Miljøfaktorer, målbare forhold i omgivelserne, der påvirker og styrer de levende organismers trivsel og adfærd. I den økologiske videnskab taler man om abiotiske miljøfaktorer, fx temperatur og koncentration af næringssalte, og om biotiske miljøfaktorer, fx rovdyr og fødekonkurrenter.

Hver art har sine særlige krav til miljøfaktorerne. Nogle kan kun leve i ferskvand, andre kun i saltvand. Enkelte arter, fx ål og laks, kan skifte mellem saltvand og ferskvand. I det ekstremt koncentrerede saltvand i visse saltsøer lever kun ganske få arter. Nogle arter trives ved lave temperaturer og kan ikke tåle høje temperaturer, og hos andre er det omvendt.

Det er vigtigt at måle miljøfaktorerne i organismernes målestok. Den temperatur, der påvirker os, måles i meterhøjde. For insekter skal temperaturen måles med millimeters interval, og i mikroorganismernes verden skal man ned i hundrededele af millimeter, når man vil måle de relevante miljøfaktorer. De forskellige organismer får opfyldt kravene til miljøfaktorerne dels ved at opsøge de steder, hvor værdierne er passende, dels ved en adfærd, der gør, at de kan beskytte sig mod ugunstige forhold eller søge efter særlig gunstige. Fisk kan fx flygte fra iltsvind og bundvendinger, og visse planktonalger kan flytte sig efter lyset. De fleste organismer lever inden for en ret begrænset spændvidde af en given miljøfaktor. Yderst få kan være aktive i varme kilder, og lige så få kan være aktive ved temperaturer under frysepunktet. Men mange organismer har overlevelsesstadier, der kan klare frost og tørke (se kryobiologi og kryptobiose).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig