Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Biologiske samspil i søer

Oprindelig forfatter KSJe

 Haletudse æder af aborreæg.

Haletudse æder af aborreæg.

Samspillene mellem søers dyr og planter er utallige og kan virke i forskellige retninger. Flere planktonalger leverer eksempelvis mere føde til dyreplanktonet, som derfor kan blive mere talrigt. Men ekstraordinært meget dyreplankton kan også æde så meget af planktonalgerne, at disse og dermed dyreplanktonets føde forsvinder.

Som i vandløb (se Biologiske samspil i vandløb) er både fysisk-kemiske og biologiske samspil af betydning for, hvordan en given søs biologiske tilstand er. Altså for, hvilke dyre- og plantearter der findes i den, og hvor talrige de enkelte arter er.

Helt frem til 1960 var forskerne meget optaget af at opdele søerne i forskellige typer med hensyn til klarhed, vandplantesammensætning og søbundsstruktur. Man beskæftigede sig ikke så meget med, hvilke forhold der lå bag forskellene. Det ændrede sig i perioden frem til ca. 1985, hvor bestræbelserne på at kunne forudsige, hvordan søernes tilstand ville reagere på tilførsel af næringssalte fra f.eks. spildevand, kom i fokus. Den tiltagende forurening var en vigtig spore til dette fokusskifte. Hovedsynspunktet var, at søernes tilstand var bestemt af vandets fysik og kemi.

Annonce

Fra 1985 og frem til 2000 skiftede interessen igen, idet man nu også inddrog de biologiske samspil i forståelsen af, hvad der afgør en søs biologiske tilstand. Disse samspil går som beskrevet i kapitlet Biologiske samspil i vandløb i grove træk ud på, hvilke arter der kontrollerede hvilke, eller med andre ord hvilke arter der øver afgørende indflydelse på andre arters bestandsstørrelse og bestandssammensætning.

Der var dog stadig mange, som anså de fysisk-kemiske forhold for at være afgørende. Disse forskere insisterede på, at tilførslen af næringssalte altovervejende dikterede søernes tilstand, mens dyrene blot fulgte med og ændrede sig i takt med næringsbetingelserne, mens den første gruppe dels understregede dyrenes selvstændige betydning dels plæderede for, at der foregik pludselige skift i fødekæderne, som forplantede sig fra fiskene til planteplanktonet.

Godt 10 år senere vendte billedet igen. Det ser nu ud, som om søernes biologiske tilstand i altovervejende grad dikteres af næringsforholdene, som er bestemt af tilførslen udefra og af søernes areal og dybde. Det kan også udtrykkes på den måde, at resultatet af de biologiske samspil ser ud til at afhænge af vandets næringsindhold.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kaj Sand Jensen: Biologiske samspil i søer i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 18. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=498304

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk