Meiofauna er betegnelsen for dyr af størrelsen 0,03-0,5 mm, der lever i bunden i vandmiljøer. Meiofaunaen omfatter talrige mikroskopiske dyreformer såsom Gnathostomulida og korsetdyr, der først blev opdaget i den sidste del af 1900-tallet.

Faktaboks

Etymologi
Ordet meiofauna kommer af græsk meion 'mindre' og fauna.
Også kendt som

meiobenthos

Man skelner mellem den temporære meiofauna, som er larvestadier af større hvirvelløse dyr, hvis ungdomsstadier lever kortere eller længere tid i bunden, og den permanente meiofauna, som er flercellede dyr, der aldrig bliver større og gennemfører hele deres livscyklus i bunden. En speciel meiofauna er den såkaldte interstitielle fauna, som lever i hulrummene mellem sandskorn eller skalgrus.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig