Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Søernes fiskearter

Oprindelige forfattere ChSk og SoeBe

 Figur 17-6. Karpe, den første fremmede fiskeart, som blev indslæbt til Danmark. Her i den variant som kaldes spejlkarpe.

Figur 17-6. Karpe, den første fremmede fiskeart, som blev indslæbt til Danmark. Her i den variant som kaldes spejlkarpe.

Der findes i alt ca. 55 arter af ferskvandsfisk her i landet. Den almindeligste ferskvandsfisk er skallen, og den mest sjældne er uden tvivl dyndsmerlingen, som så vidt vides kun lever meget fåtalligt i nogle små moser nær Tønder. Af de 55 arter er dog kun 37 naturligt hjemmehørende i Danmark (tabel 17-1). De sidste 18, eller ca. 33 %, er såkaldt indslæbte arter, det vil sige arter, som er kommet til Danmark med mennesket som transportør (tabel 17-2).

Boks 17-1.

Hvordan defineres en ferskvandsfisk egentlig?

Det er ofte vanskeligt at finde klare grænser i naturen, således også på dette område. Alle de fiskearter, man kan træffe i ferskvand, kan betragtes som medlemmer af gruppen ferskvandsfisk. Normalt vil man dog undtage de saltvandsfisk, som kortvarigt opholder sig i den tidevandspåvirkede zone omkring åernes udmunding i havet.

Betegnelsen ferskvandsfisk gælder, uanset om en given art kan gennemføre hele sin livscyklus i ferskvand eller skal/ kan veksle mellem ophold i fersk- og saltvand gennem livet. Men det er vanskeligt at opstille en klar definition. Eksempelvis betragtes lerkutlingen (Pomatoschistus microps) ikke som en ferskvandsfisk, selv om den rent faktisk kan opholde sig længe i ferskvand. Modsat forholder det sig med skrubben (Platichthys flesus), som normalt tælles med blandt både salt- og ferskvandsfisk. Den kan nu også træffes i vandløb meget længere (40‑50 km) væk fra havet end lerkutlingen.

På samme måde vandrer nogle ferskvandsfisk gerne periodevis ud i salt- eller brakvand. Eksempler herpå er aborre og gedde, der begge trives fint i kystområderne omkring Sydsjælland. For geddens vedkommende er der muligvis tale om, at nogle bestande er genetisk tilpasset livet i brakvand og faktisk bedst gyder der, hvorimod aborren, så vidt vi ved, normalt vandrer tilbage til ferskvand for at gyde.

Endelig foretager vandrefiskene som eksempelvis ål og ørred i løbet af deres livsforløb skift mellem levested i havet og i ferskvand.

I tabel 17-1 er arterne opdelt efter, om de fortrinsvis lever i søer, i vandløb eller begge steder. Det skal dog understreges, at denne opdeling ikke altid er lige let, for faktisk lever de fleste arter begge steder. En særlig gruppe udgøres af de såkaldte vandrefisk, der aktivt opsøger to helt forskellige levesteder gennem deres livsforløb, det ene i ferskvand og det andet i saltvand. At opdele fisk i saltvands- og ferskvandsfisk er derfor heller ikke helt enkelt (boks 17-1).

De hjemmehørende arter

Til de nulevende arter, der er hjemmehørende i Danmark (tabel 17-1), kommer to, der er uddøde i historisk tid. Den ene er støren (Acipenser sturio), hvor det sidste eksemplar i ferskvand blev fanget i Gudenå i 1921. Det er tvivlsomt, om der nogensinde har eksisteret gydende bestande af stør i Danmark. De stører, der før blev observeret i vore åer, har formentlig været strejfere fra bestandene i de mellemeuropæiske floder. Den anden uddøde art er den hvidfinnede ferskvandsulk (Cottus gobio), som levede i Suså indtil omkring 1960. Sandart udgør et særligt tilfælde, som der gøres rede for i boks 17-2.

Annonce

Søarter

Regnløje

Leucaspius delineatus

Løje

Alburnus alburnus

Karusse

Carassius carassius

Rudskalle Scardinius

erythrophthalmus

Suder

Tinca tinca

Heltling

Coregonus albula


Vandløbsarter

Stalling

Thymallus thymallus

Smerling (alm. smerling)

Barbatula barbatula

Finnestribet ferskvandsulk

Cottus poecilopus

Elritse

Phoxinus phoxinus

Bæklampret

Lampetra planeri


Fællesarter for sø og vandløb

Hork

Gymnocephalus cernuus

Flire

Blicca bjoerkna

Brasen

Abramis brama

Gedde

Esox lucius

Skalle

Rutilus rutilus

Knude

Lota lota

Aborre

Perca fluviatilis

Trepigget hundestejle

Gasterosteus aculeatus

Nipigget hundestejle

Pungitius pungitius

Dyndsmerling

Misgurnus fossilis

Grundling

Gobio gobio

Pigsmerling

Cobitis taenia

Strømskalle

Leuciscus leuciscus


Vandrefisk, anadrome

Ørred

Salmo trutta

Laks

Salmo salar

Helt

Coregonus lavaretus

Snæbel

Coregonus oxyrinchus

Smelt

Osmerus eperlanus

Rimte

Leuciscus idus

Stavsild

Alosa fallax

Majsild

Alosa alosa

Flodlampret

Lampetra fluviatilis

Havlampret

Petromyzon marinus


Vandrefisk, katadrome

Skrubbe

Platichthys flesus

Ål

Anguilla anguilla

Tyklæbet multe

Chelon labrosus

Tabel 17-1. Liste over vore naturligt hjemmehørende ferskvandsfisk, fordelt efter deres foretrukne levested i sø, vandløb eller både sø og vandløb. Latinsk artsnavn i kursiv. Vandrefisk, som gennem deres livscyklus aktivt opsøger levesteder i både havet og ferskvand, er den fjerde gruppe. Anadrome vandrefisk gyder i ferskvand og vokser op i saltvand. Katadrome arter gør det modsatte, gyder i havet og vokser op i ferskvand. Sandart (Sander lucioperca, se boks 17-2) og de to uddøde arter stør (Acipenser sturio) og hvidfinnet ferskvandsulk (Cottus gobio) er ikke medtaget i listen.

De indslæbte arter

Der er flere årsager til, at de fremmede arter bringes til landet af os mennesker. De fleste tidlige eksempler skyldes fiskeavl (figur 17-6). Den første fiskeart, der blev indført til Danmark, var formentlig karpen, der ankom for omkring 500 år siden netop med henblik på opdræt til konsum (se mere i afsnittet om fiskeri). Regnbueørreden dukkede op ca. 350 år senere af samme grund (tabel 17-2).

De indslæbte arter

Boks 17-2.

Sandart – en hjemmehørende art eller ej?

Som det fremgår af tabel 17‑2 blev sandart indført og udsat i Odense Å i 1879. Det var en flok entusiastiske fiskere fra Odense, som hjembragte 20 individer fra en sø i Sydslesvig. Sandart er en meget eftertragtet sports- og spisefisk, som de odenseanske fiskere gerne ville have mulig for at få på krogen. Fiskene overlevede ikke, måske på grund af de primitive forhold det var muligt at transportere dem under.

Næste forsøg på introduktion af sandart i en dansk sø skete først i 1898, hvor der med held blev udsat omkring 100 stk. i Søgård Sø ved Vamdrup. De gav ophav til en selvformerende bestand af sandart, som dog siden er uddød igen. De fisk blev hentet i Jels-søerne, som jo dengang lå i Tyskland. I de søer var sandart heller ikke en oprindelig art, så nogen har introduceret sandart i Jels-søerne før 1898, dog sandsynligvis efter krigen i 1864.

ch17_008.jpg

Siden er der også importeret sandart fra Sverige til udsætning. Langt de fleste udsætninger i Danmark er dog sket ved, at fisk fra tidlige udsætninger er flyttet videre til nye søer.

Det ser altså ud, som om sandart er en introduceret art i Danmark. Da den samtidig har evnen til markant at påvirke de steder, den bliver udsat i, betragtes den også som invasiv. Men er sandart nu også reelt en introduceret art? Spørgsmålet er relevant, fordi der er fundet sandartknogler i danske køkkenmøddinger fra Stenalderen. Tilsyneladende forsvandt den senere af sig selv, sikkert i en periode med køligere klima. Datidens beboere har ganske givet ikke været i stand til at udrydde den.

Et mere nutidigt og håndfast bevis på forekomst af sandart i Danmark skyldes zoologen Henrik Krøyer, der i sit bogværk „Danmarks Fiske“, udgivet 1843‑52, beskriver fiskeri efter sandart i Haderslev Dam og Fjord. Krøyer ville sikkert have bemærket, hvis den bestand var resultatet af udsætning, men nævner intet herom. Bestanden trivedes grundet forurening efterhånden dårligere og var omkring år 1900 meget lille. I 1965‑66 blev bestanden i Haderslev Dam ophjulpet ved udsætning.

Man kan derfor ikke udelukke, at sandarten forekommer naturligt på én lokalitet i Danmark og dermed ikke burde medtages som en introduceret art i Danmark. Men det ændrer ikke ved det faktum, at flytning af sandart til nye lokaliteter inden for landets grænser påvirker de økosystemer, den bliver introduceret til, uanset om den lever naturligt et enkelt sted i landet eller ej. Det kan derfor diskuteres, om nationale grænser er den rigtige målestok at vurdere disse forhold efter.

Sandarten deler skæbne med flere andre fiskearter, som kun findes naturligt i en del af landet (se mere i Vandløbenes fisk og de følgende afsnit). Den egenart, som det giver de forskellige dele af Danmark, er et gode, som ikke bør udviskes af os mennesker.

Der dukker til stadighed nye fiskearter op i den danske natur. I dag er det oftest „pyntefisk“, det vil sige fisk, som stammer fra akvariehold og havedamme (figur 17-7). De egentlig tropefisk kan ikke klare sig under vore klimatiske forhold, mens andre fiskearter nemt tilpasser sig forholdene her. At fiskene fra havedamme og akvarier ender ude i naturen, skyldes især, at det er de færreste mennesker, der kan få sig selv til at slå de fisk ihjel, de ikke mere ønsker at passe. Fiskene udsættes derfor i stedet. Den første af den slags var guldfisken eller sølvkarussen, som i dag findes vidt udbredt i vore søer.

Det har haft den meget uheldige følge, at man i dag kan træffe alt for mange indslæbte arter af ferskvandsfisk i vore ferske vande. Det er dog kun omkring 10 af de 18 fremmede fiskearter, som er i stand til at formere sig her i landet. Og det er kun 5-6 arter, som formerer sig uhindret. Det er disse arter, man virkelig bør være bekymret for. De vil måske forandre vores natur for evigt. At standse den udvikling bliver en af de kommende års store udfordringer. Den hastighed, hvormed nye arter indfinder sig i vores søer og vandløb, er i dag meget højere end for blot 30-40 år siden (tabel 17-2).

ch17_009.jpg

Figur 17-7. Fire fremmede fiskearter, som lever og formerer sig i den danske natur. A) Sølvkarusse eller guldfisk, B) lille hundefisk. C) dværgmalle, D) bitterling. Fund af disse arter i naturen skyldes sandsynligvis udsætning af fisk fra akvariehold. Foto: Søren Berg.


Dansk / latinsk artsnavnOprindelseIndslæbt / Første fundFørste fund af reproduktion i den danske naturFormål / bemærkninger
Regnbueørred (Oncorhynchus mykiss)Nordamerika18941981‑82Opdræt til konsum og i de senere år også til udsætning i naturen. Naturlig reproduktion sjældnere end hos kildeørred.
Kildeørred (Salvelinus fontinalis)Nordamerika1894ca.1910 (v. Hald Sø)Opdræt. Mange fund af reproduktion efter 1910. I dag er kun to lokaliteter tilbage.
Fjeldørred (Salvelinus alpinus)Circumpolært udbredt i arktis og subarktis1910Ingen reproduktion i naturen i DanmarkOpdræt. Anvendes næste udelukkende til opdræt af krydsninger, f. eks. brøding (kildeørred ♀ x fjeldørred ♂). Udsættes af og til i put and take søer.
Karpe (Cyprinus carpio)Asienca. 1550ca. 1550Opdræt. Reproduktion lykkes kun sjældent. Det antages, at reproduktion i naturen i et vist omfang har fundet sted siden introduktionen.
Sølvkarusse (guldfisk) (Carassius auratus)Asien1737ca. 1737Prydfisk (guldfisk). Reproducerer sig med lethed i naturen. Reproduktion antages at have fundet sted siden introduktionen.
Græskarpe (Ctenopha-ryngodon idella)AsienFørste 1968, anden 1978Reproduktion ikke mulig.Udsat for at bekæmpe undervands-planter. Sælges også som prydfisk.
Sølvkarpe (Hypophthal-michthys molitrix)Asienca. 1980Reproduktion ikke muligUdsat for at bekæmpe planktonalger, nogle steder sammen med græskarpe. Sælges også som prydfisk.
Båndgrundling (Pseudorasbora parva)Asien20012001 (Klokkerholm Møllesø)Prydfisk
Bitterling (Rhodeus amarus)Mellemeuropa19951995 (Dam v. Danmarksakvariet)Prydfisk
Lille hundefisk (Umbra pygmaea)NordamerikaCa. 19801985 (Ål Præstesøer)Prydfisk eller (mindre sandsynligt) agnfisk
Malle (Siluris glanis)Mellem- og Østeuropa / Sydsverige1970’erne (Bl.a. Halle Sø)2007 (Privat sø på Midtsjælland)Ulovlig udsætning. Sælges også som prydfisk. Oprindelig dansk art, men uddød i forhistorisk tid. Sidste naturlige levested muligvis Susåen ca. år 1700.
Dværg-malle (Ameirus nebulosus)NordamerikaCa. 19402002 (Privat sø v. Støvring)Prydfisk
Sandart (Sander lucioperca)Mellemeuropa / Sydsverige1879 (Odense Å)1898 (Søgaard Sø. Endnu tidligere i Jels Sø)Udsætning. Bestanden i Haderslev Dam og Fjord er sandsynligvis naturlig forekomst (obs. ca. 1850). Måske uddød omkring 1900 og genudsat 1965‑66.
Solaborre (Lepomis gibbosus)NordamerikaBegyndelsen af 1980’erne (Skjern Å)Ca. 2003 (mindre sø ved Hillerød)Prydfisk samt bekæmpelse af karpelus i put and take søer
Sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)Sortehavs-regionen2008 (saltvand) 2011 (ferskvand)2009 (saltvand)Antageligt indslæbt til Østersøen i et skibs ballastvand
Tabel 17-2. Liste over forekomst af indslæbte fiskearter i Danmark. Foruden de arter, der er nævnt i listen, er der i naturen truffet enkelte eksemplarer af følgende arter: Diamantstør (Acipenser gueldenstaedtii – 1995), Sterlet (Acipenser ruthenus – ca. 2000), Sibirisk stør (Acipenser baerii – 2006), samt Pukkellaks (Oncorhynchus gorbuscha – 2007). Hertil enkeltfund af egentlige tropefisk. Ingen af disse arter forventes at kunne opretholde bestande i den danske natur. Med enkelte undtagelser (kildeørred og fjeldørred, der dog begge udsættes i put and take søer) kan man forvente, at træffe alle disse arter i vore søer

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christian Skov, Søren Berg: Søernes fiskearter i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 16. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=498290

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk