Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Barbundszonens dyreliv i søer uden springlag

Oprindelig forfatter CLin

De fleste af vore søer er så lavvandede eller så forblæste, at der ikke dannes et permanent springlag om sommeren, og derfor udvikles der heller ikke en egentlig skal- og barbundszone.

Lavvandede søer med mudderbund

Den dybeste del af sådanne søer har dog normalt alligevel mudderbund med et dyreliv, som ligner det, der findes i de dybe søers barbundszone.

I lavvandede søer sker der imidlertid jævnligt en omrøring af vandmasserne, som bringer ilt og frisk føde ned til bunden. Der vil derfor på bunden af lavvandede søer kunne leve et samfund af aktive filtratorer (f.eks. muslinger) og dansemyggen Chironomus plumosus (figur 16-12B). Chironomus plumosus er en nær slægtning til Chironomus anthracinus, men den lever i U-formede rør i bunden, hvori den bygger et net. Ved at bevæge kroppen frembringer larven en vandstrøm ind gennem røret. Her frafiltreres algerne i nettet, og iltrigt vand føres ned omkring dyret. En aktiv filtrator som Chironomus plumosus kræver et højt indhold af alger i vandet og findes derfor kun i ikke-lagdelte søer (eller evt. over springlaget i de lagdelte), hvor alt vandet med det høje indhold af alger cirkuleres ned over bunden.

Annonce

Normalt vil bestandene af dyr i lavvandede søers bundzone ikke være så store som i de dybe søers bundzone, fordi vinden kan påvirke bunden i førstnævnte og gøre den ustabil. I store, lavvandede og meget vindpåvirkede søer med mudderbund medfører vandbevægelsen over bunden f.eks., at de bundlevende dyr slet ikke kan etablere sig, fordi sedimentet regelmæssigt ophvirvles. Dette gælder f.eks. Danmarks største sø, Arresø, hvis maksimumdybde kun er 6 m. I denne sø er dyrelivet på bunden kun rigtigt udviklet i bredzonen.

Lavvandede søer med fast bund

I lavvandede, næringsrige søer, hvor bunden er fast, kan der findes store mængder af dansemyg, der lever af at filtrere algerne fra vandet eller af det organiske stof, der synker ned på bunden. Dette var f.eks. tilfældet i den lavvandede Hjarbæk Fjord i de 20 år, den efter bygning af en dæmning var en ferskvandssø. Det oprindelige sediment i fjorden bestod af fast sand, som ikke blev hvirvlet op i blæsevejr. Det næringsrige å-vand, der løb til søen, gav mulighed for en stor produktion af alger, og bestanden af dansemyg var 30-40.000 pr. m2. Blandt andet for at udrydde myggene er fjorden nu igen omdannet til en brakvandsfjord.

Lavvandede søer med planter på hele bunden

I rene, lavvandede søer findes der en bestand af planter ud over næsten hele bunden. Dyrelivet i disse søer er meget rigere end i søer uden vegetation, fordi planterne dels stabiliserer bunden, dels forøger det areal, som dyrene kan sidde på. Antallet af arter er højt, og antallet af individer kan nå op på 50.000 pr. m2.

1954‑59

1962‑71

1972‑73

1990‑95

Børsteorme

10.500

9500

19.200

19.300

Dansemyg

13.000

5100

1000

5400

Ærtemusling

2700

900

700

1300

Glasmyg

2000

1400

2400

4300

Samlet antal individer

28.200

16.900

32.300

30.300

Forhold mellem antallet af børsteorm og antallet af børsteorm + dansemyg

0,45

0,65

0,66

0,78

Tabel 16-2. Det gennemsnitlige antal individer pr. m2 af de almindeligste bunddyr i Esrum Sø’s barbundszone i perioden 1954‑1995. Det stigende forhold mellem antallet af børsteormen Potamothrix hammoniensis og antallet af denne lagt sammen med antallet af dansemyggen Chironomus anthracinus er udtryk for en stadig forværring af forholdene i bunden af søen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Lindegaard: Barbundszonens dyreliv i søer uden springlag i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 19. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=498285

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk