Sociale gedehamse. Øverst tv.: Rød gedehams (Vespula rufa) er almindelig i skove, hvor den bygger sit bo i hulrum i jorden. I midten: hoved af skovgedehams (Dolichovespula sylvestris); hovedets tegninger adskiller den fra almindelig gedehams, hvis hoved ses derunder. Skovgedehams bygger sit bo på grene. Th.: Almindelig gedehams (Vespula vulgaris) er meget almindelig i skov, krat og ved huse. Den bygger sit bo i huse eller i jorden. Nederst: Stor gedehams (Vespa crabro) er Danmarks største art. Dronningen bliver op til 38 mm lang. Den bygger oftest sit bo i hule træer.

.

Gedehamse er en familie af årevingede insekter med to underfamilier af hvepse: de enlige gedehamse, Eumeninae, og de sociale gedehamse, Vespinae. Sidstnævnte familie omfatter de velkendte sort- og gulstribede insekter, der i daglig tale blot kaldes hvepse.

Faktaboks

Etymologi
1. led af kommer af ged, pga. følehornenes lighed med gedehorn, 2. led af usikker oprindelse.
Også kendt som

Vespidae

Arter

Man kender ca. 600 arter af enlige gedehamse og ca. 100 arter af sociale gedehamse, hvoraf henholdsvis ca. 20 og 9 arter forekommer i Danmark. De danske arter har ofte længder på 8-20 mm, men dronninger hos stor gedehams (Vespa crabro) kan dog blive 38 mm lange. Langt de fleste gedehamsearter findes i troperne.

Udseende

Gedehamse har hvepsetalje, er sparsomt behårede og ofte sorte med gule eller brune tegninger. Vingerne er i hvile foldede på langs i modsætning til andre årevingede insekter. Øjnene er oftest halvmåneformede eller med dyb indbugtning ud for antennernes rod. Antennerne er knæbøjede og fortykkede mod spidsen. Hunnerne har i bagenden en giftbrod, der hos de sociale gedehamse benyttes ved forsvar af det fælles bo.

Levevis

Almindelig gedehams (Vespula vulgaris).

.

Stor gedehams (Vespa crabro).

.

Brod af stor gedehams (Vespa crabo).

.

De enlige gedehamse har en levevis, der minder meget om gravehvepsenes. Hunnerne hos nogle arter bygger reder af ler eller mudder, mens de hos andre graver gange i sand eller ler eller benytter hule plantestængler som rede. Sommerfugle-, bladhvepse- eller bladbillelarver indsamles som larvefoder. Inden de anbringes i reden, lammes de, idet hunnen stikker dem med sin giftbrod. Blandt de mere bemærkelsesværdige arter er pottemagerhvepsen (Eumenes pedunculatus), som bygger krukkeformede reder til larverne.

De sociale gedehamse danner små eller større samfund, hvor en frugtbar hun, dronningen, lægger æggene, mens sterile hunner fungerer som arbejdere. Den normale livscyklus for danske arter af sociale gedehamse begynder med, at en befrugtet hun efter overvintringen anlægger en lille rede. Denne består af papir, som gedehamsen har fremstillet af afgnavede træspåner blandet med spyt. Reden indeholder et antal larvekamre, hvori der lægges ét æg i hvert. Larverne fodres af hunnen med grundigt tyggede insekter eller kød fra ådsler. Det første kuld består af sterile hunner, arbejdere, som udbygger den fælles rede og fodrer larverne, mens den frugtbare dronning fortsætter med udelukkende at lægge æg i nyanlagte larvekamre. Rederne, kaldet hvepseboer, vokser således i størrelse og antal beboere gennem sæsonen. Sidst på sommeren bliver en del af larverne til frugtbare hunner, dvs. fremtidige dronninger, eller til hanner. De forlader reden, og efter parring dør hannerne, mens hunnerne overvintrer på beskyttede steder.

Det typiske hvepsebo hænger i en kort stilk og er yderst dækket af papirlignende lag, som danner en kuppel. Nederst findes en åbning, hvorigennem gedehamsene kan passere. Indeni findes én eller flere tværstillede plader bestående af lodrette, sekskantede larvekamre eller celler. Hos mange gedehamsearter kan redens beboere nå op på flere tusinde individer. Reden forsvares ivrigt af arbejderne — mere aggressivt jo flere beboere reden har, og jo nærmere fredsforstyrreren er ved reden. Den gift, som de forsvarende arbejdere ved deres stik sprøjter ind i ubudne gæster, medfører smerte og nogen hævelse og kan være farlig for mennesker, der er overfølsomme.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig