Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dyriske svampe

Oprindelig forfatter KSJe

 Figur 21-21. De dyriske svampe er sammenhængende kolonier af utallige enkeltindivider, som kan deles om et kanalsystem, der gennemvæver kolonien og transporterer ilt og føde. Visse arter er som den viste grønne pga. symbiose med encellede grønalger. A) På flydende gren, B) nærbillede på bunden.

Figur 21-21. De dyriske svampe er sammenhængende kolonier af utallige enkeltindivider, som kan deles om et kanalsystem, der gennemvæver kolonien og transporterer ilt og føde. Visse arter er som den viste grønne pga. symbiose med encellede grønalger. A) På flydende gren, B) nærbillede på bunden.

I visse skovdamme kan muslingernes rolle være overtaget af dyriske svampe, som dog filtrerer mindre effektivt end muslingerne. I lavvandede damme kan sådanne filtratorer på bunden selvfølgelig have en ekstra stor rolle, fordi det lille vandvolumen betyder, at en meget stor procentdel af vandet alligevel dagligt passerer igennem dyrene.

I lys kan der ske noget ganske specielt hos ferskvandssvampen Spongilla lacustris. Den kan udvikle symbiose med den mikroskopisk lille grønalge Chlorella. Det er hverken en obligat eller særlig specifik symbiose. Ferskvandssvampen kan nemlig også findes i en grå form helt uden algesymbionter (figur 21-21). Man kan også møde andre algesymbionter i svampen end Chlorella, f.eks. Desmodesmus. Det er ikke undersøgt, om svampen og algen overfører stoffer til hinanden og gensidigt begunstiger hinanden, eller om de bare passivt bor sammen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kaj Sand Jensen: Dyriske svampe i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 22. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=498324

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk