Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Planternes dybdegrænser

Oprindelig forfatter KSJe

Som beskrevet i forrige hovedafsnit vokser søens planter på vidt forskellige dybder, hvilket ikke mindst skyldes deres forskellige tilpasning til lysforholdene. Tilpasningerne ligger både i planternes livscyklus, anatomi og fysiologi.

Rørsumpsplanter og flydebladsplanter

Man skulle tro, at rørsumpsplanter og flydebladsplanter var ganske upåvirkede af lysforholdene i vandet. Det er imidlertid ikke tilfældet. Begge plantegrupper vokser på større dybde, hvis vandet er klart, end hvis det er uklart.

Det skyldes, at lyset i vandet fremmer væksten af de små plantespirer, som om foråret vokser frem på bunden og videre op gennem vandet for senere at nå overfladen. Er vandet klart, kan de få lysenergi til fremspiringen på større dybde, end hvis vandet er uklart. Det er sandsynligvis også en medvirkende årsag, at søbunden i klart vand indeholder mindre organisk stof og andre iltforbrugende forbindelser, så planternes underjordiske dele har adgang til ilt. Det giver dem nemlig mulighed for at benytte den iltbaserede energiproduktion, respirationen, som er den mest effektive.

Annonce

 Figur 15-9. Den nedre dybdegrænse hos A) kransnålalger, B) langskudplanter og C) rosetplanter i forhold til søernes sigtdybde. Sammenhængen mellem dybdegrænse og sigtdybde er nogenlunde den samme hos kransnålalger (y = 1,04 x + 0,18) og langskudsplanter (y = 1,31 x + 0,03), mens rosetplanterne ikke vokser nær så dybt ved en given sigtdybde (y = 0,36 x + 0,67), som de to andre grupper gør.

Figur 15-9. Den nedre dybdegrænse hos A) kransnålalger, B) langskudplanter og C) rosetplanter i forhold til søernes sigtdybde. Sammenhængen mellem dybdegrænse og sigtdybde er nogenlunde den samme hos kransnålalger (y = 1,04 x + 0,18) og langskudsplanter (y = 1,31 x + 0,03), mens rosetplanterne ikke vokser nær så dybt ved en given sigtdybde (y = 0,36 x + 0,67), som de to andre grupper gør.

Resultatet er, at både tagrør og åkander vokser op fra større dybde i klarvandede søer end i forurenede, uklare søer. Gul åkande udvikler endog tynde undervandsblade i klarvandede søer og kan her vokse på dybder ned til 4-5 m. I uklare søer har den ingen undervandsblade og her vokser den kun på dybder ned til ca. 2 m. Tagrør kan også ændre dybdegrænsen fra 2,5 til 1,5 m i takt med, at vandet bliver mere uklart. Studier af tagrørs udvikling i Bastrup Sø i løbet af 1900-tallet har dokumenteret, at dybdegrænsen i det undersøgte tidsrum er rykket 30 cm opad i takt med udviklingen af mere uklart søvand, mens bestandene på lavt vand til gengæld må formodes at være blevet både højere og tættere pga. mere næring i søbunden.

Gamle fotos fra nabosøen, Furesø, dokumenterer, at tagrørssumpen før år 1900 var meget mere åben og lavere, end den er i dag (figur 15-8). Det er et tegn på, at søbunden er blevet beriget med organisk stof og tilhørende næringssalte. Tilbagegangen i det rige insektliv, der førhen fandtes i bunden, men som nu er blevet langt fattigere og tilpasset dårlige iltforhold, støtter denne vurdering af søens udvikling.

Undervandsplanter

Undervandsplanternes nedre dybdegrænse er selvfølgelig i særlig grad styret af lysets nedtrængning i vandet. Deres dybdegrænse stiger nogenlunde i takt med vandets sigtdybde. Der er tilsyneladende ikke nogen systematisk forskel mellem dybdegrænsen hos undervandsplanter hørende til blomsterplanterne, mosserne og kransnålalgerne. Forudsat at dybdegrænsen ligger oppe i de sommervarme overfladelag, vokser de alle ned til den dybde, hvor omkring 10 % af lyset er tilbage (figur 15-9).

Dog er det sådan, at de små rosetplanter ofte kræver op til omkring 30 % af lyset. Det kan forklares med, at de har korte, tykke blade og derfor ikke kan vokse op i vandet og dermed få mere lys, som de andre blomsterplanter kan. De har endvidere veludviklede rødder, som kræver energi, der oprindeligt stammer fra lyset.

 Figur 15-10. Tværsnit af blade hos tre arter af rosetplanter afslører to store luftkanaler hos tvepibet lobelie, fire store luftkanaler hos sortgrøn brasenføde og mange små kanaler hos strandbo.

Figur 15-10. Tværsnit af blade hos tre arter af rosetplanter afslører to store luftkanaler hos tvepibet lobelie, fire store luftkanaler hos sortgrøn brasenføde og mange små kanaler hos strandbo.

I klarvandede søer, hvor lyset trænger ned til de dybder, hvor vandet er koldt, kan mosser og kransnålalger vokse i det kolde bundvand ved blot 2-3 % af overfladelyset. Det skyldes sandsynligvis, at de kan spare på udgifter til respiration pga. den lave temperatur og manglen på rødder. Hvis man dykker ned og studerer planternes udbredelse, kan man ligefrem se, at visse blomsterplanter på grund af kuldechok stopper som ramt af lynet, når de møder overgangen til det kolde springlag, mens mosser og kransnålalger altså uantastet vokser videre på de større dybder. Fænomenet er faktisk endnu mere udbredt i kolde egne, hvor der findes mange næringsfattige søer med krystalklart vand og mosser og kransnålalger på bunden ned til dybder på mellem 30 og 60 m. Nær Nuuk i Grønland findes en klarvandet sø med mosser helt ned til 55 m’s dybde.

Der er interessante forskelle mellem dybtlevende mosser i arktisk Canada og under varmere himmelstrøg herhjemme. Dybtlevende mosser i Grane Langsø vokser ned til 11 m’s dybde, mens dybtlevende mosser i Char Lake i arktisk Canada vokser til 13-18 m’s dybde. I begge tilfælde er lysmængden på årsbasis omkring 2-3 % af den, der rammer ved overfladen, men mosserne modtager lidt mindre lys i Char Lake end i Grane Langsø (tabel 15-1). Mosserne vokser hele året i den klarvandede danske sø, hvor der altid kommer lys til bunden på nær i perioder med is og snedække på søen. Væksten er blot meget hurtigere om sommeren end om vinteren. Char Lake er derimod dækket af metertyk is og reflekterende, hvid sne det meste af året på nær seks isfrie uger om sommeren. De danske vandmosser vokser 10-20 cm om året og udskifter det meste af skuddet på godt et år. De arktiske mosser vokser 10 gange langsommere med blot 1-2 cm om året, og de udskifter skuddet på ca. 4 år. Bladene udfører fotosyntese i ca. 6 måneder efter at være blevet sat i den danske sø, men i fire år i Char Lake. Bladenes længere funktionstid hos de arktiske mosser er en nødvendig betingelse for, at de kan overleve, fordi investeringen i bladet kræver længere afbetalingstid, hvis overskuddet fra stofskiftet er lavt pga. meget lav temperatur og lav lysintensitet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kaj Sand Jensen: Planternes dybdegrænser i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 13. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=498276

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk