre mikroorganismer.

Selve tilførslen af ilt sker fra en ilttank på bredden (figur 20-4). Under tryk frigøres ilten som små bobler fra slanger eller rør, der er lagt ud under springlaget på de største dybder i søen.

Problemer

Et problem med iltning er tendensen til, at de små bobler, når de stiger op gennem vandet, kan skabe øget omrøring og dermed udviske springlaget og øge nedblandingen af varmere vand til bunden. Et svagere springlag kan forårsage, at mere fosfor fra bundvandet blandes op i overfladevandet, hvor det utilsigtet stimulerer væksten af planktonalger.

Annonce

Et andet problem kan være, at den tilførte ilt i sig selv kan stimulere nedbrydningen af organisk stof og dermed give anledning til en større frigivelse af fosfor, end de iltede jernforbindelser kan binde. Det er især problematisk, hvis der ikke er nok kalk eller aluminium til at binde fosforen i stedet for.

Når iltningen ophører, og iltfrie forhold igen hersker i bundvandet, sker der desværre også det, at fosforindholdet i vandet stiger, fordi det jern, som skulle binde fosforen, opløses under de iltfrie forhold.

Eksempler

Iltning har været udført i Furesø på Sjælland. Virkningen på iltindholdet i bundvandet var markant. Før iltningen begyndte, lå iltindholdet på under 2 mg pr. liter, og ofte var der slet ingen ilt i store dele af bundvandet om sommeren. Efter iltningen var iltindholdet sjældent under 6 mg pr. liter.

 Figur 20-5. Sommergennemsnittet for fosformængde og planteplanktonmængde (udtrykt som mængden af klorofyl) i den store dybe Hald Sø ved Viborg er faldet over årrækken 1984‑2006. Fosfortilførslen blev kraftig reduceret i 1984, da man ledte byspildevandet uden om søen, og i 1985‑1988, da man opkøbte og nedlagde to dambrug i tilløbene. For at holde fosfor bundet til iltet jern i søbunden, opstillede man endvidere et tankanlæg med flydende ilt på bredden, hvorfra man via slanger og 8 diffusorer på bunden ledte ilt ud i de dybeste dele af søen.

Figur 20-5. Sommergennemsnittet for fosformængde og planteplanktonmængde (udtrykt som mængden af klorofyl) i den store dybe Hald Sø ved Viborg er faldet over årrækken 1984‑2006. Fosfortilførslen blev kraftig reduceret i 1984, da man ledte byspildevandet uden om søen, og i 1985‑1988, da man opkøbte og nedlagde to dambrug i tilløbene. For at holde fosfor bundet til iltet jern i søbunden, opstillede man endvidere et tankanlæg med flydende ilt på bredden, hvorfra man via slanger og 8 diffusorer på bunden ledte ilt ud i de dybeste dele af søen.

I fire andre søer, hvor metoden har været fulgt, var der fortsat meget lidt ilt i bundvandet efter iltningen, idet den tilførte ilt hurtigt blev brugt op i sedimentet. Dog var iltindholdet svagt forøget i Hald Sø ved Viborg om sommeren i juni-juli.

I Hald Sø var det ovenfor nævnte problem med temperaturstigning ubetydeligt, men i Thorup Sø vest for Bryrup førte iltningen til 4-6 grader varmere bundvand.

I alle søerne faldt ophobningen af fosfor i bundvandet, når det blev iltet, fordi det som forventet blev bundet til iltet jern. Virkningen var mest markant i Hald Sø, hvor indholdet faldt til en fjerdedel.

Hald Sø er flagskibet blandt de danske iltningsprojekter, fordi projektet allerede blev indledt i 1984 af datidens Viborg Amt (figur 20-5). Men over en årrække har man også drastisk reduceret fosfortilførslen til søen, bl.a. ved at opkøbe og nedlægge to forurenende dambrug. Det er derfor lykkedes at nedbringe søens middelindhold af fosfor om sommeren fra 0,15 mg pr. liter i 1984 til blot 0,019 mg pr. liter i 2005-06. Mængden af planteplankton er faldet til 1/8 af den tidligere mængde, og sigtdybden er øget fra 2-3 m til næsten 5 m. Altså en meget stor succes, som igen har gjort Hald Sø til en af Danmarks reneste søer. Hovedårsagen er givetvis den mindskede fosfattilførsel udefra, men da fosfat lækker fra sedimentet, når iltningen ophører, har man fortsat den relativt prisbillige iltning af bundvandet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kaj Sand Jensen: Iltning af bundvandet i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=498312

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk