Hestebremsen (Gasterophilus intestinalis) bliver 11-16 mm; den udvoksede larve er 20 mm lang. Fårets næsebremse (fårebremse) (Oestrus ovis) bliver 10-11 mm. Oksebremsen (Hypoderma bovis) bliver 13-14 mm. De voksne bremser ses sjældent i naturen, til trods for at værterne kan være stærkt inficerede. En del af forklaringen er en kort flyvetid, ligesom især oksebremser og hestebremser let kan forveksles med svirrefluer og bier. Hestebremsernes larver lader sig derimod let iagttage i hestens endetarm i forbindelse med afgivelse af hestepærer.

.

Bremser er en gruppe af fluer, som inddeles i tre underfamilier: næse- og svælgbremser (Oestrinae), hudbremser (Hypodermatinae) og hestebremser (Gasterophilinae). Bremsernes larver er snyltere, især på pattedyr. De voksne bremser indtager ikke føde.

Faktaboks

Også kendt som

Oestridae

De blodsugende klæger (Tabanidae) kaldes i folkemunde ofte for bremser, men modsat klægerne suger de voksne bremser ikke blod.

Næse- og svælgbremser

Fårets næsebremse eller fårebremsen (Oestrus ovis) er plump og bredhovedet. Den er levendefødende (lægger ikke æg) og sætter sine larver i næseborene på får og geder. Larverne ernærer sig af sekreter i næse- og bihuler. Fuldvoksne larver nyses ud og forpupper sig i jorden.

Rådyrets svælgbremse (Cephenemyia stimulator) findes i Øst- og Syddanmark. Den er spyfluestor og stærkt behåret. Larverne afsættes under rådyrets næsebor, tilbringer den første vinter i næsehulen og sætter sig senere fast i svælget.

Hudbremser

Hudbremser omfatter bremser, hvis larver lever under huden hos drøvtyggere og gnavere, hvor de danner opsvulmninger, som kaldes verner eller bremsebylder.

Oksebremse (Hypoderma bovis) er tungt bygget og humlebilignende. I juli-august lægger den æg ved basis af hårene på koens bug og lår. De spæde larver borer sig gennem huden og vandrer i løbet af nogle måneder gennem kroppen frem til rygmarvskanalen, senere gennem muskel- og fedtvæv op under ryghuden. Her dannes en verne, hvori larven har lavet et lille åndehul. Forpupning sker i jorden. Oksebremsens flyvetone får kvæget til at bisse. I dag er oksebremsen udryddet i Danmark.

I Grønland er bremser utilsigtet blevet indført med importerede, dyrlægekontrollerede tamrener. Bremserne har spredt sig til bestande af vildrener og er blevet et alvorligt problem. Bremser af slægten Dermatobia volder stor skade på kvæg og mennesker i Central- og Sydamerika.

Hestebremser

Hestebremserne omfatter i Danmark fire arter, heriblandt hestebremsen (Gasterophilus intestinalis). Æggene lægges på hestens ben, og hesten slikker dem i sig. Larverne udvikles i tarmkanalen og afgives med gødningen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig