feromoner

Feromoner er kemiske stoffer, som individer af samme art sender signaler til hinanden med, og som udløser et adfærdsmæssigt respons hos modtageren. Feromoner er ofte ret simple organiske forbindelser, som ligner hormoner, bl.a. ved at være virksomme i uhyre små mængder; hormoner virker dog kun inden for et individ, i modsætning til feromoner som virker mellem individer, hvorfor de nogle gange betegnes "ecto-hormoner". Feromoner afgives ofte fra kirtler og påvirker et sanseorgan hos modtageren. Det er en vidt udbredt meddelelsesform.

Hvis et individ i en stime af elritser får en rift i huden, flygter hele stimen væk fra den sårede fisk. Den har udskilt et "alarmstof" fra særlige celler i huden, der blev revet i stykker. Her virker feromonet altså som et advarselssignal, som giver de andre i stimen det budskab, at der er fare på færde. Tilsvarende udskilles alarmferomon af bladlus, der angribes af fx en mariehøne, hvor signalstoffet får de øvrige bladlus i kolonien til at flygte.

Feromoner kan have funktion i forplantningen; disse kønsferomoner er også blevet kaldt "sexlokkestoffer". Et af de første stoffer, der blev karakteriseret, er bombykol, som hunner af silkesommerfuglen (Bombyx mori) udsender for at tiltrække hanner. Kønsferomonerne påvirker sanseorganer i sommerfuglehannernes fjerformede følehorn, og stofferne kan lokke over kilometerlange afstande. Kønsferomoner er den generelle kommunikationsform i forbindelse med forplantningen hos sommerfugle, biller og mange andre insektgrupper.

Honningbier har et system af signaler fra feromoner, som får bierne til at opføre sig på en bestemt måde. Når en bi stikker brodden med modhager i en fjende, bliver den bageste del af biens krop revet af, når bien flyver væk. Heri er ikke kun giftblæren, som pumper gift ind i offeret; der er også kirtler, som spreder et feromon, der får andre bier til at angribe det samme sted. Når en arbejderbi dør i boet, udskiller den et feromon, som får de andre bier til at fjerne den fra boet. Drypper man dette feromon på en levende bi, bliver den opfattet som død og ender uden for boet. Bidronningen udskiller feromoner, som andre bier får på sig og bringer rundt i boet. Det er et signal om, at dronningen stadig er aktiv.

Feromoner kan have orienteringsfunktion; fx er det feromoner, der leder myrer den rigtige vej til og fra tuen. Pattedyr bruger feromoner til at mærke territorier af med, fx hundes urinering.

Det er ikke kun dyr, som afgiver feromoner. Blæretang formerer sig kønnet ved at sende hanlige og hunlige gameter ud i vandet. Når en hunlig gamet sætter sig fast, udskiller den et feromon, som får de hanlige til at svømme i den rigtige retning.

Syntetiske feromoner finder udbredt anvendelse til overvågning og bekæmpelse af insekter, der optræder som skadedyr i land-, have- og skovbrug.