Gravehvepse

Stor sandhveps (Podalonia hirsuta) bliver 18-27 mm lang og er Danmarks største gravehveps. Reden udgraves, efter at en stor sommerfuglelarve er fundet som bytte. Argogorytes mystaceus bygger reder i jorden. Rederne har flere sidestillede larvekamre. Larvefoderet er skumcikader. Almindelig sandhveps (Ammophila sabulosa) bliver 15-25 mm lang og er den næststørste art i Danmark. Den træffes ofte i kystnære egne. Reden udgraves før opsøgning af byttet, som er sommerfuglelarver. Sandknudehvepsen (Cerceris arenaria) benytter større arter af snudebiller som bytte. Flere individer kan have reder nær hinanden og danne en koloni. Biulven (Philanthus triangulum) indsamler honningbier, der lammes og benyttes som larvefoder. Den er sjælden i Danmark. Bembix rostrata indsamler fluer som larvefoder. Larverne får nye, friske portioner af fluer under deres opvækst.

Gravehvepse
Af .

Gravehvepse er en familie af årevingede insekter med hvepsetalje og bredt hoved, oftest ubehårede og sorte med gule eller røde tegninger på bagkroppen. Hunnerne har i bagenden en giftbrod, og forbenene har kraftige torne, der gør dem egnede som graveredskaber.

Faktaboks

Også kendt som

Sphecidae

Man kender ca. 9.000 arter i verden, heraf ca. 125 i Danmark. De danske arter er 3-27 mm lange. Gravehvepse har en højtudviklet og kompliceret adfærd, og de har derfor været studeret indgående af forskere gennem hele 1900-tallet.

Levevis

Gravehvepse lever enligt. Mange arters hunner bygger deres reder i jorden, hvor de udgraver gange og redekamre. Nogle arter benytter hule plantestængler eller huller i råddent træ som rede. Flere arter bygger således reder i stråtage. Hunnerne indsamler andre insekter eller edderkopper, som de lammer med deres giftbrod og anbringer som larvefoder i deres rede.

Når tilstrækkeligt foder til ét afkom er indsamlet, lægges et æg i redekammeret, som derpå forsegles med en prop af sand eller ler. Herefter indsamler hunnen foderdyr til et nyt redekammer. Nogle arter behøver kun én stor sommerfuglelarve pr. afkom, mens andre må indsamle 20-30 små insekter, fx bladlus, pr. afkom.

Når ægget efter nogle dage klækkes, begynder den nyklækkede larve at æde de lammede insekter eller edderkopper; dette tager én til et par uger afhængigt af gravehvepsearten. Foderdyrene kan holde sig friske i flere uger, fordi de ikke er dræbt, men kun lammet og derfor stadig levende.

Gravehvepse er specialister

Gravehvepse er højtudviklede specialister. Hver art er karakteriseret ved kun at indsamle foderdyr fra én bestemt gruppe (ofte en familie) af insekter eller edderkopper samt ved sin specielle redebygningsteknik. Biulven (Philanthus triangulum) indfanger således udelukkende honningbier som foder til afkommet. Rederne, der bygges i sandjord, består af op til 1 m lange gange med tværstillede kamre. Biulven fanger også bier med det formål at æde nektar, som den presser ud af en bi efter at have bidt dens hoved af.

Gravehvepselarven

Gravehvepselarven er en bleg, lemmeløs maddike. Efter at have ædt foderdyrene og afgivet sine ekskrementer spinder larven en kokon, hvori den overvintrer inde i redekammeret. De fleste arter har kun én generation om året, og en hun får ca. 20-30 afkom. Forpupning og forvandling til voksent insekt sker det følgende forår.

Gravehvepsens levesteder

Gravehvepse er sol- og varmeelskende og træffes i Danmark især på tørre sandbakker og i klit- og hedeområder, hvor de er aktive i varmt vejr. De voksne ernærer sig kun af nektar. Gravehvepse er ikke aggressive over for mennesker, sådan som de sociale bier og gedehamse. Giftbrodden og giften er primært beregnet på at lamme de indsamlede foderdyr.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig