„Mit livsværk, mit hjertebarn“, kaldte godsejer Axel Olufsen udtørringen af Filsø. „En ødelæggelse af naturværdier, som vi ikke har mage til andet steds i landet“, lød det fra medlem af Danmarks Naturfredningsforenings videnskabelige udvalg, dr.phil. Poul Jespersen (figur 23-1).
Enestående landvinding eller national katastrofe – det var de to modstridende vurderinger af den endegyldige afvanding af Danmarks næststørste sø i 1940’erne. Et projekt fyldt med stridigheder, rænkespil og magtmisbrug, som så mange andre afvandingsprojekter ud over landet. Uden generøs statsstøtte ville de store projekter aldrig være rentable. I sin bog „Det Tabte Land“ om alle landvindingsprojekterne i historisk tid nævner Kjeld Hansen, at det eneste projekt efter 1940, der ikke modtog de rundhåndede statslige tilskud fra Statens Landvæsensudvalg – to tredjedele af anlægsudgifterne og rentefrie lån til resten i mange år – var inddæmningerne ved Mariager Fjord. Det var den egensindige modstandsmand Flemming Junckers projekter på Overgård ved Mariager Fjord, som blev gennemført uden støtte. Juncker ville selv, men han magtede det ikke. Han endte med at gå fallit netop på grund af inddæmningsprojekternes elendige økonomi.
Tilbage til kæmpesøen lige bag klitrækken i Vestjylland med de mange sjældne planter og det enestående fugleliv. Filsø blev ved den første afvanding i 1852 reduceret i areal fra ca. 2000 ha til 750 ha. I perioden 1941-1950 blev resten udtørret og kultiveret, bortset fra 45 ha (Fidde Sø), hvor bunden var helt uegnet til dyrkning. Fra 1990 blev der drevet industriel svineproduktion på arealet, indtil det i 2010 blev købt af Aage V. Jensen Naturfond med henblik på atter at blive til sø og natur med fuld adgang for offentligheden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.