Galmyg er en familie af myg. Med ca. 3000 arter beskrevet på verdensbasis er galmyg den artsrigeste myggefamilie. Den danske galmyggefauna er dårligt kendt, men omfatter sandsynligvis ca. 600 arter.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Cecidomyiidae
Galmyg er små, spinkle insekter, der ofte er rødlige, orange eller gullige. Kropslængden overstiger sjældent 5 mm, benene er forholdsvis lange og spinkle, vingerne sarte med få længderibber, og følehornene er perlesnorsformede. Larverne er hvidlige, gullige eller rødlige med reduceret hoved. De fleste galmyggearter er knyttet til bestemte værtsplanter, hvor deres larver æder af plantevævet og ofte fremkalder galler, dvs. karakteristiske vækstforandringer hos planter.
Nogle galmyg, fx skulpegalmyg, krusesygegalmyg, hvedegalmyg og saddelgalmyg, kan gøre alvorlig skade på kulturplanter. Andre arters larver er rovdyr, der lever af bladlus, mider o.a. smådyr.
En galmyggeart med rovlevende larver benyttes til biologisk bekæmpelse af bladlus i drivhuse. Bladlusgalmyggene lægger æg i nærheden af bladlusekolonier, hvorpå larverne angriber og udsuger bladlusene. Mange galmyggearters larver er knyttet til dødt plantemateriale i jorden, under bark o.l. Antageligt lever de især af svampehyfer. Hos nogle af disse arter optræder en særlig formeringsmåde, hvor larver ved jomfrufødsel (partenogenese) bliver ophav til nye larver (pædogenese). Under gunstige næringsbetingelser for larverne kan denne formeringsmåde opretholdes gennem mange generationer uden produktion af voksne myg.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.