Fridays for Future demo.
Især de yngre generationer demonstrerer for deres og fremtidige generationers rettigheder og muligheder - her til en Fridays For Future klimademonstration med Greta Thunberg. Demonstrationen fandt sted i Stockholm i februar 2020 og var en af mange lignende demonstrationer verden over.
Fridays for Future demo.
Af /Reuters/Ritzau Scanpix.

Bæredygtig udvikling er et begreb, der udtrykker samfundets ønske om fortsat fremgang i menneskenes velstand nu og for fremtidige generationer. Bæredygtig udvikling har således mennesker og samfundets tilstand ved sin kerne.

Faktaboks

Også kendt som

bæredygtighed

En udvikling i menneskenes velstand er forbundet med et forbrug af Jordens begrænsede ressourcer, så bæredygtig udvikling handler derfor både om menneskets udnyttelse og fordeling af ressourcerne og om beskyttelse af Jordens natur og miljø.

Brundtlandrapporten

Drivhusgasser.
Gas og røg over et kulkraftværk i Gelsenkirchen, Tyskland, i 2009.
Drivhusgasser.
Af /AP/Ritzau Scanpix.

Siden Brundtlandrapporten, Vores Fælles Fremtid, 1987, har der været fokus på bæredygtig udvikling som en samfundsmæssig udfordring, dvs. at det ikke er givet, at samfundsudviklingen, som vi kender den, bare kan fortsætte i en uendelighed. Brundtlandrapporten var skelsættende, idet den understregede, at bæredygtig udvikling består af mere end blot økonomisk udvikling. Den indeholder også en miljømæssig og en social komponent. Eller med andre ord at en bæredygtig udvikling ikke er mulig, hvis det sker med for store omkostninger for en del af Jordens befolkning eller miljøet.

Centralt i Brundtlandrapportens definition af bæredygtighed og derved kravene til en bæredygtig udvikling er, at nutidige generationer ikke må anvende Jordens ressourcer på en måde, der kommer til at forringe fremtidige generationers muligheder for at imødekomme deres behov, dvs. at fremtidige generationer har en ret til Jordens ressourcer, der skal respekteres. Derfor henviser mange i dag til konceptet ”intergenerational equity” (retfærdighed mellem generationerne) som det anvendtes i Brundtlandrapporten, i forbindelse med klimaforandringer, da det menes, at de historiske og nutidige menneskelige udledninger af drivhusgasser har potentiale til væsentligt at forringe levevilkårene for fremtidige generationer. Bæredygtig udvikling kræver således, at efterspørgslen af Jordens ressourcer ikke overstiger dens udbud.

Økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed

Hvedemark ved Helgenæs på Djursland.

Hvede er kun en af mange afgrøder, der bliver dyrket for at tillfredsstille menneskenes behov for mad. På verdensplan dækker landbrug et stadigt større areal, hvilket levner mindre plads til den vilde natur.

Hvedemark ved Helgenæs på Djursland.
Af /Ritzau Scanpix.

I perioden efter udgivelsen af Brundtlandrapporten opstod der en tendens til at tale om tre forskellige former for bæredygtighed: den økonomiske, den sociale og den miljømæssige. I dag er der dog en voksende erkendelse af, at man ikke kan tale om former for eller typer af bæredygtighed, idet bæredygtig udvikling kræver, at der tages højde for alle tre komponenter samtidigt.

Den sociale bæredygtighedskomponent handler om opfyldelse af basale menneskelige behov samt respekt for menneskerettigheder. Fokus i denne komponent kan således siges at handle primært om menneskenes forhold til hinanden. Miljømæssig bæredygtighed på den anden side handler om menneskenes forhold til verden omkring dem, altså om forholdet til naturen og miljøet.

Da Brundtlandrapporten identificerede en miljømæssig komponent til bæredygtighed i 1987, var videnskaben ikke i stand til at kvantificere, hvad komponenten bestod af. Derfor nøjedes rapportens forfattere med at skrive, at menneskenes brug af Jordens ressourcer ikke må underminere livsgrundlaget for mennesker nu eller i fremtiden. I dag er forskerne kommet meget tættere på en kvantificering af den miljømæssige bæredygtighedskomponent. En helt ny forskningsgren Earth System Science er opstået i perioden efter udgivelsen af Brundtlandrapporten. Forskningsgrenen fokuserer blandt andet på at opnå en bedre forståelse af, hvordan menneskenes aktiviteter påvirker Jorden, samt Jordens evne til at understøtte menneskenes udvikling.

Jordens ressourcer

Sildefiskeri.
Sildefiskeri i Norge. 320 ton sild skal pumpes ind i lastetankene på kutteren Havskjør.
Sildefiskeri.
Af /Ritzau Scanpix.
Jordopgang.
Jordopgang set fra Apollo 8 den 24. december 1968.
Af /NASA.

Hovedparten af det, man anser som udvikling i samfundet, er forbundet med et øget forbrug af Jordens ressourcer. Adgang til fødevarer fx kræver omdannelse af habitater, som den vilde natur er afhængig af, til landbrugsmarker, eller fangst af fisk, vildt og andet fra naturen. Adgang til energi har siden det 1800-tallet primært været baseret på forbrug af fossile brændsler, dvs. kul, olie og gas, hvoraf Jorden kun indeholder en begrænset mængde. Udfordringer omkring klimaforandringer udspringer fra overforbrug af en anden type ressource, nemlig de ”tjenester”, som Jorden udfører, og som understøtter menneskenes udvikling. I forhold til klimaforandring er den tjeneste, der refereres til, atmosfærens kapacitet til at lagre det drivhusgasaffald, der produceres i forbindelse med menneskenes forbrug af fossile brændsler, uden at Jordens klima ændrer sig. Forøgelse af menneskenes velstand er således forbundet med forbrug af Jordens ressourcer, hvor disse i sagens natur er begrænsede.

I indledningen af Brundtlandrapporten refereres der til de billeder af Jorden, der blev taget af astronauter på Apollomissionen i midten af 1900-tallet, med en bemærkning om, at de måske vil ændre menneskenes forståelse af deres plads i universet i en lige så høj grad, som den blev ændret dengang, man opdagede, at Jorden drejer omkring Solen og ikke omvendt. Billederne viser tydeligt, at Jorden er isoleret i rummet, og at de ressourcer, som Jorden indeholder, derfor må være begrænsede.

Ikke længe efter at disse billeder blev offentliggjort, udkom Grænser for Vækst (1972), der rapporterede et studie, der indeholdt forudsigelser om global udvikling i lyset af begrænsede ressourcer. Studiet skabte megen opmærksomhed. Det mødte i visse dele af samfundet stærk kritik, og det er stadig den dag i dag genstand for samfundsdebat.

Internationale forskningsprogrammer

Landmand i Mali.
En landmand i Mali er begyndt at så i den tørre jord og håber, at regnen kommer og redder høsten. Hvis ikke, er det katastrofalt for ham og hans families overlevelse. Klimaforandringerne i Mali er meget tydelige, og befolkningen oplever, hvordan ressourcerne bliver færre på grund af ørkenspredning, tørke, mindre vand generelt, men også pludselige oversvømmelser og et generelt ustabilt vejrsystem.
Landmand i Mali.
Af /Ritzau Scanpix.

I 1980’erne og 1990’erne blev flere internationale forskningsprogrammer etableret, der havde til formål at øge forståelsen af de processer, der bidrager til etablering af Jordens overordnede klima- og miljøtilstand, og især hvordan menneskelige aktiviteter påvirker disse. Som eksempler kan nævnes World Climate Research Program (WCRP, 1980), International Biosphere-Geosphere Program (1986), Diversitas (med fokus på biodiversitet, 1991) og International Human Dimensions Program (IHDP, 1996). Resultaterne fra disse og andre programmer dannede udgangspunkt for udviklingen af Earth System Science, og bidrog til udvikling af rammer for politiske diskussioner med fokus på menneskenes interaktioner med Jordens klima.

I 1988 blev Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) etableret af World Meterological Organisation (WMO) og FN’s Miljøprogram (United Nations Environmental Program, UNEP), dvs. de samme to organisationer, der havde oprettet WCRP. IPCC blev senere lagt ind under FN’s Klimakonvention (United Nations Framework Convention on Climate Change, UNFCCC) da den blev oprettet på FN’s ”Earth Summit”, der fandt sted i Rio de Janeiro i 1992. På det samme møde i Rio blev FN’s Biodiversitetskonvention samt FN’s konvention for bekæmpelse af ørkenspredning vedtaget. Disse FN-aftaler har alle sammen fokus på menneskelige aktiviteters påvirkning af processer, der er vigtige for den globale miljøudvikling.

Menneskenes tidsalder

Den forskning, der gennemførtes i forbindelse med de internationale forskningsprogrammer i slutningen af 1900-tallet, bidrog også til en voksende erkendelse i civilsamfundet af menneskenes påvirkning af de globale miljøforhold. Begrebet Antropocæn eller ”menneskenes tidsalder” blev født på et IGBP-møde i Mexico i 2000 og blev hurtigt optaget i medier og populærvidenskabelige artikler. I 2004 udkom en bog med opsummerede resultater fra IGBP-forskningen. Den viste flere grafer, der viste udviklingen siden den industrielle revolution for flere parametre, der beskriver udviklingen i det menneskelige samfund, herunder befolkningstallet, omdannelse af naturarealer til landbrugsjord, brug af ferskvand, investering i udlandet og antal af McDonalds restauranter (som et udtryk for globalisering). Disse blev sat over for grafer, der viste udviklingen i den samme periode for flere globale miljøindikatorer: koncentrationer af drivhusgasser i atmosfæren, omfang af ozonhullet (se ozonlaget) fangst af fritlevende marine fisk, tabet af biodiversitet osv.

De to sæt grafer ligner hinanden, dvs. at udvikling i miljøindikatorerne afspejler udvikling i det menneskelige samfund. Alle starter med en gradvis stigning, men omkring 1950 begynder de at stige nærmest eksponentielt. Den store acceleration, der ses i graferne efter 1950, har givet anledning til øgenavnet ”Store Accelerationskurver” (”Great Acceleration Graphs”). Grafernes pædagogiske fremstilling af forbindelsen mellem menneskelige aktiviteter og Jordens overordnede miljøudvikling har været et vigtigt redskab i formidling af de miljømæssige udfordringer forbundet med bæredygtig udvikling til den brede befolkning. Begrebet planetære grænser (planetary boundaries), hvor det tilstræbes at identificere, hvor stor den menneskelige påvirkning af planetære processer som klima og tabet af biodiversitet kan blive, før man risikerer radikale ændringer af Jordens overordnede miljøforhold, har ligeledes mødt genklang såvel i civilsamfundet som hos videnskabsfolk.

Store accelerationsgrafer.
Den store acceleration med samfundets socioøkonomiske tendenser og Jordens systemtendenser. Graferne er gengivet med tilladelse fra Owen Gaffney, International Geosphere Biosphere Programme.
Store accelerationsgrafer.
Af .

FN’s rolle

Skoleklasse i Ghana 2007.
Mange børn rundt om i verden er afskåret fra muligheder for at gå i skole og få en uddannelse. En udfordring FN tager op med blandt andet verdensmålene. Disse børn fra Ghana er dog heldigere.
Skoleklasse i Ghana 2007.
Af /Ritzau Scanpix.

Hvor etablerede nationale og regionale myndigheder kan tage sig af forvaltningen af lokale miljøforhold, er der ikke en oplagt myndighed, der kan tage sig af menneskenes påvirkning af globale miljøforhold. I mangel af en sådan myndighed spiller FN en vigtig rolle i søgen efter at opnå en global bæredygtig udvikling. FN’s medlemslande har, som noteret ovenfor, vedtaget flere aftaler rettet mod forvaltningen af menneskenes påvirkning af det globale miljø. Montreal protokollen, f.eks., som blev vedtaget allerede i 1987, regulerer udslippet af næsten 100 forskellige kemikalier, der er kendt for at bidrage til nedbrydning af Jordens ozonlag. Det er også i FN regi, at Parisaftalen blev vedtaget i 2015. Den sætter et mål om at begrænse menneskeskabt global opvarmning til mellem 1,5 og 2o C i forhold til den globale gennemsnitlige temperatur lige inden den industrielle revolution. Ligeledes har FN’s medlemslande vedtaget målsætninger om at standse tilbagegangen i Jordens biodiversitet.

Foruden aftaler, der retter sig mod specifikke miljøudfordringer, bliver der i FN vedtaget målsætninger, der direkte vedrører samfundsudviklingen. I 2000 fx, vedtog FN årtusindudviklingsmålene (Millennium Development Goals), hvor målsætningen var, at de skulle indfries inden 2015. Seks af de i alt otte årtusindudviklingsmål fokuserede på mennesker og adresserede deres forhold, dvs. fattigdom, sult, uddannelse, kvinders rettigheder, børnedødelighed og sundhed. De sidste to udviklingsmål omhandlede miljøet og etablering af et globalt partnerskab for udvikling. Om end de ikke alle sammen blev indfriet, så verden store fremskridt inden for disse områder i perioden, hvor årtusindudviklingsmålene var gældende.

Verdensmålene

I 2015 vedtog FN’s medlemslande Agenda 2030 som opfølgning på årtusindudviklingsmålene. Agenda 2030 er endnu en aftale om udvikling, hvortil der er knyttet mål, men denne gang er disse mål rettet direkte mod bæredygtig udvikling. Verdensmålsætningerne for bæredygtig udvikling, verdensmålene (Sustainable Development Goals), som er en del af Agenda 2030, består af 17 mål, der søges indfriet inden 2030.

Danskeren Mogens Lykketoft var formand for FN’s Generalforsamling, da verdensmålene blev vedtaget. Med verdensmålene er både de sociale, miljømæssige og økonomiske komponenter af bæredygtig udvikling bragt ind i en enkelt ramme. At de kommer i samme ramme gør, at det ikke kun er de enkelte mål, der kommer i fokus, men også og måske især deres indbyrdes interaktioner. Verdensmålene blev udviklet efter bred høring i civilsamfundet og erhvervslivet, og har måske derfor nydt større genkendelse og opbakning i samfundet generelt end tilfældet var for årtusindudviklingsmålene. Status for de forskellige mål i 2019 var, at flere, der vedrører forhold for menneskene, herunder børnedødelighed, adgang til uddannelse, samt at de mest underernærede får adgang til mad, er på sporet til at blive indfriet inden 2030. På den anden side går udviklingen i de indikatorer, der anvendes til at følge de mål, der vedrører miljøet (klima og biodiversitet), antal af overvægtige og ulighed blandt mennesker i den forkerte retning.

FN's verdensmål for en bæredygtig udvikling.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer (1)

skrev Mette Thobo-Carlsen

Jeg er nysgerrig på at forstå begrebet kulturel bæredygtighed. Jeg har hørt det omtalt som den 4 søjle eller dimension af bæredygtighedsbegrebet. Hvad forstår du ved kulturel bæredygtighed eller kultur som bæredygtighed?

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig