Faktaboks

Bent Jørgensen
Født
19. september 1933

Bent Jørgensen, f. 19.9.1933, dansk zoolog. Optændt af en brændende interesse for zoologiske haver påbegyndte han som 17-årig postelev i Rønne udgivelsen af det duplikerede International Zoo News (nu udgives tidsskriftet i England). Han blev cand.mag. i zoologi i 1965 og ansattes samme år ved Zoologisk Museum som leder af opbygningen af udstillingerne efter økologiske principper og med moderne teknik.

Som direktør for Zoologisk Have 1979-94 forestod Bent Jørgensen med dygtighed og idérigdom en gennemgribende fornyelse, bl.a. børnezoo, abejungle og tropehus, samt præsentation af dyrene i henhold til geografisk forekomst.

Gennem talrige artikler og mere end en snes bøger for børn og voksne samt i radio og tv har han fået vide kredse i tale. Særlig væsentlige bøger er Opfindsomhed i dyreverdenen (1966, oversat til svensk, tysk og hollandsk), Efterskrift på væggen (1995) og Dyret i dit spejl (2003).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig