Fossil af mosdyrkoloni (Tricephalopora sp.) på kiselsvamp. Stammer fra Kridttiden.

.

Mosdyr er en række af kolonidannende smådyr, som findes i alle have og på alle dybder ned til 5.500 m; de er almindelige i danske farvande. Et mindre antal arter er knyttet til brak- eller ferskvand. De er fastsiddende suspensions-ædere, dvs. de filtrerer fødepartikler fra vandet. Det sker vha. en cilieklædt tentakelkrone, lophophor, omkring munden.

Faktaboks

Også kendt som

Bryozoa, bryozoer

Langt de fleste mosdyrkolonier har et skelet af calciumcarbonat i kombination med kitin, men der findes også former uden hårdt skelet. Koloniens enkelte individer, zooider, er sjældent over 1 mm, men de danner et fælles skelet, som kan opnå en betydelig størrelse. Mange bryozoer indeholder komplekse kemiske forsvarsstoffer; fx kan nævnes arten gelatinøst lædermosdyr (Alcyonidium gelatinosum), som ved berøring kan forårsage doggerbankefnat, et hududslæt, der kan plage fiskere.

Systematik

Fossil af mosdyrkoloni (Onychocella sp.) på skrivekridt. Stammer fra Danien.

.

Mosdyr inddeles i tre klasser, og der kendes i alt ca. 25.000 arter, heraf over 4.000 nulevende. Phylactolaemata er en meget lille gruppe af skeletløse, ferskvandslevende mosdyr. De formerer sig hyppigst ukønnet ved at frigive hvileknopper, statoblaster, der er meget modstandsdygtige og derfor også optræder fossilt. Stenolaemata har et kalkskelet af rørformede zooider; gruppen var dominerende fra Ordovicium til Perm (508-245 mio. år), men har nu kun begrænset betydning. Gymnolaemata har kasseformede zooider; en hovedgruppe har uforkalket skelet, mens den anden har et ofte meget komplekst kalkskelet; gruppen har været dominerende siden Sen Kridt, dvs. de seneste 90 mio. år.

Koloniformer og vækst

Mosdyrkolonier optræder i mange former. De fleste kolonier sidder fast på et hårdt underlag som fx sten eller skaller, mens andre sidder på fx større alger. Opbygningen varierer fra simple, skorpedannende kolonier, som består af et enkelt lag zooider, der alle er i kontakt med underlaget, til komplekst opbyggede, forgrenede former, hvor kun den basale del af kolonien har kontakt med underlaget. Enkelte former lever frit uden tilhæftning til et underlag, og nogle af disse kan bevæge sig aktivt. Kolonistørrelsen varierer betydeligt fra art til art, fra kolonier på få mm bestående af ganske få zooider på et enkelt sandskorn til kolonier på mere end 1 m, dannet af millioner af zooider.

En koloni grundlægges normalt af en larve, dannet ved kønnet formering. Larven slår sig ned på et passende underlag, og ved en metamorfose dannes det første zooid, ancestrula. Fra denne knopskydes nye zooider ved ukønnet formering. Nye kolonier kan også dannes fra fragmenter af gamle kolonier, som er i stand til at fortsætte knopskydningen af nye zooider og dermed genskabe artens karakteristiske koloniform.

Pga. knopskydningen er alle zooider i en koloni genetisk identiske, men deres form og funktion kan variere betydeligt, og de kan varetage forskellige funktioner. Mange, oftest hovedparten, er fødeoptagende (autozooider); da alle zooider i en koloni er i kontakt med nabozooiderne, kan næringsstoffer transporteres rundt i kolonien, fx til koloniens vækstzone eller til zooider (polymorfer), der varetager funktioner som forsvar, rengøring og skeletforstærkning. De larver, der dannes ved kønnet formering, udvikles hos mange arter i specielle rugekamre. De færdigudviklede larver sendes ud fra kolonien, hvorefter de gennemlever et fritsvømmende stadium, før de slår sig ned.

Anatomi og fysiologi

Et autozooid består af en kropsvæg, som omslutter en kropshule med en tarmkanal, og lophophoren, hvis cilieklædte tentakler skaber en vandstrøm i retning ned mod munden, hvor fødepartikler filtreres fra. Det filtrerede vand indgår i en fælles, kontrolleret vandstrøm, der styrer det filtrerede vand væk fra overfladen af kolonien, således at det ikke kommer i kontakt med det indstrømmende vand. Respiration foregår gennem kropsvæggen. Zooidet har intet cirkulationssystem.

Slægtskab og fossile former

Mosdyrenes slægtskab er omdiskuteret; brachiopoder og phoronider (Phoronida) regnes af mange for de nærmest beslægtede. I Danmark kendes fossile mosdyr især fra kalkaflejringer fra Kridt og Danien, hvor fragmenter af mosdyrkolonier kan dominere sedimentet fuldstændigt. Se fx Karlstrup Kalkgrav. Nogle af verdens største mosdyrkolonier er fundet i Perm-aflejringer i Nordgrønland.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig