Narhval
Flok af narhvaler (Monodon monoceros) ved Baffin Island, Canada.
Narhval
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Narhvalen er en op til 5 m lang og 1,6 tons tung tandhval i familien hvidhvaler. Ungen er ved fødslen ca. 1,6 m lang og lysegrå og har endnu ikke udviklet de voksnes spraglede farvetegning.

Faktaboks

Etymologi
Navnet kommer af oldnordisk náhvalr, 1. led af nár 'lig', pga. hvalens farve og formodet foretrukne føde.
Også kendt som

Monodon monoceros

Narhvalens stødtand

Dens særkende er et meget reduceret tandsæt. Hos hannen og normalt kun i venstre side udvikles en op til 3 m lang og 14 kg tung, snoet stødtand. Sådanne stødtænder blev i gamle dage handlet dyrt som horn af enhjørning. I sjældne tilfælde vokser også højre sides tand ud som en stødtand. Både hos hanner og hunner kan begge tænder vokse frem. Hannerne bruger stødtanden til fægtekampe for at afgøre stridigheder.

Forekomst

Narhvalen er mere oceanisk og arktisk udbredt end hvidhvalen og kendes fra Grønland, arktisk Canada, Alaska og Sibirien; desuden har narhvaler optrådt ved Islands nordkyst og Norges nordvestlige kyst og nogle gange ved Storbritannien, Holland og Tyskland.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig