Faktaboks

Hans Hvass

Hans Vilhelm Saxild Hvass

Født
15. februar 1902
Død
4. marts 1990

Hans Hvass var en dansk zoolog og forfatter. Ved siden af gerningen som adjunkt og lektor ved Frederiksberg Gymnasium 1932-1969 dyrkede og videregav Hvass gennem et langt liv en levende interesse for og kundskab om dyr.

Foruden talrige radioforedrag og avisartikler har han skrevet over 30 bøger, flere med illustrationer af bl.a. Sikker Hansen og Johannes Larsen. Håndbogen Fugle i farver er kommet i oplag på næsten en halv million. Han redigerede også flere samleværker og var aktiv i danske og internationale dyreværnsorganisationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig