Faktaboks

Alfred Edmund Brehm
Født
1829
Død
1884

Alfred Edmund Brehm var en tysk zoolog. Som søn af den kendte ornitolog Christian Ludwig Brehm (1787-1864) blev den unge Brehm tidligt vakt for naturhistorien, og allerede som 18-årig berejste han Nordøstafrika — den første af flere videnskabelige rejser.

I 1863 blev han bestyrer af Hamburgs zoologiske have, og 1867 grundlagde han Berlin-akvariet (åbnet 1869). Hans hovedværk er det berømte Illustriertes Tierleben i ti bind (1864-69), med talrige senere udgaver. Første danske folkeudgaver kom 1871 (fugle), 1881 (pattedyr) og 1879 (øvrige dyr); senere udgaver er Dyrenes Liv (1907 og 1927-29, 3 bd.) samt Den lille Brehm (1936).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig