Frugttræbladhvepsen (Caliroa cerasi).

.

Bladhvepse er en overfamilie af hvepselignende årevingede insekter. Larverne forveksles ofte med sommerfuglelarver. Der kendes ca. 8.400 arter.

Faktaboks

Også kendt som

Tenthredinoidea

Udseende og levevis

De voksne bladhvepse er ret plumpe; de har en bred forbindelse mellem bryst og bagkrop i modsætning til "hvepsetaljen" hos fx bier og gedehamse. Vingerne er klare med et veludviklet ribbenet. Hunnen har en savtakket læggebrod, hvormed den skærer lommer i plantevæv, som den lægger sine æg i. Hos fyrrebladhvepsene (Diprionidae) har hannen kraftige, fjerformede følehorn. De voksne bladhvepse lever især af nektar og pollen; visse arter er rovdyr og lever af andre insekter.

En typisk bladhvepselarve er stærkt farvet og ligner en sommerfuglelarve. Den kendes på, at den har et stort, sort øje på hver side af hovedet og på, at den på bagkroppen har seks-ti par gangvorter i modsætning til sommerfuglelarvens højst fem par. Nogle bladhvepselarver er dækket af et tykt lag slim, der giver dem lighed med snegle. Larverne ernærer sig af plantevæv og findes på løv- og nåletræer, buske og urter; de fleste lever frit på bladene. Oftest begnaves bladene fra kanten, eller de skeletteres, så kun ribberne står tilbage. Visse arters larver udvikler sig inde i plantevæv, hvor de danner galler, fx Pontania-arter på blade af pil.

Mange bladhvepselarver lever selskabeligt og ses derfor i iøjnefaldende mængder på planterne. Flere af disse udviser en ejendommelig forsvarspositur: De griber med benene fat om bladkanten, løfter bagkroppen ud i luften og bevæger den frem og tilbage. Andre arter indeholder giftige stoffer. Hos Danmarks største art, stor bladhveps (Cimbex femoratus), sprøjter larven ved forstyrrelse gulgrøn blodvæske ud gennem siderne.

Skadedyr

Mange arter er alvorlige skadedyr i skov-, land- og havebrug. Lille granbladhveps (Pristiphora abietina) afnåler årsskuddene på gran. Almindelig er rød fyrrehveps (Neodiprion sertifer), hvis angreb efterlader fyrretræer helt nøgne med undtagelse af de yngste skud. De sneglelignende larver af frugttræbladhvepsen (Caliroa cerasi) skeletterer blade af bl.a. kirsebær og pære. Blommehvepsens larve (Hoplocampa minuta) lever i blommernes frugtkød; dens angreb kendes på klæbrige saftdråber på umodne blommer, der falder til jorden før tiden.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig