Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Søernes rodfæstede planter

Oprindelig forfatter KSJe

„Store Kalvens undersøiske slette er i sommerhalvåret dækket af et mægtigt næsten uafbrudt plantetæppe. En efterårsdag efter en længere stilleperiode er en bådfart henover bugten for enhver naturelsker, men mest for botanikeren, en sjælden nydelse. Gennem det klare vand ser man tydeligt plantedækkets enkelte kompo­nenter.

Boye Petersen om Furesøen (1917)

 Vandpileurt i udspring.

Vandpileurt i udspring.

I de fleste danske søer er det planteliv, der er knyttet til bunden, ikke bare vigtigt for den samlede biodiversitet, men også for søens fødekæder og omsætningen af organisk stof og næringssalte. Jo mindre og jo mere lavvandede søer er, desto mere begrænset er livet og omsætningen i de frie vandmasser sammenlignet med livet og omsætningen i søbunden. Forklaringen er den simple, at der over en kvadratmeter bund findes et stadig mindre vandvolumen desto mere lavvandet søen er (figur 15-1). Endvidere udfolder der sig et særligt intensivt liv på søbreddens lave vand, og denne zone har en forholdsvis større udstrækning i forhold til de åbne vandmasser, desto mindre søen er.

Annonce

Man skelner som nævnt i næste afsnit mellem rørsumpsplanter, flydebladsplanter og undervandsplanter. Alle tre typer drager fordel af aldrig at mangle vand. Rørsumpens og flydebladsbæltets planter har den fordel, at lyset ikke svækkes, før det rammer bladene, som tilfældet er nede i vandet hos undervandsplanterne. Desuden har de den fordel, at bladene kan fordampe vand, således at der opstår et sug, som trækkes nyt vand indeholdende næringssalte op fra søbunden. Endelig har blade i luft den fordel, at de lettere får fat i kuldioxid og kommer af med ilt, fordi begge disse gasser bevæger sig hurtigere i luft end i vand.

 Figur 15-1. Sammenhængen mellem, hvor stor en del af 19 amerikanske fiskearters føde, der består af dyreplankton eller bunddyr, og fiskenes position i fødekæden. Både bunddyr og planktondyr kan have været igennem f.eks. andre fisk, før de er havnet i de undersøgte 19 arter. Heltarten (H) lever i de frie vandmasser og æder overvejende (75 %) dyreplankton. Aborrearten (A) æder omvendt overvejende (80 %) bunddyr. Gedde (G) og ørred (Ø) står øverst i fødekæden, og i gennemsnit kommer ca 60 % af deres føde fra bunddyr.

Figur 15-1. Sammenhængen mellem, hvor stor en del af 19 amerikanske fiskearters føde, der består af dyreplankton eller bunddyr, og fiskenes position i fødekæden. Både bunddyr og planktondyr kan have været igennem f.eks. andre fisk, før de er havnet i de undersøgte 19 arter. Heltarten (H) lever i de frie vandmasser og æder overvejende (75 %) dyreplankton. Aborrearten (A) æder omvendt overvejende (80 %) bunddyr. Gedde (G) og ørred (Ø) står øverst i fødekæden, og i gennemsnit kommer ca 60 % af deres føde fra bunddyr.

Derimod har rørsumpens og flydebladsbæltets planter på samme måde som undervandsplanter en udfordring i at skaffe nok ilt til jordstængler og rødder nede i søbunden, som det bliver nærmere beskrevet på i Planternes tilpasning til iltproblemer. Undervandsplanterne har desuden det problem, at det kan være svært at få tilstrækkeligt med kuldioxid til fotosyntesen nede i vandet – se nærmere i Planternes tilpasninger til kulstofforsyningen.

Især bredzonens planter er iøjnefaldende og giver det første indtryk af en søs karakter, når man ser den på afstand eller er gået helt ned til den. Er planterne her på overgangen mellem land og vand 2-3 m høje og står de meget tæt, er det et første signal om, at søens bund må være næringsrig, mens en lav, tyndstænglet rørsump signalerer en næringsfattig bund. Og er der ingen planter under vandet, selv om bølgepåvirkningen ikke er voldsom, har man et tegn på, at også søvandet er næringsrigt og uklart det meste af året. Hvis man omvendt kan trække planter op fra betydelig dybde med en almindelig rive eller en kasterive med kroge på, må også vandet året rundt være ganske næringsfattigt og klart.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kaj Sand Jensen: Søernes rodfæstede planter i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 10. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=498274

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk